Jeg har lige haft et kamerahold på 7 besøg. Den har faktisk stået på TV optagelser hele ugen. Jeg må ikke sige hvad, men jeg har  haft et rend af skønne mennesker, som  alle troede, jeg bor anderledes, end jeg gør. Vis mig dit hjem, og jeg ved, hvem du er!

Her i sofaen er der plads til alle… Også min onkels karikaturtegning

Jeg elsker selv mit hjem. Det er her, minderne fra mine bedsteforældre, mine børns små kunstværker og betydningsfulde gaver fra familie og venner er samlet. Mit hjem er min hule, min rede og min oase. Det er her, jeg kan trække mig tilbage og lade op. Uforstyrret, usminket og upyntet.

Vores hjem fortæller jo en masse historier om os, der bor i dem. Når folk kommer her siger de altid: Hvor bor du hyggeligt… og ordentligt ! Og ja, jeg bor ordentligt – altså uden det store rod. Det duer jeg ikke til – til mine drenges store irritation.

Men her er hjerterum, bløde møbler, stearinlys, bøger og hulehygge.

Mormors gamle ælteskåle

Jeg er ikke den, der investerer i dyre designikoner lige bortset fra min efterhånden lidt slidte sofa og nogle lamper. Jeg foretrækker at skifte ud fra tid til anden – puder, tæpper og lysestager. Nips prøver jeg at drosle ned på, selvom en af mine mandlige gæster i går syntes, jeg havde meget mere nips, end han havde forestillet sig.

Mange ting i vores hjem har en historie og betyder noget for mig. Det elsker jeg, for når jeg ligger på sofaen eller går i køkkenet, så dukker historierne jo op midt i afslapningen eller madlavningen. Som min mormors vægt og ælteskål. Min farmors vase og frugtfad. De små indiske figurer, som min mor har valgt netop til mig og transporteret med hjem fra en af hendes mange rejser til Indien.

Arven fra min far

Det store maleri, jeg købte for arven efter min far. Karikaturtegningen af ayatolla Khomeini  fra min onkel, der både var journalist og karikaturtegner. Knapstøvlerne fra min tipoldefar. Den udtørrede og smukke egetræsknold, som jeg engang fik af en ældre øko-bonde fra Sønderjylland…..Og selvfølgelig mine drenges figurer og fine tegninger. Mit hjem ville ikke være mit hjem uden dem. Så ville det bare være en udstilling.

Jeg har næsten altid friske blomster – især her i vintermånederne, hvor der er langt mellem det grønne, når jeg kigger ud af vinduet. Og mit køkken bugner altid af friske krydderurter,  frugt og lækkerier.

Men som mange andre kvinder elsker jeg indretning og flytter jævnligt rundt på menageriet. Bare for sjov og for afvekslingens skyld. Og så virker det på en måede også kreativt på mig, når der bliver udskiftet og forandret.

Jeg købte fornylig fornylig en ny skrivebordslampe til mit kontor. Ikke fordi den gamle ikke duede, men fordi fornyelsen gør mig godt og rusker lidt op i vanetænkningen.

Mine nye kontorlampe

Og selvom det ser tjekket og minimalistisk ud, så har jeg min farfars gamle og gulnede næringsbrev stående ved siden af. Nyt og gammelt og med lidt familiær kant. Så er det VORES hjem og ikke en kopi af et indretningsblad. Og mit forrige indkøb var et smukt konsolbord og et ekstra sofabord, der praktisk nok kan trækkes ud. Det er smart, når man som vi, bor småt, men der stadig skal være plads til mange mennesker til kaffe eller middage.

Jeg elsker, når mit hjem er en rejse i tid og minder – og som en af gæsterne spurgte mig om i går: -Er det for vores skyld, at du har hevet de gamle familie ting frem ? Men nej, det er det ikke. De står her altid, fordi de betyder noget.

Hvad betyder dit hjem for dig ? Og hvad fortæller det om dig ?

Hav en dejlig torsdag.

Nogle af min yngstes fine, fine tegninger

Farmors vase og frugtopsats

De små indiske figurer fra min mor