Kæmp for kærligheden!

Kæmp for kærligheden!

Gæsteblog: Kærligheden bliver stærkere med årene, og man lærer hinanden at kende på godt og ondt. Nu er min mand også begyndt at få hedeture, så vi forstår hinanden! Man lærer at se familien som noget værdifuldt, noget som man ikke ønsker at miste, og man kæmper for at det skal lykkedes. Kæmp for kærligheden!

Kæmp for kærligheden!

Jeannette Rubani Skov

Sådan lyder det fine opråb fra Jeanette Rubani i en ærlig gæsteblog om livet, hverdagen og kærligheden. Jeanette er 58 år, mor til 3 og gift på 26.år. Det har ikke altid været lutter lagkage, og Jeanette har kæmpet sig fra at føle sig som ’Kun en pige’, som hun skriver, til at være den, hun er i dag. Faktisk begyndte hun for over 20, år siden på sin egen livshistorie, så hendes børn vidste, hvem hun var, og hvad hun tænkte, hvis hun nu skulle dø før tid ! Læs hele Jeanettes fine historie her:

’Hvorfor så “kun” en pige?

Jeg er ud af en søskendeflok på tre. Jeg var pigen midt imellem mine brødre. Vores familiebillede var sådan, at hvad fatter sagde, var altid det rigtige, og det afspejlede sig i, at mine brødre var langt mere interessante at lytte til end jeg. Jeg har følt, at jeg har måttet kæmpe for min ret til at være den, jeg var. Tingene har heldigvis ændret sig en del siden dengang. I dag er vi en familie, der har et stærkt sammenhold.

Den lille pige blev voksen, men ikke helt problemfrit. Livet har det med at give os nogle bjerge at bestige, sådan var det også for mig. I dag ser jeg sådan på det; at det, der ikke slår os ihjel, gør os kun stærkere. Det vi får med i bagagen af erfaringer i livet, kan måske endda være berigende for en anden.

3 mænd, 3 børn og 3 børnebørn

Jeg er 58 mor til tre på 37, 30, 22 år. Jeg fik min første, da jeg var 19 og var alenemor i 2 år. Jeg fik mit næste barn med en mand, jeg blev skilt fra efter 9 års ægteskab. I år har jeg fejret 25 års bryllupsdag med min 8 år yngre mand. Vi har nu tre dejlige børnebørn.

Da vi troede vores yngste skulle til at forlade reden, blev hun gravid, og det betød nærmest, at vi blev forældre igen. Efter at have haft små børn og teenagere gennem 39 år, tænker man: Hvornår bliver det vores tur, får vi vores frihed igen til at kunne nyde hinanden, være lidt egoistiske uden bekymring for noget omkring vores børn.

50 , overgangsalder og indre desperation

Kæmp for kærligheden!

Årene omkring de 50 var skelsættende for Jeanette

 Da jeg nærmede mig de 50, følte jeg en indre desperation. Den ene dag lignede til forveksling den anden. Jeg begyndte at stille spørgsmål ved, om det “perfekte “ liv, jeg levede, var det, jeg ønskede. Jeg havde alt. Men glæden var bare væk. Midtvejskrise eller overgangsalder?

Min overgangsalder startede, og den var langt værre end det, min mor havde fortalt mig. Hun var næsten gledet igennem den uden at opdage, hvad det var. Jeg derimod, startede min med at gå ned med stress. Jeg var forvirret og følte, at min selvtillid forsvandt. Jeg blev pludselig skrøbelig og havde brug for trøst. De søvnløse nætter, gav mig ikke det overskud, som jeg havde brug for i hverdagen. Det var ofte om natten, at jeg fik uro/kramper i benene og ondt i mine muskler. Dagen var fyldt med hovedpine, og skræk og ve jeg begyndte at miste hår. Hedeturene gjorde at jeg følte jeg ikke kunne være i mig selv, jeg var utilfreds med at være kvinde.

Og det tog mig næsten to år at komme oven vande igen. Da det endelig gik op for mig, hvad der var sket med mit humør og krop, kunne jeg ånde lette op, for det var” jo bare overgangsalderen,”.

Ægteskab – krise og kærlighed

Det var også denne tid, at min mand og jeg havde været gift i 15 år. Vores ægteskab var ” blevet kedeligt ”. Og gennem de næste 10 år havde vi næsten ingen samliv. Det kan der have været mange årsager til, men uanset hvor hårdt det var, når man havde følelsen af at blive ignoreret eller manglede nærhed, så kan jeg kun skrive, at det belønner sig at holde ud.

æmp for kærligheden!

Kæmp for kærligheden

Bliv ved med at kæmpe for det, du synes var attraktivt, dengang I lige havde mødt hinanden. Kærligheden bliver stærkere med årene, man lærer hinanden at kende på godt og ondt. Nu er min mand også begyndt at få hedeture, så vi forstår hinanden! Man lærer at se familien som noget værdifuldt, noget som man ikke ønsker at miste, og man kæmper for at det skal lykkedes. Det at se sine børn vokse op og blive fornuftige mennesker i denne forvirrede verden, betyder, at vi står sammen og støtter hinanden.

