Hvor er dit hemmelige sted?

Jeg har et hemmeligt sted. Ikke et af de steder, hvor det er frækt eller kilder. Men et af de steder, hvor jeg søger hen, når jeg har brug for sjælefred og plads til eftertanke. Hvor er dit hemmelige sted? Hvor er dit hemmelige sted?

Jeg var ikke ret gammel, da jeg opdagede, at kirkegården var et helt særligt sted. På engang hyggeligt og smukt. Og samtidig uhyggeligt og trist. Min farmor tog mig ofte med på kirkegården, hvor hun passede familiens og venners gravsted. Så blev jeg sat bag på cyklen, og så cyklede vi til Hørsholm Kirkegård, hvor hun fortalte historier om de mange døde, hun engang havde kendt. Jeg husker hvordan det gøs i mig , når vi gik forbi et gravsted med et barn – for hvordan kunne børn dø? I dag ligger både min far, onkel og farmor og farfar begravet her.

Hvor er dit hemmelige sted?Kirkegården er mit hemmelige sted. Når livet trykker, når jeg har kærestesorger, når batterierne skal lades op, eller jeg bare trænger til at gå en stille, eftertænksom tur med hunden væk fra gadens larm og hvinende børn på cykel og løbehjul.

Jeg kan godt høre, det lyder lidt som en gammel dame. Men jeg er jo også derop af – og der er så få steder i vores lille tætbeboede Gentofte, hvor man kan søge hen og finde lidt fred.

Her på stierne og på bænken på Gentofte Kirkegård har jeg tænkt mange tanker. Og mange kærester er blevet fyret eller skældt ud, og problemer på jobbet er blevet bearbejdet til lyden af vinden i træerne og kirkeklokkernes bimlen.

Kirkegården er også et godt sted at gå hen, når skænderier er kommet ud af proportion, for her bliver jeg mindet om, at en dag er vi her ikke mere, så vi skal værdsætte, det vi har: Livet, familien, vennerne.Hvor er dit hemmelige sted?

Og så har kirkegården sit helt eget liv. Om morgenen kan man møde en hjemløs, der har overnattet på kirkegårdens toilet. Jeg tissede næsten i bukserne af skræk, da jeg en morgen trak i håndtaget til dametoilettet og mødte en hjemløs mand med tandbørste og pakkenellikker!

Om formiddagen er der alle gartnerne, der sirligt passer stier og bed – nå ja nogle gange med larmende motorsave og græslåmaskiner. Jeg tænker tit på, hvorfor de mon arbejder der, og jeg misunder dem faktisk deres job her midt blandt levende og døde.

Hvor er dit hemmelige sted?Om eftermiddagen er der ungerne, der jagter pokemon, og damerne med små buketter og blomster i potter, der lige skal ”hilse” på en ægtefælle eller en forælder. Og så er der den helt særlige aftenstemning, når klokkerne ringer dagen ned, himlen rødmer og kirkegården forvandles fra et trygt og smukt sted – til gys og uhygge.

Jeg elsker dette ”hemmelige” sted, som nu ikke længere er hemmeligt. Her ligger mange af mine problemer begravet.

Amen!

Hvor er dit hemmelige sted?

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

5 kommentarer

  • Jytte

    20/07/2017 at 10:32

    Vigtigt emne i en travl hverdag ! Mit hemmelige sted er når jeg tager løbesko på og hunden stiller sig i vejen ved døren. Vi elsker vores løbeture hvor jeg får ryddet op i mit hoved, diskuteret færdig og truffet vigtige beslutninger.
    God sommer til dig Line 🙂
    Jytte

    Svar
  • Dann Larsen

    17/07/2017 at 22:10

    Mit sted er skodsborg strand, det er min lille plet, nyde at se ud over vandet og bare lade tankerne flyde, man bliver bare så glad i låget.
    God sommer til dig.
    Dann

    Svar
  • Gullan Andreasen

    17/07/2017 at 11:30

    I al fortrolighed var biblioteket mit hemmelige opholdssted, lige fra jeg var ganske lille. Jeg sugede ord til mig og prøvede at få styr på tilværelsen.
    Bibliotekaren sagde engang til mig
    -Hvad skal du med de bøger? Du kan jo ikke læse.
    Det kun jeg godt og det har jeg sent i livet udgivet en bog om.
    I skrivende stund er det ved Atlanterhavet jeg finder livets salt.
    God sommer til alle 👒

    Svar
  • Karina

    17/07/2017 at 11:02

    Super fint indlæg – så vigtigt med steder med “ro” – og jeg er helt enig kirkegården er et særligt sted at finde den.

    Jeg opsøger dog altid havet når jeg har brug for virkelig at finde ro i min sjæl – trave en god tur med vind i håret og så find en sten eller bænk og bare sidde der og lade tankerne flyve afsted på bølgetopppene. – Skoven,s træer er også altid klar til at “lytte” 😉

    Skøn sommer til dig Line

    Svar
  • Mormormedstiletter

    17/07/2017 at 10:55

    Tak for et super fint indlæg😊
    Kan sagtens følge dig, men jeg er bare så stor en bangebuks, at jeg end ikke tør gå på kirkegården på højlys dag i solskin, så det bliver vist aldrig min ting.
    Derimod drages jeg af havet på toppen af Danmark, i Skagen, hvor mine forældre bor. Når jeg har skullet træffe vigtige beslutninger i mit liv har det altid foregået fra toppen af en klit med udsigt til havet og helst i stormvejr! Det er MIT hemmelige sted😊
    Pragtfuld dag til dig, søde Line!

    Svar

Skriv et svar