Lad mig sige det med det samme: Jeg har aldrig manglet noget eller været forsømt. Jeg har altid haft tøj på kroppen – men jeg drømte tit som barn om andet end det fra Mirakelpriser og Den Glade Bøjle. Måske er det der, den stammer fra: Min pinlige lidenskab!
Faktisk ruller den som en varm lavastrøm gennem i familiens årer. Især på min kære mors side: Lidenskaben for TØJ! Vi elsker tøj. Ikke dyrt og eksklusivt tøj – men bare tøj i store mængder og gode tilbud – nok til at beklæde en hel landsby i et fattigt land.
Et lille udsnit! Jeg mangler heller ikke sko og støvler
Som barn fik jeg ofte tøj fra HB på Slotsgade i Hillerød (i dag hedder det vist Kvickly), genbrugsbutikken Den Glade Bøjle eller fra datidens svar på Tøj og Sko – Mirakelpriser! Og det er der intet galt i – pengene skulle jo slå til, og min mor var dygtig til at finde fine ting. Men små og store piger drømmer jo ALTID om det, de andre har, og det, man ikke selv må få. Heldigvis var min far kæreste med en skoekspedient, og det betød, at hvad jeg manglede i fine kjoler, fik jeg i fine sko. Og da jeg blev teenager, sad tøjpengene ofte løst i hans lommer.
Der, hvor det for alvor begyndte at gå grassat, var, da jeg fik kørekort til en symaskine og begyndte at tjene mine egne penge. Jeg har syet alt fra kassebukser i garbadinestof til flotte festkjoler efter avancerede Burda mønstre. I gymnasiet fik jeg råd til at være med på moden ved at gå i Second Hand butikker i pisserenden. Og i min Blå bog fra gymnasiet stod der meget rammende: ’Line er klassens repræsentant i modebladene!’ Selv min tysklærer kommenterede det engang til et forældremøde – til min mors store irritation!
Der gemmer sig meget bag disse låger
Jeg tror, det er arveligt! For min mor har alle dage være ret ’fiks’: Højt hår, smarte kjoler, dragter, sko og tøj i skabevis…. Og sådan er det stadig, der går ikke en uge uden, at det vælter ind fra onlilne butikker verden over med special delivery af diverse sko og tøj. Og jeg er ikke meget bedre (køber dog aldrig online), selvom jeg øver mig.
Men når jeg f.eks. er på ferie i udlandet, så drages jeg som en magnet til alt fra Zara, Mango og til små lokale butikker. Og jeg forlader dem sjældent uden en pose med alt godt fra tøjstængerne. Det er lidt pinligt – for jeg mangler jo ikke noget!
Mit klædeskab bugner, som jeg før har skrevet om i indlægget her. En af mine øvelser består i, at hver gang noget nyt kommer IND, så skal noget andet UD. Ellers har jeg ikke plads! Mit gamle TV-job krævede en stor og varieret garderobe, så min tøjlidenskab fik så hatten passede dengang. Men på mytisk vis er sulten efter nye ting på bøjlerne ikke aftaget væsentlig, efter jeg er stoppet på TV.
Et par af poserne klar til loppemarked
Jeg har netop ryddet gevaldigt ud i mit klædeskab. 3 store IKEA poser fyldt med tøj, sko og støvler. Og det værste er, at jeg kan nærmest ikke se, jeg har tømt ud. Og i denne weekend skal jeg på loppemarked for at komme af med noget af det. Og jeg ved med mig selv, at når jeg står der med herlighederne, bliver jeg i tvivl. For det KUNNE jo være jeg kunne få brug for det engang!
I aften skal mine sønner og jeg se den nye udstilling på Louisiana Generation Wealth om overforbrug, penge og overflod… Måske kan den animere til, at jeg begynder at tænke mere bæredygtigt. Genbruge mere. Købe mindre. Købe netop bæredygtigt. For jeg ved det godt: Det er min pinlige lidenskab!
Hvad er din ?
16 kommentarer
pernille
03/04/2021 at 17:08Jeg vil lige pudse glorien… i de sidste par år har jeg sammenlagt købt 5 stykker tøj!
Jeg så en dokumentar på Netflix om det vanvittige forbrug og hvilken gigantisk miljøbelastning kloden skal bære, for at vi kan få billige klude på kroppen i tide og utide. Tekstilindustrien er vist den 5. mest forurenende industri i verdenen!
