Hvis ordene klinger lånt fra en dansktopslager af gammel dato, så er det ikke helt forkert. Jeg var til 100 års fødselsdag og biografpremiere i går sammen med min yngste på 16. Det var i Palads, og filmen var  Ole Bornedals nye om legendariske John Mogensen. Og jeg var rørt: Så længe jeg lever… Så længe vil jeg elske dig!

100-års jubilæum i Palads – tillykke

Nu tænker I måske : John Mogensen – hvad sker der for hende ? Hvorfor hylder hun ham ? Var han ikke bare en drukfældig musiker, der skrev dansktopmusik og optrådte på blokvogne i det ganske land med ”Fut i fejemøjet”, ”Der er noget galt i Danmark” og ”Så længe jeg lever”?

Jo, det var han, og den side af historien fortæller filmen også. Og lad mig lige slå fast: Der er intet galt med dansktop og blokvogne. Historien om John Mogensen er dog også den om en mange facetteret og perfektionistisk mand med et stort talent.

Men det er slet ikke der, jeg vil hen. For hvorfor sad jeg på 11.række ved siden af min yngste søn og blev så rørt og fanget af en film om en sanger, jeg aldrig har ejet en plade, et kassettebånd eller en cd med ?

jo, fordi John Mogensen er indbegrebet af min barndom med min storebror hos min farmor og farfar og hos min far og hans kone. John Mogensen var fast inventar hver eneste søndag, når Giro 413 væltede ud af radioen med Jørn Hjorting. Min ældste bror Claus, der var født evnesvag, elskede dansktopmusik. Han lever ikke mere, men musik betød ALT for ham. Og han sad weekend efter weekend med sin lille Philips kassette båndoptager og spillede dansktop musik og sang med på alle sangene. Jeg kan i den grad min Birthe Kjær, min Johnny Reimar, min Bjørn Tideman, min Gustav Winckler… Og selvfølgelig min John Mogensen.

Jeg tog mig selv i flere gange under filmen i går, at sidde og synge med på sangtekster, jeg ikke har hørt i årevis. De sidder der bare på rygraden, og vækkede I mig midt om natten og hviskede : To mennesker på en strand eller Karl Herman og jeg… Ja, så kunne jeg hoppe lige ind i sangen og synge med.

For mange år siden i starten af min TV-karriere havde jeg æren at indspille et John Mogensen nummer til en musikkassette til fordel for Børnehjælpedagen, som det vist hed dengang. Mit bidrag var ”Karl Herman og jeg”. Det blev ingen stor succes, men det var sjovt at stå i studiet og give den gas. Der var mange andre kendte danskere, der indspillede et nummer – også Michael Meyerheim, som var ambassadør for sagen.

Min yngste på 16, har på ingen måde noget forhold til John Mogensen eller den musik, som han og tiden repræsenterer. Alligevel sad han ligeså fænget som sin mor i går. For filmen var skruet så flot sammen. Og Rasmus Bjerg spiller og synger helt fantastisk i rollen som John Mogensen. Ja, alle skuespillerne spillede efter min mening aldeles fremragende.

Rasmus Bjerg som John Mogensen (Kino.dk)

Min sidekammerat i biografen mente ikke, at filmen var helt faktuel rigtig – han ved det nok, for han har selv været i branchen. Men det er jeg ligeglad med – for mig var det en skøn oplevelse, der fortalte en historie om et menneske, der hadede at gå på kompromis. Som sagde hvad han mente – og var alt for hård ved sig selv. Og der var så mange smukke scener, der gav både gåsehud og en tåre i øjenkrogen.

Og lad mig lige slutte med det fulde omkvæd fra sangen. Det passer så fint til min dejlige sønner, hvor den yngste var med i går og er ham, der pryder top-billedet sammen med mor:

”Så længe jeg lever. Så længe mit hjerte slår. Så længe vil jeg elske dig”. Det er da smukt – og enkelt.

Glæd Jer til 8.marts, der har “Så længe jeg lever” premiere. Og så i øvrigt tillykke med de 100 år til Palads i København.