10 ting du bør vide om overgangsalderen

10 ting du bør vide om overgangsalderen

Sponsoreret af FEMARELLE: Jeg ved ikke, hvordan du har det med overgangsalderen. Jeg har det sådan, at det er noget, der skal overstås – lidt som rengøring og opvasken. Problemet er bare, at vi ikke ved, hvorlænge den varer, eller hvad vi skal igennem. Jeg har listet 10 ting du bør vide om overgangsalderen

10 ting du bør vide om overgangsalderenJeg kommer tilbage til det lidt længere nede i teksten. For sagen er, at jeg selv ikke vidste ret meget om overgangsalderen, indtil jeg stod i den. Jeg havde hørt, alt det ‘man’ hører om hedeture og menstruationer, der stopper – og at den generelle opfattelse af kvinder i overgangsalderen er noget med uligevægt og tørre slimhinder. BUM. Så for at undgå det, tog jeg i 5 år kunstige hormoner, som jeg tidligere har skrevet om her

Ingen havde forberedt mig på, hvad der var i vente. Der findes jo ingen screeninger for overgangsalder, som der gør for bryst- eller underlivskræft. Kvinder i overgangsalderen er ligesom overladt til sig selv og må derfor selv søge den viden, der skal til. Det var først for nylig, at jeg for alvor opdagede, hvormeget jeg IKKE vidste – og som vi ALLE bør vide om overgangsalderen.

10 ting du bør vide om overgangsalderenDen viden vil jeg sammen med FEMARELLE  gerne udbrede, så vi er klædt på til den nye fase i livet.

Hvad sker med os i overgangsalderen og hvorfor?

Hvad er det egentlig for en overgang – fra hvad til hvad?

Hvad kan vi gøre ved det? Og hvad sker der, hvis vi ikke gør noget ved det?

Jeg er på ingen måde læge eller ekspert. Jeg er bare kvinder og journalist, der står midt i livsfasen,  og jeg har læst stolpe op og ned for at blive klogere. Derfor er her de 10 vigtigste ting, JEG synes, du bør vide om din krop, når du går i overgangsalderen:

  1. Overgangsalderen rammer os ALLE. De fleste går i overgangsalderen omkring 51-års alderen, men nogen gør det allerede omkring de 40.
  2. Overgangsalderen kan vare 5-10 år.
  3. Overgangsalderen kommer, fordi der går ’kuk’ i hormonbalancen. Det starter med uregelmæssige blødninger, når æggene er ved at slippe op til vi ikke længere er fødedygtige. Østrogenproduktionen falder – og så har vi balladen.
  4. Ikke alle får de klassiske symptomer og gener.
  5. De hyppigste gener er: Hedeture, nattesved, søvnproblemer, ømme led, tørre slimhinder ( i øjne, mund og skede), træthed, nedsat sexlyst, humørsvingninger, blærebetændelse fordi slimhinderne bliver tynde, besvær med at holde sig (inkontinens), angst og følelse af ensomhed.
  6. De mindre hyppige gener er: Hjerte-kar sygdomme, knogleskørhed og øget risiko for knoglebrud.
  7. Overgangsalderen påvirker også: Bryster, hud, muskler og duftevnen. Huden mister elasticitet og brysterne skrumper.
  8. Når kvinder har fået det sidste barn, fortsætter menstruationen typisk 6-7 år inden overgangsalderen.
  9. 40% af alle kvinder taler ikke med nogen om det, viser en dansk/svensk undersøgelse.
  10. Vi kan selv påvirke overgangsalderen på 3 måder via: Kosten, kosttilskud, plantehormoner og syntetiske hormoner

10 ting du bør vide om overgangsalderenListen her kan jo være skræmmende for enhver! Og det er på ingen måde min mission at skræmme Jer. Men hvis I går rundt og mærker, at noget ikke er, som det plejer, så er der måske en helt naturlig forklaring. Tag en snak med dine veninder om det. Gå til lægen eller gynækologen og få det tjekket. Det er VIGTIGT, at få de nødvendige kosttilskud/vitaminer for at holde kroppen og sindet stærkt i den livsfase, vi NU er på vej ind i.

Om 2 uger skriver  jeg lidt om, HVAD vi kan gøre for at holde generne nede og netop holde kroppen sund og stærk.

Du må gerne dele dine egne oplevelser med os her på bloggen om overgangsalderen – også det der sker både før og efter. Jo mere vi deler og ved om overgangsalderen, jo nemmere bliver det at komme igennem den. Og hvorfor lide mere end nødvendigt !

