2018 er lige begyndt. Jeg blev 56 i starten af december, og mange overvejelser melder sig når man kommer hertil i livet. For hvis pensionsalderen ellers forbliver, som den er i dag, så kan jeg gå på pension om 11 år. Jeg ved godt, hvad jeg vil, når det sker. Hvad med dig ? Har du en plan for resten af dit liv?
Har du en plan – en rute for resten af dit liv?
Mange af os er vores arbejde. Vi aner faktisk ikke, hvem vi er, hvis vi IKKE arbejder. Arbejdet er vores identitet – og det er godt i nogle sammenhænge, men svært i andre. Den problematik HAR jeg været igennem, da jeg gik ned med stress og måtte revidere hele mit liv. Inklusive mit arbejdsliv. Jeg er ikke længere tv-værten Line Baun. Men den tidligere tv-vært, ligesom jeg er tidligere ishockeyspiller, tidligere kone og tidligere småbarnsmor. Og en masse andet tidligere.
Min plan er ikke, at jeg fremover skal være TIDLIGERE et eller andet. Jeg skal være og gøre noget i nuet. Og jeg er allerede noget i mit nye nu:
Jeg er selvstændig kommunikationsrådgiver. Jeg er blogger. Jeg er mor til næsten voksne børn. Jeg er rejselysten. Jeg er livsnyder. Jeg er kvinde med styr på økonomi og livet (næsten). Er det ikke noget ?
Jo, de damer og herrer. Det er mega meget! Sæt jer lige og tænk over, hvad I er! I er et stort gode for samfundet, hvis I vælger at se på det på den måde.
Jeg smiler tit over min gamle (nej ældre) mor, der hver onsdag laver frivilligt arbejde. Hun bliver 79 lige om lidt. Og jeg elsker, når jeg får en sms, hvor hun skriver: ”I dag skal jeg ud at gå med de gamle !”
At rejse er at leve – her Ocean Drive Miami
For alder er jo ingenting, hvis man sætter den i perspektiv, og hvis man lægger eller har en plan, hvor man til enhver tid har en opgave og er nyttig. Jeg tror det værste, vi som mennesker kan gøre, er at sætte lighedstegn med titlen på visitkortet og vores identitet. Mennesker er meget mere komplekse og sammensat end det, et visitkort og en titel fortæller. Vi er mange ting: Mor, far, datter, ven, kone, mand, frivillig, sportsmand/kvinde, levemenneske, globetrotter osv. Men mange foretrækker alligevel at hænge deres identitet op på det, vi tjener vores penge på.
En dag er det slut, og så er det op ad bakke at skulle redefinere sig selv så sent i livet. Så har du en plan for resten af dit liv og dit ego? Hvem er du, og hvad vil du, når timeglasset løber ud på arbejdsmarkedet ?
Jeg tror, det er klogt at starte sine overvejelser i tide. At få lavet en liste over ting og mål, vi gerne vil nå, inden det er for sent. Og i øvrigt sørge for at spare op – det bliver nødvendigt for vores generation, hvis vi vil have noget at leve længe af til den tid.
Jeg hører til de heldige, der har indbetalt til pension via mit arbejde, siden jeg var 28. Og selvom jeg ikke har et fuldt overblik over, hvad der står på kontoen til den tid, så tvivler jeg på, at der vil være folkepension til os alle om 10-20 år, og derfor vil jeg være afhængig af min egen opsparing.
Hvad vil jeg så ?
Jeg vil rejse, leve og afprøve de mange uafprøvede drømme. Jeg vil flytte til New York med min yngste en tid og være fluen på væggen, der iagttager verden på ny. Jeg vil udforske og være nysgerrig, som var jeg 25. Og hvis jeg er nødt til at arbejde for, at planen lykkes, så vil jeg tage de jobs, jeg kan få og lære af dem.
Jeg drømmer om at bo i New York
Når jeg bliver 68, er jeg i den grad ’tidligere’ alt muligt. Men jeg er også ny udsprunget pensionist og livsnyder.
Den plan kan jeg faktisk rigtig godt lide. Hvad er din plan?
16 kommentarer
Jakob christiansen
04/08/2018 at 12:58Vil rundt i verden. Kan godt lide det frie liv. Leje et hus i Thailand til 3000 om mdr, leve af go mad fra diverse gade køkkener. Leje en sejlbåd og sejle lidt rundt mellem øerne.
Leje en fed lejlighed i New york, og så bare prøve alt det luksus byen tilbyder. Caribien lyder heller ikke så tosset. Havanna kunne godt bruges i et år, og blive bedre til salsa.
Jeg prøver det om 3-5 år.
Indtilvidere har jeg være tosset ,med at tage halvt år i Phuket. Kombineret med 2 timers arbejde om dagen på computeren. Min erfaring er at man skal have små projekter/lidt arbejde i udlandet. Det giver en go hverdag.
Line Baun Danielsen
05/08/2018 at 09:53Hej Jakob.
Det lyder virkelig som det fede liv… Kan du også have familie så? Eller har du måtte vælge det fra?
KH
Line
Jesper E
09/01/2018 at 19:12Din blog er for kvinder 45+ – og jeg er en mand – så skal måske slet ikke kommentere her… Har boet 17 år udlandet i forbindelse med studier og arbejde og lyst… også i USA, så glæd dig blot! Planen er helt enkelt at overleve, livet er bare så spændende – med 6 børn og familie, også i New York-bydelen Williamsburg, Brooklyn, men lad mig høre på e-mail eller FB…
Line Baun Danielsen
09/01/2018 at 19:51Hej Jesper
Alle er velkomne her – også mænd. Lyder som et helt igennem vildt projekt med familie og 6 børn i New York.
