50+ jeg trodede jeg skulle nyde livet

50+ jeg troede jeg skulle nyde livet

Gæsteblogger: Jubiii….. Jeg er netop blevet medlem af ”klubben”.  Men jeg bliver en smule forpustet og føler, at  jeg skal tage stilling til en masse ting! 50+ jeg troede jeg skulle nyde livet

Sådan skriver dagens gæsteblogger Lene Hoffmeyer Nielsen i et kærligt og humoristisk opslag til alle os, der sprøjter gode livsråd ud til højre og venstre. Lene er godt gift på nu 30. år. Hun har to store børn – den ene er fløjet fra reden. Den anden på vej hjem fra efterskole. Hun ELSKER hvor hun er i livet… Men der er alligevel en slange!

’Min hverdag er gået fra at passe børn, passe hjem, passe arbejde og bare passe ind, til at nu kan livet også byde på noget andet – men hvad? Derfor er jeg begyndt, som så mange andre kvinder, at finde inspiration til hvad nu hos jer ”influencere” Line Baun Danielsen – følger bloggen og Renée Toft Simonsens – har læst ”jeg er f*cking hot”. Og jeg er fan af jer begge. I har lært mig om en masse nyttige ting, som jeg ikke havde tænkt over.

50+ jeg troede jeg skulle nyde livet

Lene med sin skønne mand og datter

Alligevel bliver jeg forpustet… Over alt det, jeg skal tage stilling til:

  • Fysiske reaktioner på overgangsalderen – hedeture, ophør af menstruationer, humørsvinger og hurtigere fremgang af kroppens forfald.
  • Har jeg behov for en personlig træner, som kan hjælpe mig med en sund krop som kan holde endnu længere.
  • Skal jeg overveje, at finde nyt job/branche…. Det gør så mange andre.
  • Er jeg lykkeligt i mit ægteskab…. Det er ved at være sidste udkald, hvis jeg skal være attraktiv nok til at finde en anden.

OMG…..jeg kunne godt tænke mig at få ”tilladelse” til bare at nyde!

NYDE, at mine store børn er kommet godt afsted. Den ene udlever sin drøm ud i London efter en veloverstået studentereksamen, som har givet hende masser af muligheder fremover. Den anden er ved at afslutte et godt år på efterskole og har haft det mest fantastiske år, hvor han er blevet en moden ung mand med mod på fremtiden. Jeg kan nu med ro i sindet sige til mig selv – det har vi gjort godt!

50+ Jeg troede jeg skulle nyde livet

Nu skal Lene nyde livet – og rejse

NYDE, at jeg faktisk stadig elsker min mand efter 30 år. Jeg gælder mig til vores fremtid sammen (vil ikke kalde det vores alderdom), hvor vi skal rejse mere, fordi vi får råd, når nu vi kun er to. Hvor vi har dage, som kan indeholde absolut ingenting! Vi skal ikke andet, end hvad VI har lyst til. Hvor vi kender hinandens stærke og svage sider og elsker en god snak om livets udfordringer. Det er helt okay, at han ser meget sport i fjernsynet – det har jeg lært at leve med. Han har jo også accepteret, at jeg bruger tid på de sociale medier.

NYDE, at jeg efter 30 år på arbejdsmarked endelig har erfaret, at jeg gør det super! Jeg har styr på mine ansvarsområder, jeg kan dele af mine erfaringer, og mine kollegaer vil gerne høre om dem. Jeg har lært at sige ”PYT” hvis jeg laver fejl – det gør alle og det lære vi af.

NYDE, at jeg har al den tid i verden til at træne, gå ture eller bare læse en bog UDEN dårlig samvittighed overfor nogen.

Måske jeg på et tidspunkt finder ud af, at jeg gerne vil prøve et andet job, en anden mand (tror det ikke!), tage orlov og rejse længere væk og over længere tid, deltage på kvinde-camps (det ser sjovt ud), men lige nu og her er mit opråb:

Rolig nu! Husk at nyde nu’et! Omfavn livet her og nu – bare et øjeblik!’

Hvis du vil læse de 2 andre gæsteindlæg i serien ‘Kvinder & Alder’ her på bloggen, så skal du klikke her og her. Der fortælle Dorthe Rozalia og Jeanet om deres rejse ind i hhv 50’erne og 60’erne.

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

9 kommentarer

  • Annette

    02/07/2019 at 17:57

    Hej – rigtig godt skrevet, og helt sikkert genkendeligt. Jeg har lige sagt farvel til det sidste hjemmeboende “barn”, og oplever faktisk et rigtigt stort savn. Ikke at jeg ønsker ham tilbage – det er jo helt rigtigt og naturligt 😊 Han stortrives på Nørrebro, og jeg glæder mig over at begge vores drenge har det godt og er godt igang med deres uddannelser. Jeg savner bare alt det liv i huset og den rolle jeg havde. Jeg skal nu igang med at “genopfinde” mig selv, for i løbet af alle yngelpleje-årene har fokus hele tiden været på “børnene”. Nu skal jeg til at finde ud af hvad der gør mig glad, hvad jeg synes er sjovt og dpændende, hvilke udfordringer jeg vil tage op. Det føles faktisk lidt skræmmende … og jeg har svært ved helt at finde mig selv. Jeg har besluttet at tage en dag ad gangen, og forhåbentlig finder jeg “min plads”. Kærlige tanker til alle jer jævnaldrende, skønne kvinder 😍

    Svar
  • tina/mormormedstiletter

    25/06/2019 at 22:40

    Skidegodt skrevet og tusinde tak fordi du lige hiver os ned, hvor vi hører til, nemlig på jorden!!:-)
    Hvor er det rigtigt, at vi skal huske at NYDE og værdsætte hvert et øjeblik, for livet bliver ikke genudsendt. Så meget er helt sikkert.
    Nyd jeres aften, alle I skønne mennesker som læser med her hos Line!!

    Svar

Skriv et svar