Den dokumentar fik mig til at stoppe op, og nu gør jeg en dyd ud af et mere luftigt klædeskab. Det tøj jeg ikke går med, det røg til genbrug. Det jeg har bliver brugt, passet på – og om nødvendigt repareret og lappet. Jeg køber kun når jeg VIRKELIG mangler, eller hvis jeg på ingen mulig måde kan leve uden!
Alexander Amargós Petersen
07/09/2019 at 10:52Vi har alle vært vores at samle på , og når det gælder tøj så har jeg også virkelig meget, og jeg har svært ved at smide det ud. Til gengæld har jeg donneret meget tøj til Røde Kors. Men jeg har stadig meget tøj i skabene, nævnte ligt fordi det også rummer en masse historier og gode minder .Når jeg tænker over det, så har jeg faktisk købt meget lidt tøj til mig selv. Faktisk er hovedparten af mit tøj gaver og som jeg er helt utrolig glad for og jeg altid glad for at finde det frem og gå med det. Tøjet gør noget ved mig på en god måde, det er som at gå med en historie på kroppen. Det som jeg selv samler på er masser af bøger, kunst og militærhistorisk memorabilia og mange andre små hobbyer og heldigvis har jeg med tiden sørget for at det stadig er plads derhjemme, og jeg synes og at det er meget vigtigt at man dyrker sin lidenskab.
Tinna
07/09/2019 at 09:22Jeg har samme “problem” og synes faktisk det er pinligt. Pinligt når der ikke er plads til mere i skabene, når en skjorte fra sidste år kommer på til en arbejdsdag og jeg bliver spurgt om den er ny, pinligt når der igen bliver spurgt ind til om jeg nu har nyt tøj på igen… og ja det er især pinligt når svaret er ja. Eller når kommentaren er om der er ugens nye sæt.
Det er blevet sådan at når jeg skal være sammen med min familie og venner at jeg gør en dyd ud af at tage tøj på, jeg ved de har set før. Det er da lidt sygt.
Jeg handler online og sender også noget retur. Men min mand er ved at blive sindsyg over alle de poser og alt det som kommer ind… når jeg ikke mangler det.
Det startede for ca. 5 år siden hvor jeg tabte mig og vi fik flere penge mellem hænderne. Så skulle der shoppes. Og jeg kom lidt i en konkurrence med en kollega om hvem som havde det mest smart og nyeste tøj på. Pinligt. Og så kombineret med fede onlineshops, så er det nu gået helt galt.
Jeg har længe forsøgt at sige til mig selv at i denne måned skal du ikke købe noget. Nu har du til hele efteråret etc. Det lykkes så sjældent🙈
Men nu skal det være. Jeg har købt de (altid lidt for dyre) strik jeg absolut manglede (not), nederdele og skjorter.. nå og et par bukser, cardigan… jeg følger ikke mine favoritter længere på Instagram, facebook etc. Tænk på alle de penge der kan spares???
Føler det er fuldstændigt som AA for shopaholics. Tak for at jeg måtte dele. Nu skal det lykkes 🤞
Line Baun Danielsen
07/09/2019 at 09:39Hej Tenna.
Tak for en fuldstændig forrygende ærlig humoristisk men også tankevækkende fortælling.
Nu skal det være !! Vi er bag dig.
Kh Line !!
Jesper etaun
06/09/2019 at 21:21PINLIGT skriver du.
Det kan jeg nu ikke få øje på.
Er det ikke bare en hobby, bedre en at samle på ølkapsler.
Jeg har et ønske til dig.
Generelt er din blog meget proff, også sel om du har åbnet med en privat historie.
Herefter har du lukket helt for mennesket LINE.
MANGE AF DE INDLÆG DER SKIVES KUNNE LIGE SÅ GODT SKRIVES PÅ FB
Nu er du altså ikke FB men et rigtigt levende væsen, med tanker og følelser. Det tror jeg er grunden til din succes, samtidig med at du er et et kendt ansiigt.
Du indgyder tillid, og det er vi mange der falder for
I mit sind falmer tilliden dog, idet du nu har lukket af for åbenheden.
Du ekspederer brevene rundt med små logiske kommentarer, men du fortæller ikke hvem du er.
Jeg savner at få mere at vide om mennesket LINE, hendes hverdag, boligforhold, hendes kærester, ja alle de mere personlige gøremål.
Dette er jo en blog, og ikke en retssal.
ALTSÅ LINE
Hvem er du?
Kærlig hilsen
Jesper Staun
Line Baun Danielsen
07/09/2019 at 09:44Kære Jesper.
Jeg har skrevet over 350 indlæg siden jeg startede for snart 3 år siden. Jeg ønsker ikke dele mit liv på FB, som kan bruge og misbruge det.