Fortæl os din historie !?
Kh Line
mormormedstiletter
08/01/2018 at 22:51Kanon godt indlæg og atter som talt ud af min mund:-)
New York lyder som en god ide – selv rejste jeg til Afrika og levede og arbejdede et par år (kom hjem i 2013) og det har jeg aldrig fortrudt:-)
Nu lever jeg stadig livet for fuld drøn, som man jo også kan se på min blog og jeg vil hellere komme ræsende op til Sankt Peter med 180 km i timen end komme listende og så ikke have oplevet nogen som helt ting;-)
Ulla
08/01/2018 at 10:06Min plan er at overleve min sclerose og mit hjertesvigt – så jeg bliver rigtig gammel. Det er i sig selv en kæmpe udfordring.
Jeg elsker at rejse – og “mit” land er Grækenland – kunne jeg bo der, er det absolut det jeg ville.
Måske – drømmen er der!
Line Baun Danielsen
09/01/2018 at 19:53Hej Ulla.
Pøj pøj med din drøm. Du fortjener at udleve den ❤️
Kh Line
Lone
07/01/2018 at 22:01Om to mdr er jeg pensionist….jeg glæder mig til min frihed.Jeg har bidraget med mit og stopper på jobbet med god samvittighed.Jeg har været i sundhedsvæsenet siden 1978,arbejdet på alle tider af døgnet,i weekender og jul,nytår,påske og pinse.
Jeg har støttet,hjulpet,opmuntret,grædt,grinet,set de grimmeste ting og set folk’s verden styrte sammen.Jeg har mødt de sødeste patienter,de sødeste pårørende og haft de skønneste kollegaer men har selvfølgelig også oplevet det modsatte…de er dog heldigvis i mindretal.
Nu skal jeg med to bedsteveninder (som også bliver pensionister lige om lidt) nyde hvert et sekund med spaophold,storbyferier,gode bøger,cykleturer og meget andet…og selvfølgelig kvalitetstid med kæreste,familie og venner.
Glæd dig Line og alle i andre skønne mennesker….😊😉
Line Baun Danielsen
09/01/2018 at 19:53Lone – hvor lyder det bare skønt. Go Girl ! Nyd det og husk at del med os andre.
Kh Line
Henrik V Blunck
07/01/2018 at 20:45Planerne er klar, selvom der er 23 år til otium.
Dog er planerne ikke mere fasttømrede, end jeg på forhånd er forberedt på, at disse år bliver mindst lige så omskiftelige som de første arbejdsår har været. Det har alt sammen bidraget til et alsidigt CV med mange kompetencer. Men NÅR dagen kommer, så skal der hygges – og med lidt lykke og lidt held er der måske en der falder for ens charme inden da, så der er en at dele det alt sammen med… 🙂
Anne Tegne-Hansen
07/01/2018 at 20:10Tak for dine oplæg som mange giver stof til eftertanke 🤓
Om 4 måneder fylder jeg 60 og så er ser 7 år mere at arbejde i – har det bedste job i verden indenfor kulturens verden og en verden hvor der er altid er brug for en frivillig, men har også en drøm om at hjælpe til i vores lokale kirke, har haft tæt kontakt med en af kirkerne i Nordsjælland og det var virkelig værdifuldt at hjælpe med kaffe/sandwich.
Jeg lider af en kronisk sygdom, så har ikke de store drømme om lange udenlandsrejser, men gerne ture i vort skønne land.
Leif Rasmussen
07/01/2018 at 15:17Nej Line, jeg har ikke en plan for resten af mit liv, det vil jeg føle som en spændetrøje. Jeg har været så heldig at få 48 år på arbejdsmarkedet, uden ufrivillig ledighed. Efter end læretid kom jeg til et firma i Odense som installerede installationer til at se TV på, dansk og tysk TV. Fra 1985 ved øens telefonselskab med baggrund i mine erfaringer, blev jeg administrativ medarbejder med speciale i Kabel-TV, først på anlægsfronten og fra 1998 som proces og systemansvarlig, jeg husker at i de første år når vi skulle til møde med de sjællandske kolleger, så var du somme tider om morgenen med på flyet fra Beldringe. Jeg stoppede som skrevet efter 48 år og et par måneder efter min 65 års fødselsdag.
Det er nu 5½ år siden, og jeg har rejst, holdt kontakten til “gamle “kollegaer”, familie og fået mange nye venner.
Intet af det har været planlagt på forhånd, så som jeg startede med “planlægning kan blive en spændetrøje”
Marianne Bruun
07/01/2018 at 11:48Tak for dit gode indlæg👏
Efter et langt arbejdsliv i banken, har jeg nu i snart 4 år nydt friheden.
Det er blevet tilgange oplevelsesrige rejser til bl. a. Australien, Italien, Spanien, Polen, Tyskland og til marts venter en spændende tur til Jordan.
Så er der også tid til gode oplevelser med min to skønne børnebørn
Men for alt i verden, glem ikke plads til spontanitet😀
Line Baun Danielsen
09/01/2018 at 19:55Spontanitet er alt – og tak fir den gode beretning fra dit eget liv.
Du er en rollemodel ❤️❤️
Hanne Nielsen
07/01/2018 at 11:34Tak for en meget tankevækkende blog!!!
Line Baun Danielsen
09/01/2018 at 19:54❤️❤️