Her kan du læse mere om overgangsalderen og FEMARELLE, som jeg samarbejder med.

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

12 kommentarer

  • Maria Ytterberg

    28/12/2019 at 14:59

    Hej Line.
    Tak for alt godt skriv om overgangsalder 🙂 Du skriver et sted, at du tager (tog) 2 Femarelle. Men er det 2 morgen og 2 aften? Jeg tager 1 morgen og 1 aften, men det er ligesom ikke nok synes jeg. Hvad er din erfaring? Er tilknyttet Stine Fürst og får god hjælp der, men ville bare høre din erfaring. Godt Nytår!
    kh Maria

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      29/12/2019 at 11:19

      Hej Maria.

      Jeg har i en periode taget 2 morgen og 2 aften. Men lige nu kun en. Jeg tror, du skal vende det med Stine igen, hun er eksperten.

      Godt nytår.

      KH
      Line

      Svar
  • Pia

    22/09/2018 at 14:13

    Hej Line, er ny på din blog, men er mega glad for at du tager emnet op. Jeg bliver 47 om et par måneder. Mit spørgsmål er nok, hvornår ved man, at det er NU man er på vej i OA? Jeg har alle tegn på at jeg er på vej, når jeg læser det du og I andre skriver. Har fået taget en blodprøve for at se hvor jeg er i fasen, og den ligger i midten hmm!
    Jeg er også en af dem, der absolut ikke tåler kunstige hormoner eller medicin generelt, så jeg vil høre om der opleves nogle bivirkninger ved Femarelle?
    Tusind for de gode og brugbare kommentarer her. Dbh Pia

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      23/09/2018 at 10:28

      Hej Pia.

      Hvis du læser mit indlæg i dag, så får du svar på noget af det. Jeg kan kun tale for mig selv, og jeg har IKKE oplevet bivirkninger ved Femarelle. Der er jo tale om et kosttilskud med naturlige ting i fra planter. Men hvis du klikker på linket til Femarelle, kan du læse meget mere og undersøgelser og indhold i kapslerne.
      Selvom du IKKE er helt i klimakteriet (altså midt i kurven – der er nemlig en før-under-efter kurve, så skal du begynde at være opmærksom på, hvad din krop har brug for netop for at forebygge de følgervirkninger, som nedgangen i østrogenproduktionen medfører: Knogleskørhed, hjertekarproblemer, ømme led, tørre slimhinder (både i øjne, skeden og netop i leddene).

      Så heller i gang med det samme og hjælpe din krop mest muligt.

      KH
      Line

      Svar
  • Louise

    21/09/2018 at 10:32

    Hej
    Tak for at tage emnet op – jeg synes også der skulle nogle tilløb til inden man selv anerkendte det og ville tale åbent om at være i overgangsalderen. Men når man har svedperler på næsen hver anden time, er der ingen vej uden om. Remifemin har været min redning. Savner dog info om hvad vi kan tage for at være på forkant og styrke knogler, led mm., ud over styrketræning.
    Ser frem til næste blog om dette 🙂

    Svar
  • Susanne

    19/09/2018 at 10:48

    Godt indlæg, glæder mig til at læse mere.
    Men, men, men, disse produkter indeholder soja som man som stofskiftepatient helst skal undgå, det er så ærgeligt.

    Svar
  • Susanne Fabrin

    11/09/2018 at 19:33

    Hej Line
    Jeg tilslutter mig alle andre , som siger ,
    de lider i overgangsalderen. Jeg har været i den fase i ca 5 år nu. Men med masse af motion af forskellig slag , femarelle , rødkløverte , så går det rimelig godt.
    Dog mangler jeg et middel mod smerter i ledene , især knæled og bækkenled blir stive. Kan nogen give et tip ?
    Og psyken driller , er sensibel ,overfølsom og nærtagende , græder let .- absolut ikke sjovt .
    Men vigtigt er det , at være åben overfor nærmeste, snakke om symptomer og reaktioner og tilgive hinanden.
    Min Mand er også 56 år og i overgangsalderen, så vi lider sammen . Vores læge mener ikke at mænd kommer i overgangsalderen på samme måde , jo de gør, mere følsom og sårbar , kan jeg bekræfte.
    Kan du Line eller andre anbefale et kosttilskud til mænd som kan afhjælpe ?

