Gode råd til dig med rosacea

Gode råd til dig med rosacea

Der er rigtig mange, der spørger mig: Hvad gør du ved din rosacea – for din hud ser så pæn og fin ud. Tak for det – det er jeg rigtig glad for, for jeg gør meget ud af at passe på min hud. Jeg har skrevet om min rosacea hist og pist, men nu forsøger jeg at samle dem. Så her de mine gode råd til dig med rosacea

HUSK jeg er ikke læge – bare en der selv er ramt af det.

Gode råd til dig med rosacea

Lægerne fraråder sol – men jeg solbader nu alligevel med faktor og måde

Rosacea er en hudsygdom, som flere i min familie har. Og når man læser om sygdommen på nettet, så er den netop arvelig. Den viser sig ved små blodsprængninger især på næse og kinder, tendens til rødmen og en hud, der bare ofte bliver irriteret. Jeg har altid selv syntes, det var møg irriterende, at jeg ofte blev ’rød’ i hovedet og nærmest fik en sommerfugl-lignende rød plamage i ansigtet. Sådan har det været, siden jeg var teenager.

Det blev rigtig slemt, da jeg startede på tv, hvor tung make-up, stærkt TV-lys og varme i studiet fik det til at gå amok. Da jeg var gravid med min første søn eksploderede det nærmest, og det blev en ond cirkel, hvor vi måtte dække rødmen og hævelsen med mere og mere foundation og pudder, indtil jeg prøvede et dengang nyt hudplejeprodukt uden parfume og parabener. Det var fra NU skin, og i løbet af kort tid faldt der nærmest mirakuløst ro på huden. Hævelsen lagde sig, rødmen var ikke så udtalt. Og jeg fik brudt en ond cirkel med alt for meget makeup (læs foundation).

Jeg bruger ikke det produkt i dag, men jeg er meget forsigtig med, hvilke produkter jeg bruger og undgår såvidt muligt parfume, parabener og lign. i mine cremer. Og så skifter jeg gerne mellem forskellige produkter: Origins (planscription), Elizabeth Arden, Clinique og cremer, jeg får anbefalet, når jeg går til hudbehandlinger.

Gode råd til dig med rosacea

Et lille udvalg af de produkter, jeg bruger lige nu (købt og betalt, og ikke reklame)

I det hele taget forsøger jeg at passe godt på min hud. Jeg renser den grundigt, bruger altid både serum og cremer – i dagtimerne ALTID med solfaktor. Minimum 25. Man siger at SOL er en synder – ikke kun for rynker men også for rosacea. Jeg elsker dog at have lidt glød, og jeg synes egentlig ikke, at min rosacea blomstrer, når jeg får sol.

For mange år siden lavede jeg et TV-program, der hed ’Mig og min alder’. Her var jeg min egen case i aldersgruppen 40-50. Hud og aldring var et af temaerne, som jeg interviewede professor Peter Bjerring fra Vejle om. Det var faktisk HAM, der stillede diagnosen: Rosacea. Han tilbød at lave en IPL-behandling, hvor man med mild laser brænder de små blodkar på kinderne og næsen.

Det viste sig at gøre en KÆMPE forskel for mig. Min hud blev så fin, og sideeffekten var, at porrene trak sig sammen og gav den en pænere overflade. Jeg har lige siden fået lavet en IPL behandling en gang om året i januar eller februar, fordi huden i de måneder ikke er udsat for så meget sol og UV-stråling. Det koster mellem 1500-2000 kroner, men de penge er efter min mening givet rigtig godt ud. Det strammer nemlig også huden op.

Så hvad gør jeg: Her er mine 10 gode råd:

  1. Grundig hudpleje hver dag med milde, uparfumerede produkter
  2. Kollagenpulver dagligt, som bare styrker huden indefra uden at gøre nogen skade
  3. IPL behandling en gang om året (hos hudlæge eller en af de mange klinikker, der tilbyder det)
  4. Motion og frisk luft hver dag
  5. Makeup fri dage der giver huden ‘fri’
  6. Lidt sol på næsen (selvom lægerne fraråder det)
  7. Jævnlige hudbehandling (fugtmaske, englelys, mv) hjemme eller hos hudpeljer/kosmetolog
  8. Undgå stærke krydderier eller varm mad og drikke som får blodkarrene til at udvide sig.
  9. Begræns dit indtag af alkohol (det udvider nemlig også blodkarrene)
  10. Lev sundt!

Det bedste ved alt det her er, at de ting, jeg gør for min rosacea, i det hele taget hjælper på min hud, på rynkerne og hudens fasthed. Så det er ligesom en dobbelt investering. Men husk jeg er IKKE læge eller dermatologisk kyndig – det her er alene mine egne gode råd og erfaringer.

Hvilke erfaringer har andre ? Vi er mange, der gerne vil have lidt gode råd.