Bloggen er mit og mine følgere univers hvor mange kommenterer og fortæller fra deres liv ud fra de indlæg, jeg skriver.
Du er velkommen til at læse det hele. Noget er personligt, andet er hokdningsbåret. Men ALLE indlæg tager afsæt i mit personlige liv – uden af blive privat.
God lørdag
Bettina
07/09/2019 at 13:54Respekt for din integritet Line. Jeg synes du er meget åben og deler meget ud af dig selv her på bloggen, på en professionel og inspirerende måde. Jeg forstår din holding til FB. Jeg har det på samme måde.
Jesper Staun
08/09/2019 at 15:08190908
Kære Line.
Tak for dit svar.
Dit hovedargument er et evt. misbrug af dine oplysninger.
Du ved jo godt at alt kan misbruges og at det er nemt at misbruge det skrevne, og desværre også at fortolke det, og så brede det ud på nettet. Her får du ingen beskyttelse, hverken på FB, eller på din private Blog. Når du først har trykket på send-knappen er der ingen vej tilbage.
Jeg kan da godt forstå din holdning, men jeg tror ikke på at det virker efter hensigten.
Det er en slags erhvervsrisiko som vi alle må leve med.
Det er lidt lettere for mig at administrere, idet jeg er en ukendt person, men du, som en kendt person, altid vil stå i skudlinjen.
Det kan umuligt komme som en overraskelse for dig.
Personligt har jeg en del lig i lasten, som jeg hellere var foruden, men jeg besluttede for mange år siden, at tale fuldstændigt åbent om det.
Skal samtaler give mening, ser jeg de fuldstændige, og uredigerede svar som eneste mulighed.
Hvad skal vi bruge et skønmaleri til, når vi alle ved, at sådan er virkeligheden ikke.
Livet består jo af *ups og downs*, og det kan vi ikke ændre.
Det er umuligt at ændre noget fra fortiden, men vi kan lære af den, og gøre det bedre i fremtiden.
Opdager jeg, at jeg taler med en person der pynter på sandheden og undlader at give fuldstændige billeder, siger jeg det lige ud. Jeg begrunder min kritik, selvfølgelig på en venlig måde, men jeg spørger om vi skal fortsætte samtalen, nu altså på et andet grundlag.
Uanset svaret, tager jeg det ad notam og handler efter svaret.
På FB har jeg for længe siden påbegyndt at fortælle åbent om mine lig, og nogle af dem er ganske alvorlige. Mig bekendt har jeg aldrig bevidst gjort nogen noget ondt, og det kommer jeg aldrig til.
Der er stor forskel på at være åben og tale sandt, og bevidst at gå efter personen.
Det jeg ser som problemet er, at langt fra alle mennesker er forberedt på at tale med en person, der uden videre bare siger tingene lige ud – skidt og kanel i en skøn blanding.
Her kan man så, uden at ville det, komme til at såre et andet menneske.
Vil man tale med mig er det altså en af de vigtigste betingelser.
Kærlig hilsen
Jesper
G.
10/09/2019 at 01:03Kære Jesper
Ja – det hed min kat som blev over 20 år – Jesper var sort og kæmpe stor – Jeg elskede min hankat Jesper.
Jeg taler lige så sandt – som Line
Samt lige så seriøs som Line.
Jeg kan godt skaffe dig en masse forskellige øl kapsler – nu når du samler på det – bare sig til.
Jeg er ikke til FB. Ja – mange årsager.
Bruger for meget tids spil af mit liv på FB. Mine venner og bekendte er på FB. Men de ved hvor jeg er via Mobil/SMS/Mail. og seriøs FB.
Hvis FB. Skal bruges – så skal det være mere seriøs – det bruger Line det til.
Lines Blog er også seriøs – Ja for-
Lines Blog er for KVINDER over 40+
Er en seriøs Blog.
Men hvor søde mænd gerne – med nysgerrighed kan følge med og lære om Kvinder over 40+ . Ja Jesper kvinderne på Lines Blog kan være over 90 år… Måske du er kommet et forkert sted ind…eller du kan bruge en masse måneder på – at læse Lines seriøse Blog om Kvinder over 40+
Men lige nu skriver vi om Dame tøj og Dame sko.
Åh du bruger måske en størrelse….i Dame.
Det kan vi “måske” også skaffe til dig – helt seriøst og diskret till dig Jesper.
Eller er du kommet et forkert sted.
Jeg ønsker for dig – du finder ud af dit liv.
