Min mor på 80 var ude for et alvorligt fald, mens jeg var på ferie. Hun kom på Gentofte, blev tjekket, fik morfin og overført til Herlev. Klokken 2 om natten blev hun sendt hjem med beskeden: Vi kan ikke gøre mere for dig! En ældre dame, alene og fuld af morfin. Helt ærligt: Velfærdsdanmark– hvad sker der for dig!
Min gamle mor faldt torsdag morgen på en trappe i sit hjem. Hendes skinneben kom slemt til skade og hævede voldsomt op, fordi hun efter 2 hjerneblødninger og blodpropper er på blodfortyndende medicin. Jeg var som sagt på ferie, og naboerne ligeså.
Heldigvis var en anden samvittighedsfuld genbo hjemme. Hun er sygeplejerske, og hun tog sig tid til at kigge på mors ben flere gange i løbet af dagen. Benet var til sidst så blåt og hævet, at sygeplejersken og mor tog på akutklinikken i Gentofte.
Mor blev undersøgt og fik morfin for smerterne (først piller siden intravenøst). Hævelsen var voldsom, og man frygtede, at musklen i benet kunne lide skade. Så lægerne besluttede at sende mor til ortopædkirurgisk afdeling på Herlev. Mors søde nabo, der var fulgt med, tog hjem i den tro, at min mor selvfølgelig ville blive indlagt, da klokken efterhånden var blevet 21 om aftenen.
Mor og jeg på vej i teatret i juni
Hvad, der derefter skete på Herlev, er ikke helt klart. Ingen tog sig nemlig tid til at kontakte mig, og jeg kunne ikke selv få kontakt til min mor. Så da jeg ikke hørte mere, tænkte jeg, at mor var i gode hænder.
Klokken 2 om natten tikkede en SMS ind på min mobil fra min mor: ’Er hjemme..’ Jeg så den først næste morgen. Hun var altså blevet sendt hjem fra hospitalet! Proppet med morfin, midt om natten til et tomt hus. Alene, træt og udmattet, med et sæt krykker, 6 morfinpiller til de følgende 3 dage og en besked om at komme tilbage, hvis benet blev rødt og hævet.
Jeg blev ærligt talt ret chokeret og ringede straks til min mor. Hun var bekymret for sit ben. Det gjorde ondt, og hun kunne ikke se, om der var kommet rødme på benet, fordi det i forvejen var helt blåsort af blodansamlingen. Og i løbet af natten var der kommet en kæmpe vabel fuld af væske på skinnebenet.
Den søde genbo-sygeplejerske kom igen og tilså mor, inden hun og familien skulle rejse på ferie senere om fredagen. Hun var som jeg rystet over, at mor var sendt hjem og kaldte det ligefrem uforsvarligt. De ringede til Herlev om vablen, og mor fik besked på, at hun var velkommen til at komme ind på afdelingen – men hun skulle selv sørge for transport.
Mor har ikke længere bil efter sine blodpropper, og da vablen sidst på dagen blev værre, tog hun en taxa til Herlev. Her kiggede de på den og sendte hende hjem 4 timer senere med en stram bandage. Hospitalet sørgede dog for at booke en hjemmesygeplejerske, som nu kommer morgen og aften og tager bandagen af og på.
Min mor skal nok komme sig. Og ja, det kunne være gået meget værre. Men jeg forstår simpelthen ikke, hvad der foregår i et sygehusvæsen, hvor læger og systemet behandler gamle mennesker på den måde. Jeg ønsker ikke at pege fingre af lægerne eller sygeplejerskerne – for der er mange dedikerede iblandt.
Men jeg kan ikke forestille mig, at der står i nogen lægebog, at det er klogt at sende en morfinpåvirket 80-årig borger hjem midt om natten til et tomt hus. Endda UDEN at have adviseret de pårørende – læs MIG hendes datter. Findes der ikke en drejebog? Eller bare menneskelig logik og omsorg på hospitalerne? Eller er det alt sammen druknet i dokumentation, travlhed og personalemangel?
Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det bliver, når jeg selv engang bliver gammel og plejekrævende.
Jeg har tidligere skrevet en række indlæg om, hvordan vi behandler de ældre blandt andet i dette indlæg: Hvem skal passe os, når vi bliver gamle?
Hvad tænker du?
29 kommentarer
X-erhvervskorrespondent Lonny
25/10/2019 at 17:48Nu, er det på tide, at sadle om ” i det offentlige ” ! Hvad i alverden er meningen ? Vi, har betalt verdens højeste skatter hele vores voksenliv ! Så, skulle vi da forvente, at få noget til gengæld på vores gamle dage ! Ikke sandt ?
Erik
23/09/2019 at 23:01Tak for dit svar.
Ja, der er helt klart noget galt i vores sundhedssystem, hvor omsorg for unge og ældre burde have absolut første prioritet. Taberne i det nuværende regneark-system er patienter, pårørende og personalet. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan det kan lade sig gøre i ét af de angiveligt rigeste samfund i verden.
Fortsat god tur og træning under de sydlige himmelstrøg!
Erik
Erik
22/09/2019 at 21:51Først og fremmest fortsat god bedring til din mor.
Jeg mistede desværre min egen mor for ca. 3 måneder siden efter et noget brutalt og uskønt forløb i sundhedssystemet
Ved juletid sidste år begyndte min mor nu og da at hoste voldsomt og hive lidt efter vejret. Efter nytår engang i januar gik hun til sin læge i Taarbæk, som ikke kunne finde ud af, hvad hun fejlede. Hun mente umiddelbart, at det nok bare var en virus, der snart ville gå over. Efterhånden fik min mor det værre og værre og kunne efter 1½ måneds tid dårligt nok trække vejret. Stemmen forandrede sig kraftigt og hun lød som en blæsebælg. Hun gik derfor til sin læge igen, som stadig mente ”at det går nok snart over.” Til sidst måtte min mor, godt støttet af min niece, insistere på at blive nærmere undersøgt af nogle specialister. Hun fik så endelig en henvisning til Gentofte Hospital fra denne læge, der stadig ikke havde nogen anelse om, hvad hun kunne fejle. Da min mor spurgte lægen om en sygetransport til hospitalet fik hun besked om, ”at hun kunne gå på sine to ben og bare tage en bus”. Det skal hertil siges, at min mor var 88 år, og på det tidspunkt dårligt kunne gå ned til enden af sin egen vej i Taarbæk. Hvad vi i familien mener om denne læge, vil jeg helst ikke gengive på tryk.
På dette tidspunkt vejede min mor ca. 49 kilo og var meget afkræftet. Hun blev herefter nærmere undersøgt på Gentofte Hospital og fik sidst i marts den frygtelige besked om, at hun havde en tumor i venstre lunge(hun har aldrig røget!). På grund af hendes alder, almene tilstand og nedsatte immunforsvar var den eneste mulighed at behandle hende med stråler og i alt kun 6 gange. Operation og behandling med kemoterapi var udelukket. Ifølge min mor selv tog strålebehandling nr. 5 og 6 næsten livet af hende. Hun blev i hvert fald mere og mere dårlig og sidst i april blev hun indlagt på Herlev Hospital. Både hun selv og vi var fulde af fortrøstning, men herefter gik det stille og roligt ned ad bakke på grund af tilstødende komplikationer under behandlingen, herunder ikke mindst vand i lungerne. Hun kæmpede dog uafbrudt for livet som en løvinde. Hverken min søster, min niece eller jeg har set noget lignende, og den kampgejst og positivitet hun udviste, vil vi tage med os resten af vores egne liv. Til sidst var der ikke mere tilbage at give af, og hun sov stille ind efter at være flyttet tilbage på enestue på Gentofte Hospital omgivet af sine nærmeste. Ære være hendes minde.
