Jeg har selv prøvet det. Og jeg har aldrig fortrudt et sekund. Jeg har stadig sommerfugle i maven over det fra tid til anden, når jeg bliver usikker på min kurs. Og i dag kan jeg sige med erfaringens tyngde: Det kræver mod at starte forfra

Jeg hjalp en ven forleden. En ven som på halvandet år har vendt op og ned på hele sit liv. På arbejdslivet, privatlivet, boligsituationen. ALT. Jeg er ikke coach på nogen måde – men jeg lovede at lægge ører til hele historien og hjælpe med at fastholde kursen. Man kan nå langt bare ved at lytte og stille spørgsmål.

Og når man, som min ven og jeg selv har gjort, træffer store livsbeslutninger, så dukker de store spørgsmål og tvivlen naturligt op under vejs:

Traf jeg den rigtige beslutning?

Hvad var det jeg ville opnå?

Har jeg opnået det?

Og hvordan kommer jeg tættere på mit ’mål’ og holder en sikker kurs?

Vi fik en masse ned på papir. Jeg ved fra mig selv, at det er så vigtigt at stoppe op undervejs, mærke efter og huske sig selv på: HVORFOR?

Jeg starter selv i et professionelt coachingforløb på torsdag i denne uge. Hos en af landets dygtigste – Charlotte Mandrup. Vi mødte hinanden til en konference forrige år. Charlotte har en lang og imponerende karriere som ledelsescoach, og så har hun lige udgivet bogen ’Mig A/S’. En bog der på mange måder handler om lige præcis mig og min gode ven. Os, der stopper op midtvejs i livet og gør sig tanker om det, Charlotte kalder den 3.karriere.

Ideen til bogen er opstået i kølvandet på de mange ledere, som hun har coachet. Mennesker der pludselig kører død i hamsterhjulet, og som bliver i tvivl om, hvad meningen er med det hele både privat og professionelt. Bruger jeg min tid rigtigt? Jagter jeg det rigtige mål? Hvad er mit ’kald’? Spørgsmål, som jeg tænker vi ALLE burde stille os selv med jævne mellemrum.

Jeg har brug for, at nogen hjælper mig og glæder mig som et lille barn til at komme i gang.

Der sker bare noget med os her midt i livet. Det, der før var så vigtigt, er for nogen pludselig knap så vigtigt: Status, penge, størrelsen på hus og bil, uret på håndleddet – jeg kunne blive ved. Men HANDLER vi på følelsen? Gør vi noget ved det?

Nogle mennesker må som jeg HELT ud over kanten, før de handler. Andre gør som min ven: Stopper op i tide og lægger en plan og gennemfører den punkt for punkt. Og ved I hvad: Der er noget befriende ved at være her midt i livet, hvor vi på samme tid kan se tilbage og frem på vores arbejdsliv. Hvad har jeg opnået? Laver jeg det, jeg vil og som giver mening? Har jeg den frihed, jeg ønsker mig. Kort sagt: Er jeg tilfreds, og er jeg der, hvor jeg gerne vil være.

Jeg er i hvert fald lykkelig for, hvor jeg er lige nu. Også selvom jeg har været bange undervejs og stadig bliver grebet af en følelse af angst. Det kræver både MOD og en masse ’FARVEL’, når man siger goddag til noget nyt. Mange vælger trygheden og bliver hængende i det liv, de har, og risikerer at miste sig selv.

Som det slidte men kloge Søren Kirkegaard citat lyder:

At vove er at miste fodfæste for en stund. Ikke at vove er at miste sig selv.