Engang til eller Gentagelse.: Lines Blog er til kvinder over 40 +
Lines Blog er seriøs og handler om alt – for kvinder 40+
Line er sød og mega ærlig + åben.
Hav et dejligt efterår G.
Line Baun Danielsen
07/09/2019 at 14:24Hej Bettina.
Tak. Det synes jeg faktisk også. Både om børn, bolig, kærester, familie, venner…. puha !!! Alt undtagen næsten u dragen underbukser og sex
God lørdag.
Sanne
06/09/2019 at 10:41Jeg er samler, og prøver hele tiden på ikke at starte med at samle på nyt. Jeg ELSKER vintagekjoler fra halvtredserne, men som undskyldning er det miljørigtigt, jeg bruger dem hver dag og jeg sælger dem for det samme eller mere, hvis jeg er “vokset” ud af dem, eller bare ikke bruger dem mere. Men jeg elsker også sko, siger altid at jeg prøver at holde mig under 100 par, hvilket ikke går så godt. Der er min undskyldning at jeg bruger str 36, så de er altid på tilbud og jeg passer på dem og har dem i mange år. Jeg samler også på gamle smykker, og sælger også dem igen. Har en butik på Etsy. I det hele taget synes jeg at der er et godt flow i mine ting, der bliver hele tiden ryddet ud, foræret væk og sat til salg. Rigtig go’ weekend. 🙂
Line Baun Danielsen
07/09/2019 at 09:44Dejligt med en passion – og dyder jo mere som end samler end en storforbruger som jeg😂
Gurli Sommer
05/09/2019 at 20:38Min lidenskab, udover min mand, er nylonstrømper fra Falke og Wolford. Tidligere kunne jeg ikke se en ny model, uden af jeg måtte eje dem, hvilket har gjort, at jeg har et par kasser med nye nylonstrømper udover de to skuffer med dem, som jeg har brugt. Mit held er, at jeg stoppede med at pendle og derfor ikke kommer i Københavns Lufthavn hver uge, det var så svært at gå forbi butikkerne med lækre nylonstrømper. Så nu er der lidt længere tid imellem jeg kommer i en butik, hvor de lækre strømper kan købes.
Line Baun Danielsen
07/09/2019 at 09:45Hej Gurli!!
Det var en skøn lidenskab mand & strømper👏🏻
Helle Bakke Sørensen
05/09/2019 at 13:02Du er ikke alene. Da jeg gik i skole i 70’erne gik jeg i mine 3 ældre søstres aflagte tøj, og jeg arvede også fra kusiner kan jeg huske. Jeg husker det egentlig heller ikke som særlig pænt tøj, og når bukserne blev for korte syede min mor kantbånd på når de blev lagt ned. Det gjorde man dengang. Måske er det derfor jeg har det sådan. For ingen skal sige, at jeg ikke har pænt tøj på.
Det betyder så, at jeg i dag har SÅ meget tøj. Jeg elsker tøj, sko og støvler. Og kan jo ikke gå forbi en butik uden jeg lige skal se om der er noget. Men jeg køber ikke dyrt tøj. Og jeg elsker når en kjole er sat 50 pct. ned. Har gået og kigget på en kjole det meste af sommeren, men synes den var for dyr. Tilfældigvis gik jeg forbi og så, at den var sat ned til 200 kroner!!! Og så i min størrelse. Jeg købte den selvfølgelig. Jeg har så mange kjoler at selvom jeg stryger dem når jeg hænger dem ind så er de krøllede når jeg skal have en af dem på, fordi de hænger for tæt. Vi bliver nødt til at få flere skabe. Og jeg har kasser i kælderen med tøj og sko jeg ikke nænner at skille mig af med. Har dog besluttet at rydde op i løbet af vinteren. Så jo Line – jeg har også den samme pinlige lidenskab. Jeg synes faktisk det er flovt fordi mine kolleger og veninder kommenterer mit tøj, og ikke mindst, hvor meget jeg har. Heldigvis har jeg ikke den samme lidenskab for tasker. Ikke de mega dyre mærker i hvert fald. Bare de er af skind og er pæne, men der behøver ikke stå Chanel, Mulburry og Gucci på (nok kun fordi jeg ikke har råd :-))
Line Baun Danielsen
07/09/2019 at 09:47Hej Helle.
Jeg tror, at mange, der som os har arvet, gået i genbrug eller bare ikke fik alt, vi pegede på er endt i den modsatte grøft.
Der er som regel en forklaring på alt. Bare det ikke er en trøst og lindring for andet, man mangler.
Kh Line