Det er modeuge om lidt, og i dag skulle jeg have været en tur til Sverige med min veninde. Det er hende, der er med på billedet ovenover. Hun er modeagent og skulle præsenteres for en af de kollektioner, som hun skal på landevejen med til alle os tøj-tossede kvinder lige om lidt. Desværre måtte jeg blive hjemme på grund af et utæt vandrør! Hvorfor for er det lige, vi aldrig har nok tøj?

Jeg elsker selv tøj. Og endnu mere sko og støvler – det sidste eller vel nærmest en fetish. Og mine 2 sønner har desværre eller heldigvis arvet mit gen. Jeg har igen arvet det fra min mor, hvis klædeskab og skoskuffer bugner så meget, at hun kunne klæde en hel landsby på i Rumænien.

Jeg hyrede engang reklamemanden Jørgen Duus til at lave en ”Kender-du-typen” video om min mor til hendes 60-års fødselsdag. Jeg glemmer aldrig, da han åbnede skabene i min mors soveværelse. Han tabte simpelthen mælet og udstødte et: ”Nej nu kører bussen ! Her ligger tøjet sgu i farvekoder og alfabetisk orden!”. Og det gør det stadig. Nu køber hun bare tøj i genbrugsbutikken, fordi hun synes det er sjovt !

Da jeg blev skilt for snart mange år siden, måtte jeg på alle måder skrumpe mit liv. Inklusiv min garderobe, som du i øvrigt kan se dele af  her. Og jeg måtte indføre et benhårdt princip, der hedder: Én ting ind. En anden ting ud. Det er sådan set er praktisk princip – men det er også mega irriterende, når moden efter nogle år gentager sig selv, og jeg pludselig står og mangler den der skindjakke, skjorte, overall, de højtaljede bukser eller den dobbeltradet jakke med skulderpuder, som nu er ved at blive moderne igen.

Must have støvlerne og matchende taske !

Og så tilbage spørgsmålet. Hvorfor er det lige, at kvinder aldrig har nok tøj ?

Det handler jo på ingen måde om vores behov, for ingen af os når nogensinde at slide vores tøj og sko op. Jeg kender i hvert fald ikke ret mange, der gør. Nej. Det handler om forfængelighed, om at være med på noderne og føle sig som en del af gruppen. Og det er vel også helt legitime grunde ?

Jeg har personligt ikke noget behov for at gå i dyrt mærkevaretøj og være med i den gruppe. Dels fordi jeg ikke har råd. Dels fordi jeg elsker at blande ting. Lidt HM her, lidt Zara der og så blandet med noget lidt dyrere. Jeg hører vel bare til i gruppen af kvinder, der synes, det er sjovt og fedt at være smart – og klædt på til lejligheden, hvad den så end byder.

Jeg mangler på ingen måde noget. Jeg kommer aldrig til at gå nøgen ud af døren – eller i tøj der er hullet, med mindre det er meningen.

HM outfittet jeg bar måtte eje til jul!

Men når jeg kigger i skabet, står jeg sgu alligevel og glor tomt ind blandt de bugnende bøjler og spørger mig selv: Hvad skal jeg tage på ? Jeg har ingenting! Og jeg hører min søn sige: Mor jeg kunne sagtens pille halvdelen ud – det er enten grimt, eller du går ikke med det. Og knægten har sgu ret! 

Nu er der så modeuge om lidt. Jeg plejer at hjælpe min veninde på hendes stand, hvis jeg har tid. Og jeg får på den måde smækket alverdens tøj og sko lige i fjæset. Beklædningsstykker jeg på ingen måde kan leve uden.

Jeg har af samme grund netop været igennem den store udrensning i klædeskabet. Jeg har sagt farvel til skjorter og jakker, jeg havde svoret evigt troskab. Men nu har de hængt der på bøjlen i årevis uden nogen kontakt med hverken mig eller verden. Det blev tid til et farvel.

Gad vide om der er noget jeg mangler !

Fik du også læst indlægget om, hvem, der bestemmer, hvad vi skal have på?