Julen er ovre. Nytårsaften venter. Og et nyt år kalder. Jeg sidder over en kop stille morgenkaffe og tænker tilbage på året, der gik. Et år på godt og ondt. En blandet landhandel med masser af glæder, succes, grin og rejser. Men også et år med bekymringer og farvel til alt for mange mennesker tæt på. Alligevel siger jeg: 2019 tak for dig!

2019 blev året, hvor der blev sat en tyk streg under livets flygtighed. Den ene dag er vi her. Den næste kan vi være væk. Min dejlige gamle kollega Ole Stephensen var den første til at minde mig og andre om det, da han døde alt for ung i februar.

Om lidt er vi borte

Fra Billed Bladets TV Guld, hvor Ole Stephensen blev mindet på værdigste vis

Ole sagde engang til mig: ’Det er de ting, man IKKE gør, som man fortryder. Det har været mit mantra lige siden. Og Oles alt for tidlige død blev (sammen med andre unge kendte som Master Fatman og smukke Benedicte Balling) en påmindelse om netop at værdsætte og prioritere, de mennesker vi har i vores liv. 2019 blev året, hvor mine drenges dejlige farmor sagde farvel. Min onkel og tante døde med få måneders mellemrum. Ligesom flere af mine ishockeykammeraters mødre og fædre. Puha – lev for katten ! Vi er her ikke for evigt.

Rejserne og familien

Jeg har heldigvis stadig min mor og min reservemor. Min mor blev 80 i januar, og hun proklamerede ved den lejlighed, at hun har bestemt sig for at leve mindst 10 år endnu! Og i sin fremskredne alder drog hun på eventyr med mig og mine drenge til Marokko.

Nogle af de vigtigste mennesker i mit liv: Min mor, Rasmus og Emil

En rejse ingen af os ville have været foruden, selvom den foregik i et anderledes tempo, og vi nær havde misset den, fordi min mor havde klippet et hul i hjørnet af sit pas, så det kunne hænge i en snor om halsen. Men pyt – vi nåede det, og vi indtog det afrikanske kontinent sammen. Og mine drenge sprang ud som de voksne mennesker, de er, og førte os sikkert og nysgerrigt rundt i Marrakechs snørklede gader. Dejlige minder til familiekufferten. Ligesom dem vi tog med fra vores sommerferie i Kroatien. Et smukt men dyrt turistcirkus, der nær havde slået bunden ud af mors tegnedreng og lærte os, at turisme desværre kan ødelægge store naturoplevelser, som ved vandfaldene i Plivitche! Familien, oplevelser og rejser vil for altid være vigtige hjørnesten i mit liv.

Tak for succeserne

Jeg går altid ind til et nyt år med en lille smule nervøsitet. Når man er selvstændig, er intet givet. Og slet ikke som 57-(nu 58) årig på arbejdsmarkedet. Men jeg har klappet mig selv mange gange på skulderen i året, der gik, og takket – ikke Guderne men for mulighederne, der melder sig konstant.

Min første podcast – ever. Men ikke den sidste!

Jeg tænker med taknemmelighed på alle jer, der følger mig her på bloggen og har været med til at udvikle dette univers og fællesskab for os midt i livet. Jeg kniber mig i armen dagligt for at minde mig selv om, hvor godt det var, at jeg blev tvunget til at turde slippe hamsterhjulets vanvidskørsel, da jeg blev ramt af stress-hammeren i 2016.

At 2019 samtidig blev året, hvor min podcast ’Det er bare en overgang’ om kvinder og overgangsalderen, blev nomineret til Podcastprisen 2019. Og at jeg selv blev nomineret blandt 35 dygtige kvinder til Årets Kvinder 2019 af ugebladet Femina i kategorien ’Årets Tabubryder’ – har kun været med til at understrege, hvor vigtigt det er at dømme, turde og gå nye veje hele livet.

Nye veje hele livet

Og lige præcis det har været mantraet i mit fantastiske samarbejde med min coach Charlotte Mandrup. Hun inviterede mig til at skrive forord til bogen ’Mig A/S – min 3.karriere’. Og det blev starten på et samarbejde, hvor jeg med Charlottes hjælp ikke kun har fået ny selvindsigt, men også en masse værktøjer som hjælper mig til at sætte kurs mod det liv, jeg drømmer om.

‘Piiissegodt’ Frank Naundrup min fitness partner in crime, som også fik skubbet mig nye veje

Nu og om 10 år, om 20 år. Intet kommer af sig selv, vi er nødt til selv at tage styring over livet. Og det er aldrig for sent.

Men i løbet af året gik det op for mig, hvor mange der drømmer om det, men som aldrig får gjort noget ved drømmene. Først når de pludselig står med en fyreseddel i hånden og opdager, at 50+ er en karrierestopper, så griber de chancen. Og netop mine skriverier om os 50+ skabte røre og ramte aviserne og diverse aftenshows. Tak fordi I delte jeres historier med mig!

Marbella mit andet hjem

Og havde jeg nu været dronningen, så ville sidste afsnit i min ’nytårstale’ starte sådan her: ’Og en særlig tak skal lyde til min reservefamilie og mit andet hjem i Marbella’.

For 2 år siden fik en ihærdig dansk mand i Marbella overbevist mig om, at vi skulle lave et samarbejde om en fitnesscamp for kvinder 45+. Jeg var ikke helt overbevist, men jeg gik ind på ideen og skabte et koncept, som vi testede første gang i maj 2018. Det blev til to camps i 2018. Tre camps i 2019 – og til næste år gennemfører vi ikke mindre end fire camps.

Mit sidste hold i år i Marbella

Mine fitnesscamps 45+ er blevet mit narkotikum. At møde jævnaldrende kvinder fra hele landet, der har det ene mål: At gøre noget godt for sig selv og kickstarte nye vaner. VI træner, vi griner, vi græder, vi diskuterer, vi bliver klogere og ’fittere’ sammen. Det er intet mindre end det bedste, der er sket i mit arbejdsliv. En af kvinderne spurgte mig på min sidste camp i oktober: Hvordan orker du være sammen med så mange kvinder to uger i træk? Svaret er enkelt: Jeg får så meget tilbage.

Og det er vel det, livet handler om. Vi giver, og vi får. Jeg fik og fandt ikke manden i mit, som jeg egentlig havde sat mig for i 2019. Men jeg fik så utrolig meget andet.

Så 2019 tak for dig! Tak for alt det, du gav og lærte mig.

Rigtig godt nytår derude.