Jeg kender ingen, der kan undvære venner i sit liv. Men jeg kender mange, som i løbet af et langt liv skifter ud i vennerne undervejs – fordi vi udvikler os og forandrer os. Og så er der de gamle venskaber som aldrig ruster.

Stine

Giiitte

Troels Kløvedal skrev engang om gamle venskaber og familie: de er vigtige, fordi de har været vidner til vores liv. Jeg ved ikke, om jeg selv er en trofast og god ven eller veninde – men jeg har faktisk mange venner, jeg har kendt en menneskealder. Og så har jeg  kun en håndfuld helt tætte veninder, som jeg når at se og snakke med i hverdagen. Og dem ville og kunne jeg ikke leve uden. De er vidner til mit liv. Græder og griner med mig. Og vi deler stort og småt. Diskuterer eksmænd og ekskærester, når det er tiltrængt. Tissekoner, bryster, hår og hvad der ellers dukker op på en solid venindedagsorden. Men jeg har også gamle veninder og venner, som jeg altid kan ringe til, hvor tiden har stået stille på den gode måde, når vi endelig ses, og som jeg ville smide alt for, hvis de havde brug for mig.

Søs

Hvorfor tænker jeg på det nu midt påsken, tænker I nok…. Sidder hun mon trist og ensom og keder sig i sit singleliv her i påsken ??

Men nej, nej på ingen måde. Det handler om, at min lokale ishockey klub (Gentofte Stars) spiller DM finaler lige nu mod Esbjerg for første gang i klubbens historie. Og efter ikke at have set en dansk ishockeykamp i årevis, så har jeg været i min gamle klub 3 gange på en måned og skal af sted til kamp igen i aften.

Det har været som at skrue tiden mange år tilbage. Til Line 20 år der levede sit liv i skøjtehallen med alle de fantastiske venner, veninder, kærester, holdkammerater, vilde fester, dramaer og storslåede koncertoplevelser på Gentofte Stadion dengang i 80’erne.

Hanne

Mange har jeg ikke set i årtier, og da jeg dukkede op til kamp for en måned siden, så var mange af de gamle kendte ansigter der igen. Godt nok i en ældre version. Men med mange var det som om, snakken bare fortsatte, hvor den sluttede dengang.

Ukompliceret, naturligt mega hyggeligt og med hundredevis af historier og minder, der pludselig ruller over nethinden. Og man står der og skraldgriner over, hvordan vi ku feste til den lyse morgen og gå direkte til kamp. Og hvordan vi gik til kanten i kærlige drillerier, når nogen sku giftes og hjemmet og toiletterne blev pakket ind i vita wrap.

Nogle venskaber bliver slidt op som et ægteskab – der er ikke mere at give og tage. Der er ikke engang overskud til at være sød… Som en ex-veninde der engang sendte en mail og skrev: “Du danser som en sæk kartofler”, da jeg deltog i Vild med Dans. Hun havde nok ret – men knap så venskabeligt at skrive (og nej det var ikke for sjov).  Og så er der venskaberne, der får nyt liv, når omstændighederne passer. F.eks når ungerne er store og venskaber ikke hængt op på forældregruppen fra skole eller sport.

Om et par timer skal jeg stå og skråle i skøjtehallen med Michelle, Tine, Lisbeth, Linda, Lisbeth, Ottesen og alle de andre gamle. Det er stort, og det bobler af begejstring i mit hjerte.

Tine, Michelle og Linda

Og jeg tænker på Peter Plys og Grisling: “Vi skal være venner for altid ikke også Plys, spurgte Grisling. Endnu længere end det, svarede Peter Plys.”

Hvad betyder venskaber for dig??

Og iøvrigt… Tak til min dejlige Tine øverst !