Julen har efterhånden sat sig, og vi kører på de sidste juledage for i år. Det blev en dejlig jul i familiens skød og en enkelt veninde. Anden, flæskestegen, risalamanden og konfekten er spist. Gaverne er pakket ud – næsten. For her er en forsinket julegave til alle jer dejlige mennesker , som trofast følger mig og mine indlæg her på bloggen
Gaven er i egentligt ikke fra mig, men fra min dygtige coach Charlotte Mandrup. Hun udloddende den første søndag i advent ET GRATIS ONLINE FORLØB I MINDFULNESS til den heldige vinder af konkurrencen dengang.
Rigtig mange deltog i konkurrencen, og mange af jer tog jer endda tid til at begrunde, hvorfor I gerne ville lære mindfulness at kende som mentalt værktøj. Og mange af jeres historier har virkelig rørt både Charlotte og jeg. Så meget at Charlotte har taget en stor beslutning, som jeg synes I selv skal læse her neden for:
Charlotte skriver:
” Jeg blev meget rørt, da jeg læste argumenterne bag de mange ønsker om at vinde Lines konkurrence om en gratis plads på LIVE meditationsforløbet fra januar 2020. Der var så megen smerte, så meget uro, så stort et behov for at finde ro og fred i livet.
Derfor vil jeg gerne give ALLE Lines trofaste og dedikerede læsere mulighed for at deltage gratis på meditationsforløbet. Hvis du ønsker at deltage, skal du melde dig ind på træningsplatformen her:
Tilmelding til live-meditation og benytte koden line2019, når du bliver bedt om at betale.
Jeg håber meditationsforløbet vil skabe ro, overblik og varme i livet hos dig.
Rigtig glædelig jul.
Charlotte Mandrup”
Et effektivt mentalt værktøj
I har mulighed for at tilmelde jer gratis frem til den 1.januar 2020. Og hvis I ikke allerede har læst om Mindfulnessforløbet, så kan I læse mere om forløbet her på Charlotte Mandrups hjemmeside.
Jeg håber, at de mange hundrede, som deltog i konkurrencen, vil tage imod Charlottes generøse tilbud. Jeg bruger selv mindfulness – ikke hver dag, men i perioder, hvor jeg kan mærker, at min hjerne er ved at koge over. Hvis du har lyst til at læse, hvorfor Charlotte selv faldt for mindfulness som værktøj, så skrev hun om det i blogindlægget den 30.november, som du finder her.
Om lidt banker et nytår på døren – tilmed et nyt årti. Og den 30/12 får I min Nytårshilsen i bedste dronningestil.
Glædelig jul derude
En kommentar
Janne Bodil Hansen
27/12/2019 at 13:34Kære Line og Charlotte.
Tak fordi jeg får mulighed at deltage i Charlottes meditations forløb.
Efter at jeg har set Charlotte fortælle om meditation. Glæder jeg mig
rigtig meget til at starte.
Med venlig hilsen
Janne Bodil Hansen