”Jeg var for h.. bare i overgangsalderen!” Sådan sagde jeg flere gange til mig selv og til min mand i det år, hvor jeg næsten havde en lang menstruation. Det kunne jeg jo læse, når jeg gik ind og googlede overgangsalder. Der stod, at det kunne give uregelmæssig og mere menstruation. Min mand blev til sidst så urolig, at jeg gik til lægen for at overbevise ham om, at det hang sådan sammen. Husker du at gå til lægen?

Sådan starter Doreen Holmquist sit gæsteblogindlæg denne søndag. Doreen kontaktede mig fornylig og spurgte, om hun måtte skrive på min blog. Hun havde et vigtigt budskab om kvinder og overgangsalder. Budskabet er tilmed vigtigt, fordi det handler om at være opmærksom på sin krop og handle på det, inden det er for sent. Så her får du en historie, du bør læse til ende.

Af Doreen Holmquist:

”Min læge mente også, at overgangsalder nok var årsagen til mine blødninger, men hun foretog alligevel en gynækologisk undersøgelse og tog en prøve. Bare for en sikkerhed skyld. Hun havde også en ide om, at det kunne være min spiral, der lavede ballade. Så vi snakkede om at få den ud. Jeg holdt fast i, at det skulle gøres af den gynækolog i København, der havde sat den op.

Prøven min lægen tog, viste at alt var fint – ikke noget kræft. Hvorfor skulle der også være det? Jeg var sund og rask. Gynækologen valgte dog at scanne mig. Hun syntes, jeg så noget fortykket ud, hvilket ikke sagde mig noget. Der blev taget endnu en prøve, som igen viste, at jeg ikke havde kræft. Men der var nogle celleforandringer. Jeg blev sendt til Roskilde Sygehus for at få deres vurdering. Det kunne være jeg skulle havde fjernet min livmoder. Så nu begyndte jeg at blive lidt urolig, var det her forstadie til kræft?

Fra overgangsalder til kræftdiagnose

Til samtalen på sygehuset forstod jeg, at man ikke bare sådan fjerner livmoderen uden grund. Så de ville godt foretage en kikkertundersøgelse under fuld bedøvelse. Prøven viste, at jeg havde kræft i underlivet. Der skulle i princippet tre prøver til, som blev taget højere og højere oppe, før beskeden kom. Den besked ingen har lyst at høre.

Jeg blev helt tom indeni, og så græd jeg. Jeg fik beskeden i telefonen, mens jeg var på arbejde, så fik lov at gå hjem. Jeg har aldrig været indlagt, eller på skadestue og har født hjemme. Nu skulle jeg opereres i en tid med corona, hvor der ikke måtte komme pårørende med. Typisk, når det nu skulle være.

Samme uge fik jeg fjernet livmoder, æggestokke og æggeledere via en kikkertoperation. Jeg kom hjem samme dag og skulle nu komme mig.

Det var ikke slut med det

 Der gik kun tre dage –  så gik min overgangsalder for alvor i gang med hedeture om natten, fordi mine æggestokke var fjernet.

Doreen er i dag helt rask

14 dage efter skulle jeg have svar på, hvad de havde fået ud af at undersøge min livmoder. Jeg forstillede mig, at nu var jeg rask. Jeg havde min mand med for første gang på sygehuset. Desværre var svaret, at de var bange for, at kræften havde spredt sig. Så en ny operation ventede. Her ville de fjerne lymfekirtlerne til benene.

Hvis det ikke havde spredt sig, var jeg rask og færdig. Hvis det havde spredt sig, skulle jeg i kemo behandling. Det var næsten ubærligt, at skulle opereres igen kun tre uger efter første operation. Jeg var jo dårligt kommet mig. Og jeg følte også, at det var lidt hårdere, at komme mig denne gang.

Sidste prøve viste heldigvis, at kræften ikke havde spredt sig, og jeg nu er rask.

Alt dette foregik på kun to måneder, så jeg kunne dårligt nå at få mig selv med.

Selvfølgelig har jeg tænkt “ Hvorfor mig?” Det har hjulpet mig igennem processen, at jeg har læst nogle daglige opbyggende tekster, opholdt mig i min have og naturen, gået små ture og lavet blid yoga. Derudover har jeg fortalt om det på facebook, som en del af min bearbejdning – lige som dette blogindlæg. Jeg har især arbejdet med at acceptere situationen og slippe kontrollen.  Til smerterne har jeg taget smertestillende og brugt dybe vejrtrækninger. Jeg har knuselsket den varmepude alle undrede sig over, at jeg gad arve fra min mor, den var skøn at have på maven.

Hvorfor deler jeg min historie?

Hvorfor skriver jeg egentlig min historie? Fordi jeg synes, det er vigtigt at fortælle den.  Måske vil den få DIG til at gå til lægen, hvis du føler, der er noget, som ikke er, som det skal være. Forhåbenligt går du til læge lidt før mig og ikke går i et helt år med menstruation hele tiden.

Jeg følte mig også rask, så det er en lusket sygdom.

Jeg håber også, at  du vil gå til de jævnlige gynækologiske indkaldelser, du bliver tilbudt.

Jeg er meget taknemlig for at have fået livet tilbage. At jeg havde nået at få et barn.

Jeg er blevet så taknemlig, at jeg sætter pris på de små positive ting i hverdagen.

I dag var det nogle svaler, der fløj rundt på gårdspladsen. Jeg har længe undret mig over, at de ikke kom i år. Men nu er de her og suser rundt over gårdspladsen og ind i stalden hvor de har rede. Og jeg er rask.”

Så kære kvinder og mænd: Husker du at gå til lægen?

Andre indlæg om overgangsalderen:

10 ting du skal vide om overgangsalderen