• Home
  • /
  • Familie
  • /
  • De 3 vigtigste ting du fik med i livets kuffert
De 3 vigtigste ting du fik med i livets kuffert

De 3 vigtigste ting du fik med i livets kuffert

Som forældre spørger vi konstant os selv: Hvad er det vigtigste, vi skal give vores unger med ud i verden. Hvordan sørger vi for, at de springer ud som ordentlige mennesker, kærester, mænd, kvinder og venner ? Jeg kunne have spurgt min egne to drenge, men de bor begge hjemme – og ville de svare ærligt ? Måske og måske ikke. I stedet stillede jeg spørgsmålet til en ung kvinde, der er en af Danmarks dygtigste Youtubere – kendt og respekteret af de unge selv: Nævn de 3 vigtigste ting, du fik med i livets kuffert .

De 3 vigtigste ting du fik med i livets kuffert

Pigen på den grønne cykel

Hvis ikke I kender hende – så spørg Jeres børn. De gør garanteret. Carla Mickelborg, som hun hedder, har små 60.000 subscribere på Youtube og 58.000 følgere på Instagram. Og ja, det er måske lidt fremmed for vores generation, men det er altså fremtiden. Det er på de sociale medier, det sker. Så kom bare i gang.

Jeg mødte Carla første gang en aften i venterummet til Go’aften Danmark, og så løb vi ind i hinanden igen til premieren på Night Fever forrige fredag. Hun kom hen til mig og spurgte, om vi skulle lave en collab. Jeg sagde ja, uden helt at vide, hvad jeg sagde ja til. Men min søn forsøgte at forklare mig, hvad en collab var. Og det er – som ordet næsten selv siger – et samarbejde. Carla ville gene lave et indslag til sin Youtube kanal og hendes unge subscribere, om de 10 ting, jeg gerne ville have vidst, da jeg var yngre. Og hun var blevet inspireret af mit indlæg om STRESS, fordi mange unge piger/kvinder stresser for at leve op til tidens normer.

Jeg tænkte omvendt – med min egen og Jeres rolle som mor in mente – at det kunne være interessant at høre fra en ung kvinde på 28, hvad det VIGTIGSTE er, hun har fået med hjemmefra i livets kuffert.

De 3 vigtigste ting du fik med i livets kuffert

Girlpower på Youtube

Carla er vokset op alene med sin mor. Hun lærte først sin far at kende rigtigt som 26-årig. Og nu ses de hver 4.søndag. Den historie kan I læse om på Carlas blog her. Men Carla er altså vokset op med sin mor, der var i reklamebranchen med eget firma, indtil Carla blev født. Så lagde hun det travle reklame liv bag sig og flyttede med Carla og en veninde til Nykøbing Sjælland i et nedlagt hotel. Og den beslutning og morens totale nærvær i hendes liv, har været med til at forme Carlas opfattelse af, hvad der har været vigtig at få med hjemmefra.

Hvis I synes, at I genkender hendes kønne ansigt, så er det måske fordi, I har set hende i rolle som Søs i nyindspilningerne af  ”Far til 4 ” filmene. For hun drømte egentlig om at blive skuespiller. Men det blev (foreløbig) kun til de 6 ”Far til 4” film. I stedet tog hun en bachelor i TV og medietilrettelæggelse på Journalisthøjskolen med speciale i sociale medier/Youtube. Så kære læsere – vi taler om en kvinde med mål, hjerne, hjerte og et budskab. Og lige nu planlægger hun en serie henvendt til unge piger/kvinder om GIRLPOWER… Husk at fortælle Jeres døtre om det.

Men her kommer Carlas liste over, de vigtigste ting, hun har fået med hjemmefra. Til inspiration og læring for os andre:

1)Man skal altid følge sit hjerte…

”Det kan være svært at følge sit hjerte. For hjertet siger nogle gange ting, der kan såre andre. Men hvis man følger sit hjerte, får man et autentisk liv. Min mor har altid levet et meget utraditionelt liv. Jeg har et nært forhold til hende, fordi jeg voksede op med hende alene de første 5 år af mit liv, inden min lillebror kom til verden. Hun arbejde i reklamebranchen og følte, hun levede et overfladisk liv. En dag bad hun til Gud: Giv mig et liv, jeg kan mærke. Og så blev hun gravid med mig og forlod sit job og flyttede langt væk med en veninde. Hun levede af at male  billeder, holde ferniseringer og udsmykke byens vægge for kommunen. Jeg var altid sammen med min mor. Og det er en gave, jeg har fået, at min mor altid var der og lyttede til det, jeg havde at sige, som med enhver anden tæt relation. Jeg havde altid en fornemmelse af, at jeg altid var vigtig og ikke til besvær. Jeg har dog senere været irriteret over, at vi ikke havde så mange penge, og at hun altid var hjemme. Men jeg har altid følt mig elsket og har altid troet på, at det nok skal gå. Min mor har altid fulgt sit hjerte. Og hun er det gladeste menneske, jeg kender!

2)Det bliver aldrig bedre….

Sådan sagde min mor altid, når jeg stræbte efter at være noget andet: Tyndere, smukkere eller bedre. Det var ”pisseirriterende”, men jeg ved, hvad hun mener nu. F.eks når jeg var på slankekur : Hvis ikke du føler, du er god nok, som du er. Så bliver du det aldrig. Det ved jeg i dag, at jeg er. Men jeg har kæmpet mange kampe med slankekure og de tanker, jeg havde om mig selv. Jeg havde et besværligt forhold til mad. Jeg smugspiste, og forbandt spisning udenfor spisetiderne med skam og havde dårlig samvittighed.

I dag har jeg fået et naturligt forhold til mig selv og min krop – takket være min mor. Og min ekskæreste og mit eget arbejde med tankerne.

3)Indefra og ud… Det skal komme indefra og ud…

Man skal ikke bare løse problemerne på overfladen men spørge sig selv: Hvad handler det om ? Hvad er du bange for, hvis du ikke opnår det?

Hvis vi bliver ved det med kroppen og slankekurene, så er min mor et godt eksempel på, at man kan have det godt UDEN at dyrke sin krop. Jeg tror, at mine mange slankekure handlede om, at jeg var bange for at blive som min mor. I dag forstår jeg, hvad hun mente med, at en kur ikke løser problemet, hvis det i virkeligheden handler om noget helt andet.

Og så kom Carla med en bonusting til alle os mødre og fædre:

 4)Brug billeder til at se dine mål og dine værdier…

Alt du kan visualisere, kan du opnå.

Jeg skulle engang til spanskeksamen, og jeg var MEGA dårlig til spansk. Jeg skulle minimum have 8, for at holde mit snit. Min mor havde en ide til, hvordan jeg kunne blive klar.

De 3 vigtigste ting du fik med i livets kuffert

Carlas kalender

Vi satte en kalender op på væggen. Og på datoen for eksamen skrev jeg et kæmpe 8-tal. Hver dag læste og øvede jeg mig på spansk, også når jeg var oppe i andre fag og forberedte mig til dem. Og jeg FIK mit 8-tal.

I dag sætter jeg altid billeder op af de ting, jeg vil opnå. Det handler om at prioritere de ting og de mål, man sætter sig. Og sammen med min mor har jeg designet min egen væg-kalender med plads til netop billeder og de 3 daglige gøremål, der fører en mod sit mål. Den koster 299,- kroner og kan bestilles via madebymetm@gmail.com

Så kære følgere – sådan lyder det fra en flyvefærdig ung kvinde. Og der er sikkert mange ANDRE gode råde.

Hvad er Jeres ?

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

En kommentar

Skriv et svar

På bloggen med Line

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her