    Svar
  • Pernille Kongstad

    11/09/2018 at 09:53

    Kære Line og medlæsere, jeg gik i overgangsalderen som 49 årig og nu som snart 56 årig, er jeg det stadig. Det er jeg ærlig talt også ved at være godt træt af. Når det så er sagt, så er det jo til at overleve og det har hjulpet mig mega at være åben og ærlig omkring det samt det tage det med godt humør og en kvik bemærkning. Hedeturene kommer altid ubelejligt; arbejdsmøder, candle dinner, forhandling, tandlæge you name it.
    Men tro mig – alle mænd har enten en mor, svigermor, kæreste eller hustru, der er i det eller har været i det, så forståelsen er faktisk rimelig stor, selvom man pludselig sidder og kampsveder.
    Personligt har jeg “kun” hedeture i mine vågne timer og jeg sover ikke så godt som i mine yngre år, men ellers er jeg vist nådigt sluppet. Jeg træner som altid, min BH-størrelse er den samme osv. osv. Det værste er de omtalte hedeture, dér føler jeg mig ikke så feminin 🙂
    I starten kunne jeg tage toppen af generne ved at spise rødkløverkapsler, som jeg købte i en helsebutik. Efter et års tid havde de ingen virkning længere, men så stoppede jeg jo bare. Derudover købte jeg en silkedyne, som jeg bare er SÅ glad for. Den regulerer kropsvarmen fint om natten.
    God dag til alle derude 🙂
    Mange hilsner
    Pernille

    Svar
  • Britt Klausen

    10/09/2018 at 13:13

    Tak Line du beskriver OA så fint.
    Det værste er når ingen forstår man faktisk har det ret skidt.
    Alle forventer man kan det samme, selv om nattesøvn og energi bare er på nulpunktet.
    Min overgangsalder kom farende først i 2018 og jeg var så uforberedt.
    56 år fjernet livmoder 2008 og re-operation 10 mdr senere da æggestok ville ind i arvæv, og det var gammeldags operation, igen.
    Hormoner gav mig psykiske problemer som angst og meget andet. Men mit sind er blevet meget skrøbeligt. Stoppede efter 1 måned og få dem ud af kroppen igen, lige så længe.
    Ferie gjorde godt i varme, men hjem igen og det hele er startet forfra.
    Manden synes man er blevet en anden person, men begynder da at forstå det så småt…
    Tak for at dele, håber jeg får energi til min træning og løb igen.
    Britt

    Svar
  • Lønne Celest Cramer

    09/09/2018 at 17:57

    Hej Line.
    Tak for dine gode indlæg.
    Jeg vil lige kommentere påstandene.Mener selv jeg har god erfaring – er 60 år og har været i overgangsalderen siden jeg var 50 år uden tegn på at det er ved at stoppe – har en moster sidst i 70’erne som stadig har symptomer, hedeture og dårlig søvn pga det.
    Jeg fik mit sidste barn da jeg var 23 år og det var helt i gennemsnittet tilbage slut 70 først 80′ erne Så jeg og alle mine veninder skulle altså komme i overgangsalderen omkring de 30 år, den holder ikke – dengang kom vi også i overgangsalderen i snit omk. de 50 år.
    At brysterne skrumper må også være individuelt – alle uden undtagelse som jeg kender ink. mig selv er gået min en str. op i BH så så de er afgjort skrumpet den anden vej.
    Min omgangskreds er altså ikke tillukket men plapre løs også om overgangsalder – det er da livets gang og hvis vi ikke skulle snakke om det 😎
    Men tak for du skriver om et emne som åbenbart oplevet fra A-Z
    Mange hilsner
    Lønne

    Svar
  • Ilia Swainson

    09/09/2018 at 14:58

    Kære Line,
    Så dejligt og vigtigt at du sætter lys på. Vores generation af kvinder er vist de første der begynder at tale åbent om overgangsalderen, med alt hvad den indebærer. Og det er med til at skabe fællesskab og give styrke i de udfordringer, som tidligere helst skulle forties.
    Min erfaring er at Femarelle kan afhjælpe/lette nogle af symptomerne. Kost og bevægelse har stor betydning. Dét der har hjulpet mig mest er uden sammeligning et ayurvedisk ophold hos dygtige traditionelle læger, behandlere og yogier på et kurophold i Sydindien. Men der kan jeg jo ikke være hele året…:-)
    Kh ILIA

    Svar

Skriv et svar