Idag venter jeg på retfætdighed!

Idag venter jeg på retfærdighed!

For 13 år siden startede en chefredaktør på ugebladet Se & Hør en ulovlig og dybt krænkende praksis. Han takkede ja til en svindler, der ville sælge kendte menneskers bankkontoudtog, så bladet kunne spore de kendte og dermed få adgang til viden og historier om kendte danskeres liv og færden. Viden de ellers aldrig var kommet i nærheden af. Det kostede Aller Media 10 millioner kroner i bøde, og de involverede journalister, redaktionschefer og den berømte ‘tys-tys’ kilde fyring og fængselsstraf. De eneste, der aldrig blev godtgjort, var de kendte mennesker, det gik ud over. Jeg var een af dem – og idag venter jeg på retfærdighed!

Ret eller ro

Sagen handler ikke om, hvorvidt der er begået noget ulovligt. For det er der. Det har retten allerede afgjort for år tilbage. Det handler alene om, hvorvidt vi, der lagde kontokort og ansigter til de efterfølgende (i flere tilfælde kompromitterende) historier i ugebladet, har ret til erstatning for det, vi og vores familier blev udsat for. For dig, der ikke er kendt, kan det måske opleves som en petitesse. Men hvis du har et arbejde, der gør dig sårbar i forhold til dit privatliv, og du gerne vil have dit liv – læs: ferier, fødsler, huskøb, skilsmisser eller forelskelser – i fred, så læs videre. For som kendt er det, hvad du giver afkald på uden at tjene millioner, som nogle danske tror, kendte mennesker gør.

Skal kendte finde sig i alt?

Jeg er ofte blevet konfronteret med holdningen, at når man er kendt, så må man finde sig i sladderpressens interesse. Og Se & Hørs daværende chefredaktør Henrik Qvortrup var ultimativ fortaler for den holdning. Og  jeg forstår godt, at nogle tænker sådan. Men der er stor forskel på at have et arbejde, hvor man er tv-vært og optræder i professionelle sammenhænge, end hvis man deltager i feks. realityprogrammer.  Som TV vært på fx. Nyhederne, TV- Avisen, Sporten, Go’Morgen , Go’aften Danmark eller Aftenshowet er opmærksomheden ikke rettet mod en selv, men mod det tv program, man er ansigt på.

Så skal man så acceptere at blive klædt af til det inderste, som jeg selv har oplevet med bikini- og andre intime billeder, fordi man udfører et arbejde?  Jeg mener naturligvis NEJ.

Retten taler

Idag afsiger Byretten dom i  en erstatningssag, som vil give overskrifter i alle medier. Jeg er allerede blevet kontaktet at flere formiddagsaviser og DR.

Jeg startede min erstatningssag alene i 2016, men min daværende advokat anbefalede mig at gå sammen med andre krænkede, fordi regningen bliver stor, hvis jeg taber. Så jeg er gået sammen med Remee, Casper Christensen, Iben Hjejle, Martin Jørgensen og Oliver Bjerrehus, der som de eneste andre kendte har valgt at gå hele vejen i retfærdighedens navn. Lige bortset fra Morten Helveg, hvis sag kom for retten allerførst og gik hele vejen til Højesteret.

Desværre var hans sag ikke stærk nok, så han tabte. Selvom Højesteret konkluderede, at han var blevet krænket. Bare ikke ikke nok til en erstatning… Det kostede ham 320.000 kroner. Og husk lige: Staten indkasserede 10 millioner !

Det koster at tabe

Jagten på retfærdighed risikerer også at blive en dyr affære for mig og de andre sagsøgere. Men jeg lovede mig selv og mine børn at gå hele vejen. Og jeg har taget et lån i mit hus, hvis jeg taber sagen. Mine børn skal vide, at retfærdighed har en pris, og man kæmper for retfærdighed, hvis andre krænker en og ens familie. Mine drenge har jo betalt en ligeså høj pris, som jeg – det kan du kan læse i blogindlægget længere nede.

Jeg krydser fingre for dagens dom. Og ja: Idag venter jeg på retfærdighed!

Andre indlæg om Se & Hør sagen:

Vil jeg ha’ ret eller ro?

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

25 kommentarer

  • Erik Balk-Møller

    11/04/2021 at 09:04

    Hej Line
    Jeg har nu med undren læst præmisserne for afgørelsen. Det er skræmmende og fascinerende læsning på samme tid. Der står blandet andet, “krænkelserne efter deres karakter og omfang ikke er egnet til at påvirke sagsøgernes selv- og æresfølelse”. Hallo – det er ikke en vurdering, det er en antagelse.
    Dette resulterer herefter i en forkert afgørelse, der bygger på en rimelig arrogant antagelse og en svag argumentation.
    Hvis dommeren i byretten havde haft bare et minimum af mod og en anelse retfærdighedssans kunne hun/han have udfordret retspraksis og dømt til jeres fordel. Hvis de sagsøgte derefter havde syntes, at den afgørelse var forkert kunne de så have anket til landsretten.
    Jeg får en dårlig smag i munden over denne afgørelse, og det burde de sagsøgte også have.
    Såfremt de havde den mindste anstændighed tilbage i kroppen burde de – uanset afgørelsen – tilbagebetale i hvert fald halvdelen af sagsomkostningerne til dig og de andre sagsøgere.
    På trods af denne krænkende afgørelse håber jeg, at du får en god søndag i det spirende forår.
    KH, Erik

    Svar
  • Svend Mellhorn

    10/04/2021 at 09:08

    En god morgen Line.