Med hensyn til min mors indlæggelse på henholdsvis Herlev og Gentofte hospital har vi overordnet set et godt indtryk af personalet begge steder, som arbejder stenhårdt i et mentalt meget krævende miljø. Der, hvor det går galt, er oftest på grund af travlhed, det vil sige tidsfaktoren. Det gælder især i forhold til speciallægerne, hvorfor opfølgende undersøgelser og behandlinger udskydes igen og igen.
På baggrund af den elendige behandling min mor havde fået af sin egen læge, og selvfølgelig også fordi vi holdt så meget af min mor, havde vi besluttet, at hun skulle mandsopdækkes under sin hospitalsindlæggelse. Det betød, at hun skulle have besøg hver eneste dag under forløbet, og sådan blev det. Samtidigt havde min niece givet instruks til personalet begge steder om, at hun eller min søster eller jeg skulle have besked, nat eller dag, såfremt der tilstødte min mor noget, eller hendes tilstand blev væsentlig forværret. Denne mandsopdækning var efter min opfattelse afgørende for, at min mor – alt andet lige – fik en værdig og omsorgsfuld afslutning på et rigt og fint liv. Dette kan vi i familien nu tænke tilbage på, og samtidigt glæde os over alle de gode minder vi har.
Velfærds- og sundhedssystemet har vi i familien desværre ingen større tillid til længere. Som du selv skriver i dit indlæg; ”er det alt sammen druknet i dokumentation, travlhed og personalemangel?”. Ja, lige nøjagtig – det er de barske realiteter i Dagens Danmark. Efter min mening vil hykleriet ingen ende tage, og det ligner mere og mere en skjult dagsorden, hvor drejebogen foreskriver endeløse effektiviseringer for enhver pris efter den værst tænkelige regnearksmodel.
Er dette rimeligt i en velfærdsstat? NEJ!
Kærlig hilsen til dig og din mor, Erik
Line Baun Danielsen
22/09/2019 at 22:26Kære Erik.
Sikke en trist og alligevel rørende historie. Rørende fordi I kunne din mor en værdig afsked. Trist fordi
Hun blev overset og ringe behandlet ag sin egen læge.
Min mor er også en fighter – og hun er næsten frisk igen. Men der er noget galt med vores system. Og med det kæmpe underskud på 50 millioner som Gentifte-Herlev harme man frygte det værste. Min gamle mor blev for 8 dage siden sendte på Herlev af Sun egen læge, som frygtede der var gået betændelse i hendes ben. Min mor ventede i over 8 timer på svar fra en blodprøve. Hun blev hverken tilbudt vådt eller tørt undervejs.
Personalets forklaring var travlhed.
Det duer bare ikke hverken for patienter eller personale.
Kh Line
Kesper Staun
06/09/2019 at 21:35HVAD SKER DER.
Ja, det er en trist historie.
Jeg vil anbefale at du lytter til niels hauggårds vise om gamle lene.
En besk omgang, men han rammer.
Det gør han nu også i mange andre tekster, pg han er en stor inspirationskilde for mig.
Selv om jeg kender hans viser udenad, hører jeg ham alligevel dagligt.
Jesper
Henriette
20/08/2019 at 13:32Kære Line,
Har netop nu læst dit indlæg Velfærdsdanmark – hvad sker der for dig?
Jeg bliver så uendelig trist af at læse endnu en historie fra vores ’Velfærdsdanmark’ som jeg desværre ikke mener vi har. Din beskrivelse af din mors forløb og behandling er så identisk med mine oplevelser af et plejehjem i velfærdsdanmark.
Min mormor på 93 år, blev allernådigst visiteret til en plejehjemsplads sidste år, altså i en alder af 92 og påbegyndende demens og efter et voldsomt fald, dårligt gående.
