Det er den tid på året, hvor vi begynder at putte os bag lukkede døre og vinduer. Vi tænder lys og hygger. Nogle bliver tungsindige. Andre lyser op og nyder hulelivet eller går til tango og italiensk madlavning. Jeg tror det handler om noget meget større : Elsk dig selv og det liv, du lever.
Livsbalance er en stor og svær størrelse. Især når man som vi lever på breddegrader, hvor naturen bestemmer, hvor meget lys og varme, vi bliver tildelt. Og hvor vores selvbestemmelse ofte bliver defineret af dem, vi arbejder for.
Det kræver sin kvinde og sine værdier at holde kursen.
Jeg er født med et positivt sind, men selv jeg kan tage mine “dyk” og må af og til bladre i mit livs logbog for at huske og holde kursen.
Stress er blevet min evige livsledsager. En livsledsager, som jeg konstant må spørge til råds, når dagen, ugen og måneden bliver tilrettelagt. Og det er både besværligt og snærende. Men det er tvingende nødvendigt, for jeg elsker jo livet.
For med et solidt overlevelses gen og et lyst sind og en glæde ved mit arbejde, presser jeg tit citronen lidt for meget. Og det koster.
Jeg elsker på alle måder mit nye liv – og for det meste også mig selv. Men djævelen på skulderen dukker af og til op på tarvelig vis, når efterårets våde mørke sænker sig, og havens blomster ikke længere sender smukke farver og dufte min vej. Og de store spørgsmål melder sig pludselig:
Er du på ret kurs? Er du noget værd? Har nogen brug for dig? Kan du tjene de penge du skal – også næste år?
Kun en kender svaret : Os selv.
Kun en kan afstikke kursen : Os selv.
Stol på din kurs. Stol på dig selv. Stol på det livet har lært dig.
Elsk det du har og sæt kurs mod det, du drømmer om, når du har mod og overskud.
Slå ikke dig selv i hovedet med det, der mislykkes. Men klap dig selv på skulderen over det, der lykkes.
Du er det, du føler. Og du bestemmer selv.
Rigtig dejlig weekend.
Jeg har samlet en række af de andre indlæg, jeg har skrevet om stress og det gode liv til Jer her.