 

 

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

31 kommentarer

  • Mette

    08/11/2021 at 13:36

    Hej Line
    Jeg har fornyelig fået konstateret rosacea og har prøvet noget alternativ behandling for at lære at acceptere sygdommen. Behandleren mener så han kan kurrer mine rosacea hvis jeg skærer alle mejeriprodukter fra min kost fordi han mener jeg er allergisk over for det selvom jeg aldrig har haft problemer med mælkeprodukter før? Ved du om der er sammenhæng mellem rosacea og mejeriprodukter?
    Hilsen Mette

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      09/11/2021 at 10:57

      Hej Mette.

      Åh, det ved jeg desværre ikke noget om – jeg ville nok spørge min læge og blive tjekket for laktoseintolerans.

      Bedste hilsner
      Line

      Svar
  • Lone Nielsen

    16/10/2021 at 17:02

    Hej Line. Tak for fint indlæg! Altså, spiser du slet ikke varm mad og drikker the/kaffe?? Jeg har set det råd flere steder og spekuleret over, hvor bogstaveligt det skal tages, for det ville da godt nok være noget af en ændring…! Mvh Lone

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      16/10/2021 at 19:54

      Hej Lone.

      Jeg spiser og drikker faktisk alt, og kaffe drikker jeg hver dag. Jeg har efterhånden fået helt styr på min rosacea – ved at bare være afbalanceret, bruge de rette produkter, og en ipl behandling hvert år i januar, inden solen kommer. Sol er godt for lig – men ikke for alle.

      Kh Line

      Svar
  • Maya

    03/08/2020 at 14:19

    Tak fordi du deler dine erfaringer 🙏 Jeg har haft rosacea i omtrent 12 år og kosten var en stor med og modspiller indtil jeg fandt ud af at balancere mit tarmbiom med de rigtige mælkesyrebakterier. Nu kan jeg spise almindelig kost og stadig have en pæn hud. Jeg er en af disse helt lyse typer så jeg bruger solfaktor konsekvent, jeg bliver ikke brun – jeg får bare en masse fregner😁

    Svar
  • Ninette

    22/10/2019 at 12:09

    Hej Line,
    Jeg lider af Rosacea og har længe gerne ville prøve IPL. Jeg er dog lidt nervøs for det, da jeg har læst om nogen der havde været uheldige.
    Anvender du kun Peter Bjerring eller har du benyttet dig af nogen på Sjælland som du kan anbefale?
    På forhånd mange tak for hjælpen.
    Mvh Ninette

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      22/10/2019 at 12:53

      Hej Ninette.

      Jeg har prøvet flere steder.

      Jørgen Esmann i Hellerup, Retouch I København og E-skin Care i Helsingborg.

      Kh Line

      Svar
    • dorthe ellekær Jensen

      04/05/2020 at 20:12

      Kære Line 😊 tak for din blog
      Jeg har svært ved at se på foto, hvilke mærke er den høje flaske m tryk og gult indhold og den hvide tube med rød skrift, vil du notere det for mig 🙏🏼

      Svar
      • Line Baun Danielsen

        05/05/2020 at 08:24

        Hej Dorthe.

        Det er er renseprodukt og en tonet dagcreme med solfaktor 50 fra Dr.Dennis Gross.
        Jeg bruger stadig den tonede dagcreme fra tid til anden, men lige pt bruger jeg et renseprodukt fra ZO sammen med dagcreme derfra. Men jeg var rigtig glad for Dr.Gross produkterne, som jeg købte i Sverige. Men de kan vist fås på nettet.

        Bedste hilsner
        Line

        Svar
  • Helle

    05/04/2019 at 14:22

    Hej Line
    Må jeg spørge om hvilken solcreme du bruger ? Har svært ved at finde en som ikke får huden til, at se fedtet ud. Vh Helle

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      07/04/2019 at 10:57

      Hej Helle.

      Jeg bruger altid dagcreme med indbygget solfaktor. Pt Origins Plantscription. Når jeg er på rejser og dyrker sol, så bruger jeg noget højere solfaktor – og oftest Avene, som jeg vist køber på Apoteket.

      KH
      Linr

      Svar
  • Liv

    30/03/2019 at 12:28

    Hej Line
    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, hvor mange behandlinger du får med ipl- laser den ene gang om året? Er det bare en enkelt gang eller får du flere behandlinger?
    Bedste hilsner
    Liv

    Svar
  • Marianne Steenberg

    05/03/2019 at 18:02

    Hej Line 🙂 må man tage det pulver sammen med receptpligtigt medicin ?? Lider så meget af det , og så ked af det 🙁 det kan virkelig sætte begrænsninger !! Mvh Marianne 😊

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      05/03/2019 at 20:34

      Hej Marianne.

      Det ved jeg simpelthen ikke. Jeg er jo ikke læge.

      Du kan jo spørge din egen læge.

