I 2010 – ja, læs det lige igen: I 2010 altså for 12 år siden besluttede et bundkorrupt FIFA at tildele Qatar VM i fodbold. Danmark kvalificerede sig til VM for et år siden. Dengang råbte ikke ret mange højt om menneskerettigheder eller LGBT+ forhold i Qatar. Vi red bare med på jubelbølgen. Det gør mange så nu! Men helt ærligt – hvorfor kommer alle 2 minutter i VM?
Vi har vidst det i årevis!
Politikerne, Kongehuset, medierne, storskærmsarrangører, sponsorer og andre væsentlige aktører har haft mere end et år til at tage stilling til, hvordan man skulle forholde sig til VM slutrunden. Og ikke mindst hvordan man skulle forholde sig til værtslandet Qatar, som i årevis har krænket menneskerettigheder.
Vi har i årevis vidst, at oliestaten var i gang med at bygge imponerende stadions til VM-turneringen med arbejdskraft hentet fra fattige lande. Arbejdskraft som levede og arbejdede under umenneskelige forhold.
Jeg så det med mine egne øjne i 2015, hvor jeg var på en arbejdsopgave for Dansk Håndbold Forbund. Ingen kritiserede i øvrigt DHF for at rejse til Qatar dengang for at sikre sig et VM på hjemmebane.
Vi har i årevis vidst, at homoseksualitet var forbudt. At menneskerettighederne blev krænket. Vi har vidst det hele tiden. Nu står alle de ’politisk korrekte’ så i kø og skælder DBU og landsholdsspillerne ud for ikke at gøre NOK… Og anfører Simon Kjær får i særdeleshed kritik for ikke at ville bære One Love anførerarmbåndet, selvom det ville koste ham et gult kort, som FIFA annoncerede i mandags.
Hvad gør de politiske korrekte
Jeg er ved at kaste op over den politiske korrekthed, der tilsyneladende melder sig i sidste øjeblik. For hvad har de politiske korrekte SELV gjort? Hvormeget og hvorlænge har de forberedt sig på manifestationer overfor både Qatar og FIFA? Og hvorfor skal en spiller og et hold, der har forberedt sig i ÅREVIS på denne begivenhed tage ansvaret for menneskerettighederne?
De er dybest set ’udsendt’ af DBU og Danmark. Hvis det etablerede ’Danmark’ mente, at det var forkert at sende landsholdet afsted, så skulle den diskussion og beslutning have fundet sted for længe siden – allerede INDEN VM kvalifikationen gik i gang. Dengang kunne man have sagt: Vi ønsker slet ikke kvalificere os til et korrupt VM i et land som Qatar. Men det var der ingen, der gjorde.
Nu er vi der – lad os spille
Alle fornuftige mennesker ryster på hovedet ad både FIFA og Qatar. Det eneste gode, der er at sige om dette VM er, at der i den grad er kommet fokus på menneskerettigheder i Qatar, korruption og dårligt lederskab i FIFA.
’Vi har aldrig spillet en slutrunde, hvor der har været SÅ meget fokus på menneskerettighederne’ – lød det tirsdag formiddag fra Amnesty International på TV2 News. Så lad os takke for det.
Jeg er i øvrigt spændt på, hvor meget medierne og de politisk korrekte holder fast i ’sagen’, når VM er slut.
Giv nu Hjulmand og co. ro til den opgave, de har kvalificeret sig til og er sendt afsted for at løse.
GO DANMARK GO.
9 kommentarer
Henrik V Blunck
27/11/2022 at 09:56Godt brølt – og jeg vil også sige, at de af os, som har udtalt os imod dobbeltmoralen på dette område, desværre sjældent får taletid i #dkmedier. Man søger gerne konflikten på så mange områder, men er godt klar over, det er særligt kontroversielt, når det handler om fodbold.
Så hører det også med til historien, at man ikke skød specielt på DBU, men da Nadia Nadim blev ambassadør for fodbolden, så kom shitstormen. Der er så meget dobbeltmoral i den måde vi håndterer sager der har noget at gøre med fodbold, og det er sjældent kildekritikken bliver brugt. Man skyder til højre og venstre, når det er enkeltpersoner…
Politikerne er ikke spor bedre, for de er ligefrem BANGE for at sige tingene ligeud. Tænk hvis man kom til at fornærme en vælger. Perish the thought! Havde man haft modet, så havde man sagt fra, præcis som du siger allerede da valget faldt på Qatar, og i hvert fald senere, da man blev bekendt med de forfærdelige forhold som migrantarbejderne udsættes for. Sagt ligeud, så behandles de som slaver, og at høre en FIFA-præsident, som gerne vil indgyde os en kollektiv dårlig samvittighed for hændelser som skete for århundreder siden, så kan alle se, at det her ikke handler om andet end penge. Man ville sælge sin egen svigermor, hvis nogen ville betale den ønskede pris.
God jul forude til dig og dine, og tak for en mega-inspirerende blog. <3 🙂
Lotte
27/11/2022 at 07:26Jeg synes, der er mange, der har råbt op om dette længe – også før holdt kvalificerede sig og igen lige siden de blev kvalificerede.
Jeg sagde selv nej tak, da jeg for seks år siden blev tilbudt en gratis tur til Qatar, for jeg vil ikke støtte regimer der behandler kvinder som anden rangsborgere og tillader at hushjælp bliver behandlet som slaver. Siden har jeg så fundet ud af det også gælder andre typer migrantarbejdere.
Jeg syns det er trist DBU er med til at vise at vi bare skal acceptere den slags hvis der er penge i det. Det er fuldt forståeligt den enkelte spiller ikke vil risikere at komme i kontakt med den lokale lovgivning men det stod enhver frit for at takke nej til en plads på holdet.
Peter Højland
24/11/2022 at 13:43Godt skrevet. Skrevet som jeg selv ville,,, hvis jeg kunne.
Høre Frank Hvam & Casper Christensen her. 😁
https://share.podimo.com/episode/8f689dd6-bb10-405c-9c8a-d2b88b8fbf18?creatorId=e7e91e93-b53c-40f0-8740-81c9d3dbbcc8&key=Syf1PvFHkul5&source=ln&from=mobile
Frank og CC har fat i den lange ende.
Peter Højland
24/11/2022 at 09:47Som jeg selv ville have skrevet det,,, hvis jeg kunne. 👏💪🙏
Karin
22/11/2022 at 17:39Spot on og godt brølt!🤩
Jannie Viberg
22/11/2022 at 14:07Så fint skrevet.
Rikke
22/11/2022 at 12:54Præcis !!!
Peter hoolst
22/11/2022 at 12:22Hvor er det bare lige mine ord Line .. 👍🏻
Gitte Christensen
22/11/2022 at 11:37Tak Line.