Vi fik dengang beskeden, at det er vigtigt at borgere i Danmark kan klare sig selv i eget hjem, længst muligt. I dag giver det god mening, for jeg vil ikke ønske for nogen, at ende sine dage på et plejehjem i velfærdsdanmark. Jeg tør godt generalisere i min udtalelse, for alle plejehjem i Danmark er styret og finansieret af samme kasse, nemlig vores allesammens statskasse. Økonomi såvel som nomineringer.
På min mormors plejehjem bor der ca. 80 beboere. På hendes gang bor der 12 syge, demente, gangbesværede, blodpropsramte, kørestole og lift krævende patienter.
I morgenvagten er der 2 personaler dog kun til kl. 13. Om eftermiddagen imellem 14:30-15:00 er der vagtskifte og derfor ingen synlige ansatte hos de ældre. Altså sidder de ældre meget ofte alene til eftermiddagskaffen, hvis ikke vi pårørende sidder med ved bordet og underholder eller passer på dem.
Passer på, fordi en meget dement beboer på afdelingen, har truet med mord, hvis det lykkes hende at få fat i en kniv. Det er så utrygt for alle og ledelsen er opmærksom på udfordringen, hvad end det så betyder, for der er endnu ikke sket ændringer.
Om aftenen er der 1 ansat til alle 12 beboere. I en aftenvagt skal der serveres aftensmad, puttes, børstet tænder og i ny og næ kræver nogen et bad af helt naturlige årsager.
Jeg forestiller mig ikke her er plads til hverken kortspil, hyggelig snak, omsorg, tid eller for den sags skyld at få børstet alles tænder?
Om natten er der 2 ansatte til at passe på alle 80 beboere levende som døende.
Min mormor ringer ofte til os om natten, fordi hun er ensom, trist og ikke kan finde nogen at snakke med.
Vi har gjort ledelsen opmærksom på personalemanglen mange gange, ja næsten dagligt.
Vi får den samme besked hver gang. Det er politisk bestemt og personalenomineringer vi bliver nødtil, at acceptere.
NØDTIL? Hvordan kan velfungerende voksne mennesker klappe hælene sammen og synes det er acceptabelt, at vi behandler hinanden så uværdigt? Hvorfor tillader vi, at vores politikkere beslutter at det er sådan vi skal behandle patienter og ansatte i sundhedsvæsnet? Mennesker som vier og dedikere deres liv til at drage omsorg for andre mennesker? Din mors omsorgssvigt på et sygehus, min mormors omsorgsvigt på et plejehjem, fejl som sker fordi alle har for travlt og alt sammen fordi vi skal spare milliarder?
Måske er det på tide at vende bøtten på hovedet og kigge på, hvad vi mangler at få i Statskassen i stedet for at fokuserer på hvor meget der skal spares.
I Danmark har vi årligt skatteunddragelse og socialt bedrageri for mange millioner.
En ihærdig indsats fra skatteministeriets side, for at få fanget alle sociale analfabeter, som må forstå vigtigheden i at de også bidrager til fælleskassen, vil gøre underværker.
Vi har brug for alle de penge vi kan få inddraget, som skal være med til at finansierer et værdigt Danmark.
Tak for din omsorg Line, tak fordi du bringer så vigtigt et emne på banen.
Jeg vil slutteligt ønske din mor rigtig god bedring og ønske hende alt det bedste.
Mange hilsner
Henriette
Line Baun Danielsen
20/08/2019 at 13:52Hej Henriette og alle jer andre.
Allerførst min mor har det bedre. Men ikke uden kamp.Især om de morfinpiller, som hospitalet har udskrevet i 2 omgange. Takket være kommunen og den praktiserende læge er der nu kommet styr på den daglige hjælp – for nu. For hvad der sker, når min mor er helt frisk ved jeg jo ikke.
