Jeg har lige lært nogle nye ord. Og jeg er lige blevet bekræftet i det, jeg har gået og råbt op om et stykke tid. I USA har de længe vidst det – vi er bare lidt bagud.
Jeg var til kaffemøde med en marketingmand forleden, en mand der ved alt om sådan nogen som os. Altså kvinder 45-50+. Og han introducerede mig for to nye begreber :
”50 + Market” og ”Grandparent economy”. Amerikanerne har simpelthen opfundet et begreb, der dækker den magtfulde og købestærke målgruppe, vi er. Amerikanerne beskriver tilmed målgruppen som det ”gigaste” over there, og virksomhederne fyrer millioner af marketing-dolllars af for at nå ud til 50+ målgruppen.
For nogle år siden forsøgte dygtige Pernille Aalund at sætte fokus på det, hun kaldte Primetime Women. Kvinder i deres bedste og stærkeste alder – karrieremæssigt, menneskeligt og økonomisk. Initiativet døde desværre lidt ud – måske fordi Pernille var for tidligt ude. Men tallene afslører, at hun havde ret. Min nye marketingven fortalte nemlig følgende:
70% af alle nykøb bliver bestemt af kvinder 55+.
70% af den disponible indkomst i samfundet ligger hos os over 50.
Så hvis vi er så stor en magtfaktor, og vi bestemmer, hvilken bil der står i garagen, mærket og farven på den nye sofa, vaskemaskinen eller sågar solfangerne på taget. Hvorfor er det så spændstige unger piger, der pynter ved siden af bilerne, eller smækker flæskestegen ind i ovnen i det lækre nye køkken i reklamerne?
Nå, jeg vil jo ikke lyde som en surmokke – for det er jeg ikke… Jeg forstår det bare ikke – og så er der nok nogen, der tænker: “Der er så meget kvinder ikke forstår”!
Nu bliver det så lidt teknisk. For min marketingmand forklarede, at selvom man længe har vidst, at alderspyramiden ville vende, så har markedet ikke være parat. Virksomhederne og reklamebureauerne har ikke turdet skifte de unge modeller ud med de ældre af frygt for at miste de YNGRE forbrugere.
Jeg kan ikke sige, om jeg selv ville ændre indkøbsmønster, hvis ansigtet, der ”solgte” til mig i reklamen, var på min egen alder. Pointen er vel mere, at jeg som forbruger gerne vil ”tales til” og “regnes med” uanset min alder. Og det er sgu underligt at være nærmest usynlig, med mindre det handler om Tena eller piller mod hedeture.
Jeg tror, markedet er klar nu… Eller hvad tænker I ?
3 kommentarer
Dorte Gotthardt Nielsen
19/11/2016 at 08:42Hej Line Tusind tak for en super god blogg og inspiration ….nogle spændende nye ord 🙂 Tro måske at markedet skal komme lidt ud af start hullerne og hoppe ind i “Grandparet enocomy”, der har jo i lang tid været talt om i diverse medier at 50’erne er de nye 40’ere osv. Er selv fra 1964 og der er jo sket noget gennem tiden hvordan “man” se på alder, men i helt så meget på reklame siden …… dog er Dansk Supermarked lidt med i deres reklame med Rene Toft Simonsen og datter. Men der er plads til meget mere der er mange skønne smarte 50’årige 🙂 kh Dorte
Else Togo
16/11/2016 at 15:27Hej Line
Fint opråb du har inspireret med!
De merkantile markedskræfter har siden min pureste ungdom gjort alt for at please “de store årgange”, som jeg tilhører (f. 1945). Husker da Magasin og Illum indrettede teen-age afdelinger, hvor der var mannequinopvisning med konfirmations- og andendagstøj. Det var vildt stort, og der blev købt ind. Lige siden syntes jeg min “store” aldersgruppe har været i fokus både m.h.t. forbrug og investering. Indtil engang i 60’erne. Så blev man tilbudt medlemskab af Ældresagen og fik tilsendt et medlemsblad med så trist en forside, at man snuppede en ekstra lykkepille af en eller anden slags. Covers sælger selvfølgelig og skaber opmærksomhed, dog gerne med voksne velholdte piger og et indhold der kan inspirere eller skabe genklang. Min købekraft som pensionist (Fusionista, som jeg kalder mig) er ikke svækket, jeg vælger selv bil, bolig og indbo, men mine behov er ændrede. Er mere basale og ikke så vildt hippieluksusagtige som engang. Derfor er “vi” nok ikke interessante mere. Men 50’erne og 60’erne burde i den grad være i fokus – her har man både personligt og finansielt overskud. Eget aldersårti bliver vist betragtet som nogle halvgamle gniere med stille behov som en fælles bustur til Harzen. Har selv blotlagt mit voksenliv og levned på egen anonyme blog.
Bedste hilsen
Else Togo
Line Baun Danielsen
16/11/2016 at 18:12Hej Else.
Selvtak for dit opråb… Jeg tor vi er interessante… Nu er du lidt ældre end jeg, jeg er jo kun 61’er. Men pointen er jo, at I USA regner man i den grad med målgruppen.. “Grandparent Economy” – fedt ord i øvrigt.
KH
Line