Hver søndag i min barndom strømmede Giro 413 ud af højttalerne, og et af de numre, der oftest blev spillet var Poul Bundgaards: ”Tak er kun er fattigt ord”. Men hvilket ord ! Det blev jeg mindet om i går, da jeg var på udsalg i Magasin. Hvornår har du sidst sagt TAK!

I prøverummet i lingeri afdelingen stod der en kvinde og smilede varmt til mig. Lidt efter kom hun ud og opsøgte mig mellem trusser og BH’er. Kvinden stoppede mig helt diskret og sagde: Jeg genkendte dig, og jeg vil gerne sige tak !

Jeg spurgte hende naturligvis, hvorfor hun ville sige tak. Og den kønne kvinde fortalte mig så sin historie. Hun var 57 år og var gået ned med stress i januar efter et langt arbejdsliv. Hun var nu på vej tilbage til livet med hjælp fra medicin og en sygemelding.

Hun takkede mig, fordi jeg så åbent havde fortalt om min egen tur i stress helvedet her på bloggen, på TV og i andre medier. Hun havde været så flov over sin egen sygemelding, og det at jeg som et kendt ansigt havde stillet mig frem og fortalt min historie, havde gjort en forskel.  For nu følte hun sig pludselig ikke længere alene. ‘Du er en rollemodel’, sagde hun stille til mig.

Og jeg blev så glad. Glad for at jeg havde hjulpet hende og gjort en forskel. Glad for at jeg turde stå frem dengang, selvom det tog slemt på mine ressourcer. Så hendes tak betød alverden for mig. Det var et skulderklap af dem, kun ordet TAK kan give.

Og det fik mig til at tænke på, hvor dårlig jeg selv og vi som mennesker generelt er til at sige tak til andre. Ikke bare til vores nærmeste, men også til mennesker vi ikke kender. Vi lever i en tid, hvor brok fylder langt mere end ros og taknemmelighed. Det er så nemt at fare i kridthuset og give andre mennesker et møgfald på de sociale medier og i aviserne. Og det er åbenbart svært at gøre det modsatte: ROSE og sige TAK.

Jeg har sat mig for, at jeg mindst en gang om dagen vil rose eller sige et oprigtigt TAK til mennesker, der gør mig, min familie eller andre noget godt. Dem der gør sig umage og opfører sig ordentligt. Dem der er kærlige, hjælpsomme, smilende, søde, og som ikke gør tjenester op i regnestykker. Men som bare er der, fordi de har lyst og overskud.

Det er når overskuddet er mindst, at ros eller et velment tak gør en forskel.

Så til Hanne, der lige ringede for at sige hej og høre hvordan det går: TAK. Til kvinden i Magasin, der turde komme hen og sige tak til mig : TAK. Til min mor og papmor, der altid er der: TAK. Til mine børn, der bakker op men også skælder ud, når jeg kræver for meget: TAK. Til Jer der trofast læser min blog: TAK. Til Jer der med jævne mellemrum sender glade og taknemmelige hilsner: TAK.

Hvem vil du gerne sig tak til ? Tænk lidt over det – og gør det.

Tak for lån af billedet til den, der måtte eje det.

Rigtig god Sankt Hans og weekend.