    Jeg læste dommen i går, og det med små bogstaver, jeg havde tilbage af tilliden til det danske retssystem forsvandt. Jeg har ydermere efterfølgende tænkt på dommerne og deres fordomme overfor jer og jeres krav.

    Rystende. Måske i kan få jeres sag optaget ved EU domstolen.

    Bedste hilsner herfra Berlin
    SM

    Svar
  • Henrik V Blunck

    10/04/2021 at 06:49

    At I tabte er dels kedeligt, men endnu mere et sørgeligt signal om, at sladderpressen har alt for vide rammer. Ingen kan være i tvivl om, at private oplysninger som ens kreditkortinformationer ALDRIG kan være public domain, og alligevel ser man nu, at Se & Hør kan gå straffrit gennem denne del af sagskomplekset, samt at det nu er jer (ofrene) som får lov til at betale, altimens Se & Hør kan grine hele vejen til banken.
    Vores retsbevidsthed lider et kæmpe knæk, og selvom de nok vil udlægge, at I ikke anker som en kapitulation (hvilket ville være endnu en krænkelse af jeres privatliv), så er det endnu vigtigere at konstatere, at her i landet kan man sagtens HAVE ret, men at FÅ ret koster en formue. Det er ikke fair!
    God weekend herfra

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      10/04/2021 at 09:43

      Hej Henrik.

      Præcis – min retsbevidsthed og min forståelse for retssystemet kan ligge på
      Et meget meget lille sted.

      Tak for opbakningen

      Svar
  • Anna Vase

    09/04/2021 at 23:43

    Hej Line det er meget trist at høre i tabte sagen og skal betale sagsomkostningerne eftersom det er jer der er krænket kan ikke altid forstå hvordan hvad sker der lige der føler meget med dig Line sender de varmeste tanker KH Anna

    Svar
  • Brian Clemens

    09/04/2021 at 22:53

    Hej Line
    Det er ikke alt man får ret i og selv om du fik en dom ,vil du bliv presset til du opgav af sagsøgte
    Men det gør det ikke mere rigtigt at i ikke fik medhold i retten idag håber at der fra alleers side bliver betalt jeres omkostninger samt et plaster på såret i modsatte fald sk alle Kendersier nægte st udtagelse
    Jer til dem så lad bloggen samle så mange som mulig til at løfte en pegefinger på SEO
    God weekend
    Bedste hilsner
    Brian

    Svar
  • Lotte

    09/04/2021 at 22:44

    Kære Line
    Jeg er ked af I ikke har fået nogen som helst erstatning … eller bare som minimum ikke skulle betale sagsomkostninger. Ved godt der ikke er den store tradition for offererstatninger i der danske retssystem. Men det havde nu været fair med lidt tort og svie.

    Svar
  • Jane Jensen

    09/04/2021 at 20:15

    Kære Line, fandme ærgerligt jura er ikke til at forstå. Jeg er et retfærdigheds menneske som dig og jeg kan
    forestille mig hvordan du har det lige nu. Godt kæmpet. Smid det over skulderen, håber jeg du kan.
    Kærlige hilsner og tanker

    Svar
  • Erik Hansen

    09/04/2021 at 17:39

    At dommerstanden & vores retssystem mener det er lovligt at chikanere of overvåge andre folk
    samtidigt at viderebringe dette med salg for øje, Så er der noget jeg har misforstået!
    Men ellers godt kæmpet Line!

    Svar
  • Hanne Danskov Villadsen

    09/04/2021 at 15:42

    Kære Line
    Jeg er mildest talt målløs over at læse, at I ikke bliver tildelt erstatning for svie og smerte i jeres søgsmål. Det er uretfærdigt, usselt og uetisk, at man som offentlig person på den måde kan blive krænket og udstillet i medierne uden at få nogen form for oprejsning. Jeg håber, Qvortrup & Co. har en meget dårlig smag i munden.
    Når det er sagt, er jeg fuld af beundring over, at du indledte med selv at anlægge sag og i sidste ende gik hele vejen sammen med andre i samme situation. Det er stærkt. Hold fast i den styrke, der ligger i at være en rollemodel og agere med stor integritet. Det kommer tifold tilbage, selv om det hele synes meget uretfærdigt lige nu.
    Alt godt.
    Hanne

    Svar
  • Tina Jakobsen

    09/04/2021 at 14:11

    Kære Line,
    Jeg har lige læst dommen, og er rystet i min grundvold ! Forstå slet ikke, at det er JER som er de krænkede som også skal betale omkostningerne til sagen. Hvad der sker….
    Jeg føler med dig Line, og sendes de varmeste tanker.
    KH Tina

    Svar
  • anne jensen

    09/04/2021 at 13:41

    Hej Line
    Al mulig held og lykke til dig. Tak for at du deler dine tanker i det her indlæg og tidligere. Det er interessant læsning.

    Svar
  • Janne Bodil Hansen

    09/04/2021 at 13:34

    Hej Line.
    Jeg ønsker dig alt held og lykke. Håber at I vinder sagen.
    Hilsen Janne Bodil Hansen

    Svar
  • Anne Plasmann

    09/04/2021 at 12:11

    Kære Line
    Jeg krydser alt, jeg kan krydse – og ønsker at retfærdigheden sker fyldest!
    Et kæmpe HELD & LYKKE til dig og dine.
    kh Anne

    Svar
  • Carsten Roth

    09/04/2021 at 11:52

    Kære Line
    Jeg ønsker dig al mulig held, og håber du vinder denne sag. Det er det eneste rigtige.
    Desværre er det ikke altid det rigtige der vinder i retten, men jeg krydser fingre.
    Mange varme hilsner
    Carsten

    Svar

Skriv et svar