      DBh
      Line

      Svar
  • Irene

    21/02/2019 at 11:32

    Hej
    Og tak for en fint oplæg.
    Jeg fik sidste år konstateret rosacea hos en hudlæge i Tyskland. Men som jeg kan forstå på nogle af i andre, er der åbenbart forskel på hvordan der ser ud. Mit er rødligt, med rødlige knopper. Heldigvis arter det sig lige pt.
    Jeg fik en creme fra hudlægen som jeg skulle smører på, først 2 gange dagligt, nu 1 gang inden jeg går i seng. Jeg må ikke bruge vand til at vaske ansigtet i, men en gel fra La Roche-Posay og derefter sprøjte med en thermisk vand. Bruger også cremer og foundation fra det samme. Det kan anbefales.
    Jeg så et program “Kan man spise sig rask” Her har en mand slem rosacea. Det blev i bedring da han spiste sundere. Det har jeg også oplevet.

    Svar
  • Lise S

    20/02/2019 at 22:03

    Jeg har prøvet mange forskellige produkter, men med produkter fra SARDkopenhagen eks abrikoskerneolien og her om vinteren suppleret med en fugt serum, aftog rødme og den urene hud. Undgå konserveringsmidler som phenoxyethanol og brug solcreme og hat med skygge om sommeren 🙂

    Svar
  • Marianne

    20/02/2019 at 21:38

    Hej Line
    Tak for en fin artikel. Kan du anbefale en ipl behandler i København? Jeg prøvede hos en hudlæge og hun ødelagde mere end hun gavnede. Og vil du skrive lidt om hvilke make-up produkter du bruger for at dække rødmen? Det er mest rødmen på kinder og næsetip jeg føjer med.

    De bedste hilsner Marianne

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      20/02/2019 at 23:08

      Hej Marianne.

      Jeg bruger dp lidt som muligt til dagligt. Men en god foundation for mig er La Roche-Posay Toleriane. Den fås på apoteket. Til daglig bruger jeg bare lidt pudder – enten glominerals eller MAC Studio Fix

      Kh Line

      Svar
  • Jette

    20/02/2019 at 20:34

    Hej Line. Hvad er kollagenpulver. Lider også af rødekinder, altid hende den røde på billederne😜.Kunne godt være man skulle prøve Ipl.
    Kh Jette

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      20/02/2019 at 20:04

      Hej Christina.

      Det var deres helt almindelige dag- og natcreme samt rensemælk og skintonic. Men det er mange, mange år siden, jeg brugte det. Måske du kan tjekke deres hjemmeside.

      KH
      Line

      Svar
      • Christina

        22/02/2019 at 09:06

        Hej Line. Tusind tak for svar. Jeg er selv Nu Skin distributør og har rosecea så jeg var nysgerrig. Mener ikke de produkter du nævner er uden parfume. Jeg kan i hvert fald ikke finde noget ansigtscreme osv hos Nu Skin som er uden parfume. Min hud reagerer nemlig på produkter med bare det mindste duft. Lidt træls når jeg nu har adgang til en masse lækker hudpleje.
        Kh Christina

        Svar
  • Tanja Jørgensen

    20/02/2019 at 17:53

    Gør det ondt at få de laserbehandlinger ? Jeg ønsker virkelig at få mine små kar væk jeg har i ansigtet 😪
    Og kan du anbefale nogen i Odense eller omegn ?
    Mvh Tanja

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      20/02/2019 at 20:02

      Hej Tanja.

      Det prikker lidt, når man får et ‘skud’, men huden bliver kølet samtidig med, så det er ikke så slemt. Jeg plejer at få 5-10 skud på hver kind, et par stykker ved næsen og på hagen.

      Jeg kan i hvert fald anbefale Peter Bjerring fra Mølholm Privat hospital i Vejle. Ham har jeg brugt et par gange. Jeg ved dog ikke, om han stadig er der.
      Men der er sikkert flere steder i Odense, der tilbyder det.

      Bedste hilsner
      Line

      Svar
  • Anita Petersen

    20/02/2019 at 15:57

    Jeg har også rosacea, været ved hudlæge der anbefalede cremer som slet ikke hjalp, tværtimod, købt mig fattig i div. cremer og lign, intet hjalp, jeg havde til sidst store bylder i ansigtet og var desperat. Lige indtil min mand bestilte ZZ creme og jeg prøvede det, det var noget der tog mider jeg åbenbart havde i huden, så forsvandt bylderne og rødmen. Jeg har nu kun ujævnheder i huden som kan tages med laser.

    Svar
  • Lotte Persson

    20/02/2019 at 14:56

    Hej Line, ja rosacea kan være et stort problem for mange og jeg har også selv en tendens til denne irreterende rødme i huden. Min anbefaling herfra er en lysterapimaske til hjemmebrug, og helt specifikt det blå lys. Det blå lys har effektive egenskaber på irritation og inflammation i underhuden og eftersom masken behandles med hjemme, er den både tidssparende og ikke mindste økonomisk:-) Kærlig hilsen Lotte

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      20/02/2019 at 16:00

      Hej Lotte.

      Det lyder spændende.

      Hvor kan man læse mere om masken? Og evt købe den??

      DBh Line

      Svar

Skriv et svar