Til Henriette og alle jer med tilsvarende historier: Hvor ville jeg ønske, vi alle havde ressourcerne til at stille op i politik eller bare GØRE noget aktivt. Men det er jo det svære, da de fleste af os har fuldtidsjob og familier.
KH
Line
Anette Schultz Jerichau
18/08/2019 at 14:50Kære Line
Håber din mor har fået det bedre og kommer sig helt, efter den kedelige oplevelse.
Du spørger “Findes der ikke en drejebog? Eller bare menneskelig logik og omsorg på hospitalerne?” – Jo det kan du tro der gør, det er lige præcis derfor mange hospitalsansatte går ned med stress, de kan simpelthen ikke følge med, ofte er der ikke senge nok, men nogen skal jo udskrives for at gøre plads til den næste pt., der er en lille smule mere syg, de ansatte er presset ud over alle grænser, de får ikke et ben til jorden og forsøger alligevel at gøre det bedste de overhovedet kan, for virkeligheden er desværre, som du selv skriver – det er alt sammen druknet i dokumentation, travlhed og personalemangel… og ikke mindst besparelser. Det er sørgeligt men det Danske sundhedsvæsen er ved at styrte i grus, det hele handler om økonomi, der er ikke råd til omsorg, god pleje og medmenneskelighed mere 😞
mobil
11/08/2019 at 10:00Hva sker der i dagens Danmark efterhånden!! De skulle skamme sig. Kærligste hilsner til dig Line
Anette Albeck
08/08/2019 at 22:14Kære Line!
Det er vel nok en trist historie og rigtig synd for din mor-og for dig!
Jeg tror desværre, at vores velfærdsland er fyldt med sådanne beretninger, ikke kun om gamle, som bor alene, men om os allesammen.
Min mand faldt og kunne slet ikke rejse sig , efter nogle minutter kom han op og lå i sengen med panodil indenbords i nogle timer. På Hillerød Sygehus blev han røntgenfotograferet og lægetbe vurderede, at der ikke var brud. Han fik morfin 3 gange , først piller, så intravenøst , han kunne slet ikke gå. Så bugserede nan ham op i en kørestol, som heg kærte . Han græd af smerter. Klokken var 4 om morgenen og det regnede frygtelig meget. Jeg fik ham under store smerter ned i vores lille bil, jeg troede aldrig han kom ud af den igen.
Efter 4 dage i sengen tog han til egen læge , der sendte ham på hospitalet, nu Frederiksberg, hvor vi bor.Vi var i sommerhus, da han faldt. På Frderiksberg hentede man røntgenbillederne fra Hillerød og lægen her dagde, at bækkenet helt tydeligt var brækket og at min mand ikke måtte røre sig overhovedet. Han lå med stræk i 3 uger for at udbedre skaden ved ventetiden og blev så opereret. Vi klagede, men fik det svar, at det var hændeligt uheld at vurdere forkert. Nu , 2 år efter kan han gå en smule med rollator. Han var 65 år, da han faldt. Igen ønsker jer alt godt for jer!❤️
Line Baun Danielsen
08/08/2019 at 22:34Kære Anette.
Det er en frygtelig historie. Vi bliver nødt til at fortælle dem højt. Råbe i kor og protestere. Det KAN ikke være rigtigt.
Vi betaler skat og alt muligt andet i den tro, at velfærdssamfundet passer på os.
Men sådan er virkeligheden bare ikke.
Tak fordi du delte.
Kh Line
Kristel Haavik
08/08/2019 at 08:06Det samme skete for min svigermor.
Hun var dårlig,faldt på badeværelse.
hjemmeplejen fandt henne,fikk henne
på odense sygehus.
De udskrev henne kl 03 om natten,og sendte henne til et tomt hjem
Svigermor er 92 næsten blind døv, og meget dårlig gående. Hvad er det som sker😳
Line Baun Danielsen
08/08/2019 at 08:18Ja, det må du nok spørge om. Det er jo både uforsvarligt, uværdigt og uden omsorg for de ældre.