Sæt andre først

Vi lever i en egocentrisk tidsalder, hvor alt drejer sig om en selv: Hvad man kan få ud af det, og hvad man ønsker. Line, du spørger; hvordan får vi kærlighedslivet til at fungere?

Jeg har altid gerne ville dans salsa, men min mand deler ikke denne interesse, så nu cykler vi sammen og går ture i stedet.. Jeg tror, og ser, gennem mit eget liv, at det at sætte andre først i livet og gøre andre glade, giver så meget tilbage til en selv, og så er det, at tingene vokser.

Der er stadig en ledig søndag, hvis du har mod på og lyst til at dele dine tanker om, hvordan vi får kærligheden til at blomstre og vare ved.

Du kan læse de tidligere gæsteindlæg om kærlighed her:

Gammel kærlighed ruster aldrig.

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

12 kommentarer

  • Henrik V Blunck

    08/09/2019 at 15:21

    Først og fremmest tak for et genialt gæsteindlæg. Jeg synes det er yderst spændende at læse andres input på et emne.

    I dette tilfælde havde jeg ikke haft samme langmodighed. Et sexløst forhold er bare ikke værd at håbe på noget bedre på den anden side af ventetiden. Så hellere være alene.
    Det var så min egen holdning. Kald mig bare egoist – det er jeg bestemt ikke. 🙂

    Til gengæld er det så dejligt at læse det er lykkedes for jer. Kæmpe respekt for det, og det er nu engang rart, at man både kan have fritidsaktiviteter hver for sig, og andre sammen. Stor tommel-op for det.

    Svar
    • Jeanette R Skov

      11/09/2019 at 15:59

      Tak Henrik
      Det er skønt med tilbagemeldinger det er spændende.
      Det var en svær tid og ikke nem da behovet var ret meget større hos mig men med den rette forståelse og beskæftigelse i anden retning ( grave have 😉) så gik det og hvilken fortjeneste. 😃

      Svar
  • Dorthe

    08/09/2019 at 20:14

    Tak Jeanette for at dele så personligt om både op-ned-og hedeture. 😉 Specielt det med at overgangsalder – er ja netop en “overgang” og at man skal holde fast i sig selv og vide at det faktisk går over på et tidspunkt. – Og får mænd også hedeture af og til? Det skal jeg da lige læse lidt op på, hvad det gør ved manden! Alt godt fremover til jer og dig der delte 🙂

    Svar
  • Karina Leonora

    09/09/2019 at 14:22

    Ville ikke spilde 10år af mit liv. Jeg lever ikke for evigt. Måske i gør?
    Man må jo gøre op med sig selv hvad er vigtigt. At sidde og vente på en mands opmærksomhed? Det er liv for kort til.

    Svar
    • Jeanette R Skov

      11/09/2019 at 15:51

      Nej sådan tænkte jeg også mens det stod på hvorfor spilde mine bedste år hvis ikke det blev bedre. Men faktum er at det bliver bedre hvis man nogen gange vender blikket indad istedet for at fokusere på manden fejl. For tro mig hvis der kom en ny mand så vil der også blive fejl og problemer at løse – græsset er ikke grønne på den anden side derfor tror jeg stadig på kærligheden

      Svar
  • Anne-Marie Lützen

    10/09/2019 at 17:46

    Tusinde tak Jeannette for dit fine og meget ærlige oplæg, jeg tror at der er rigtig mange der kan nikke genkendende til din / jeres historie.:O) Nej livet er IKKE for kort til at vente !!!!!

    Svar
    • Jeanette Skov

      11/09/2019 at 15:53

      Tak for din feet back dejligt at vide der er andre end mig der vil kæmpe – det er så nemt at give op

      Svar
  • Alexander Amargós Petersen

    11/09/2019 at 19:40

    Sikke dog en rørende og smuk historie . Det er jo utrolig vigtigt at elske hinanden og virkelig holde fast i kærligheden trods omstændighederne og virkelig fejre at man er her og man har et liv sammen med andre som elsker en . Et meget inspirerende indlæg.

    Svar
  • Annette Retlef Jensen

    15/09/2019 at 20:16

    Tak for din fortælling som jeg bestemt godt kan relatere mig til. Jeg er 55 år og gift på 30 år, begge børn er forlængst fløjet fra reden. Min mand og jeg nyder også at aktive sammen, men der er ofte kun overskud til det i weekenderne.
    Hverdagens trommmerum kan godt blive lidt ensformig. Det bedste jeg har gjort for at styrke vores kærlighed, var at forære min mand en kærlighedsboks på vores bryllupsdag i maj. Min kollega er sexolog og parterapeut, det er hende der har udviklet kærlighedsboks. Den består af 52 kort med opgaver som giver nærvær og styrker parforholdet. Der er en opgave til hver uge i et år. Det har været fantastisk og heldigvis har min dejlige mand været med på ideen lige fra start af.
    Min kollega hedder Anja Madsen, sexolog og relation-og parterapeut, check hende evt. Ud på Facebook.
    Jeg kan på det varmeste anbefale hendes kærlighedsboks. ❤️❤️❤️

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her