Gæsteblog om kvinder & hverdag“Jeg holder af hverdagen”er et af Dan Turèlls citater, som har jeg taget til mig. Min hverdag er et smukt kludetæppe! Og det startede for omtrent 20 år siden, hvor jeg flyttede over til kærligheden – mit livs Hr Kaj.

 Sådan skriver søndagens gæsteblogger Gabriella Nagy om sin hverdag. En hverdag, der ændrede sig radikalt, da hun hev teltpælene op, og siden tog sit karriereliv op til revision. Her er hendes tankevækkende hverdagsfortælling, som bringer os vidt omkring fra Svendborg til Bruxelles og København.

Vi skruer tiden 20 år tilbage

Det var dengang, jeg var en fuldt blomstrende single. Fraskilt og bosiddende med min dejlige datter der på det tidspunkt gik i gymnasiet i København. Min datter oplevede sin mor i overhalingsbanen, ansat i karrierestilling indenfor staten med fokus på international rekruttering. Og ja, jeg fløj rundt mellem Bruxelles og de øvrige hovedstæder i EU.

Det var en stor mundfuld at flytte til Fyn og opbygge en ny hverdag. Men det gjorde jeg. Hr Kajs nu afdøde kone var dengang dybt dement og boede på plejehjem. Der var stor sorg i familien over den alvorlige sygdom og over, at der kom en kvinde udefra ind i Hr Kajs liv.

Jeg skulle først ned med stress 

Hverdagen gik i starten i pendulfart mellem Fyn, Sjælland og Bruxelles. Der var fuld fart på karrieren og på mit nye sociale liv på det fantastiske Fyn. Jeg kendte ikke mange i begyndelsen, men det ændrede sig efterhånden, som Kajs familie bød mig indenfor i varmen – samtidig med at jeg stille og roligt opbyggede mit eget lokale fynske netværk.

Det travle liv endte dog i stress, og jeg valgte at hoppe af karrierehjulet og blev istedet selvstændig freelance arbejdsmiljøkonsulent med eget bogforlag. Det var en befrielse på alle planer. For med et valg fulgte et nærvær, et brusende og sansende lykkeligt liv, som bare har foldet sig ud lige siden.

Jeg elsker mine 2 verdener

I dag er jeg snart 61-årig med benene plantet i to verdener. Den ene på Fyn, hvor vi har vores skønne gamle hus, en tidligere folkeskole få hundrede meter fra Langelandsbæltet ved Svendborg.

Mange morgener starter klokken 05:30 med til løb og havbad sammen med løbepigerne. Flere af dem er stadig erhvervsaktive, som jeg selv er. Det er en herlig sansende og fuldstændig nede i gear aktivitet, hvor løb og det kølige vand sætter gang i krop og i sind.

Mange ting bliver vendt her om forældre, der er blevet gamle og svage, om børn og børnebørn, og de begyndende skavanker, vi oplever. En vidunderlig måde at starte dagen på, inden den fyldes op med klienter til coaching og supervision, forberedelse af arbejdsmiljøundervisning, eller jeg tager på virksomhedsbesøg.

De 3 vigtige K’er

Indimellem mit skønne freelancearbejde er det vigtigste dog ALTID de tre K`er, der står for Kærlighed, Kalender og Kaffe. Kærligheden i mit liv er min Hr. Kaj.

Han nyder at være en aktiv pensionist på 16.år. Han valgte at gå på efterløn efter at være stoppet som MF’er og passe mig, som han skælmsk og grinende siger. Hverdagen med ham er kærlighed og selve grundkernen. Han er mit anker i en temmelig varieret hverdag. En hverdag, der har formet sig nøjagtig, som jeg ønskede mig, efter at jeg hoppede af ræset.

Kaffe, kalender og hyggestunder hvor vi vender stort og småt. Vi har et mantra, som vi altid deler ud til højre og venstre: Det er vigtigt at forventningsafstemme med hinanden. Det er vi rigtig gode til. To selvstændige mennesker, der elsker at være sammen, men som også nyder alene-tid, mens den anden enten er på Sjælland, Jylland, på Fyn eller i udlandet (Kaj arrangerer kulturrejser til Budapest, og jeg vandrer i Schweiz).

Min anden verden

Mit andet sprælske ben står på Sjælland. Det er som et kulørt pendul, der venter med masser af undervisning og skriblerier for mit forlag Sjælens Spejl, hvor vi er ved at færdiggøre tre nye konceptbøger af i alt 12. Bøger der handler om nærvær i hverdagen og om at tage sig tid til små pusterum: ”Styrk nærværs-musklen”. Der er nemlig så meget brug for at hjælpe andre til at sætte pris på hverdagen og nærværet.

Hverdagen på Sjælland er også et smukt kludetæppe af nærvær med mine kærlige aldrende forældre. De skranter indimellem, men deres optimistiske livssyn er en kilde til inspiration og en lise for sjælen. Det er mit dejlige barnebarn Maja også! Min skønne datter Camilla og min svigersøn Mikkel! Det samme gælder to håndfulde skønne veninder.

En priviligeret kvinde

Jeg er en temmelig priviligeret kvinde. Og jeg sætter stor pris på det. Jeg er faktisk et meget taknemmeligt menneske. Men mange aktiviteter fører også undertiden til bekymringer om livet især, at det er mit livs efterår og den konstante hvisken fra min indre stemme om at træne, spise sundt og altid sige JA til at hjælpe mine nærmeste, og være der for mine venner.

Selvom jeg har overstået “min F…ing hot-periode”, synes jeg, at det kan være svært at acceptere, at alderen siger et og mit indre stadig føler sig som en 30-årig. Jeg er blevet mere følsom og sjovt nok mere fast i mine værdier. Jeg ved, hvad jeg vil og ikke vil og er blevet mere klog på at acceptere, at det er mit verdensbillede og ikke andres –  og synes, at det er helt OK.

Mit kludetæppeliv har kostet både sved, tårer og hårdt arbejde. Men har været det hele værd! Det er vildt befriende at lande lige her efter et liv med karriere i overhalingsbanen. Et temmelig rart sted, mit sted, hvor nærværet til mig selv og mine nærmeste er virkeligheden. Det er bare livet.

Kærlig hilsen Gabriella

Tidligere indlæg om kvinder og hverdag:

Billeder fra en seniorkvindes hverdag og At være arme og ben