Kh Line
Kit brandt talreja
07/08/2019 at 23:43Line, jeg er mega chokeret og ked af det paa din soede mors vegne og ligeledes over at laese hvordan systemet i DK endnu engang svigter de aeldre. Godt der var en hjaelpsom genbo til at hjaelpe hende. Maa endnu engang sige at det er den stoerste grund til jeg ikke vender tilbage til DK!!!
Har forleden sendt hende en mail og ved nu hvorfor hun ikke har svaret. Du maa hilse og oensk hende god bedring
Line Baun Danielsen
08/08/2019 at 08:19Det forstår jeg godt – men tilgengæld må I jo betale dyrt for forsikringer i USA. Det gør vi jo ikke i DK.
Men det fungerer bare ikke efter hensigten – og spørgsmålet er hvorfor, og h ad der skal ændres.
Kh Line
Tina
07/08/2019 at 18:37Så synd for din mor og for dig som var langt væk på det tidspunkt.
Synes der er enorm forskel på, hvordan man bliver behandlet, alt efter hvilket hospital man lander på! Jeg var inde på Hvidovre for 2 år siden til operation for blindtarmen og kunne egentlig komme hjem efter nogle timer, men da de opdagede at jeg boede alene, skulle jeg uden de store armslag, blive til dagen efter. Det var jeg rigtig glad for, mest pga. utrygheden ved at være alene.
Forstår ikke den forskelsbehandling, din mor på 80 har jo endnu mere brug for at være tryg! det er da slet ikke i orden at blive sendt hjem og være alene med den utryghed og evt. angst der følger.
Line Baun Danielsen
08/08/2019 at 08:21Hej Tina.
Ja, det må aldrig være sådan, at postnummeret afgør, hvilken behandling man får det skal være ens.
Ligesom der må findes en fælles drejebog for hvor sent, hvordan og h hvornår man sender folk hjem fra hospitalet.
Kh Line
Karsten
07/08/2019 at 17:50Dælme godt nok en trels omgang og allermest synd for din mor. Sådan nogle oplevelser bliver siddende længe efter.
Jeg fatter ikke at vedkommende læge ikke sikrede sig at der var nogen hjemme og at de naturligvis enten havde forsøgt at kontakte pårørende og beholdt hende indtil de var sikre på der var nogen i hjemmet til at hjælpe din mor.
Den omhu er der åbenbart nogen der ikke evner. Men det er jo ikke sikkert de har lært det, for det står der nok ikke noget om i nogen bøger. De burde få en seriøs påtale af nogen højere oppe i systemet.
Virkelig skræmmende.
Line Baun Danielsen
08/08/2019 at 08:22Der bør ihvertfald gøres et eller andet.
Kh Line
Deborah
07/08/2019 at 15:35Bare lige et P.S. – Din Twitterdeleknap virker ikke, og så selvfølgelig rigtig god bedring til din mor.
Line Baun Danielsen
08/08/2019 at 08:22Hej Deborah
Jeg har ingen twitterkonto!!
Kh Line
Deborah
07/08/2019 at 15:31Det var synd for din mor, og langt langt fra, hvad de fleste forestiller sig, man udsættes for i Danmark. Det har man ikke fantasi til ville ske her. Men jo, det sker og det der er meget værre. Jeg havde en gammel syg far en overgang, og jeg kunne også komme med grelle eksempler på, ting og sager, ligesom man hører meget.
Allerede for år tilbage, blev jeg også sendt hjem efter at være sprættet op på tværs. Jeg havde ingen familie eller venner i nærheden og boede dengang udenfor lands lov og ret. INGEN, som i ingen spurgte, hvordan jeg skulle klare mig. Jeg kunne hverken gå eller stå. Havde jeg ikke haft verdens bedste nabo ved jeg da ikke…..
Helt bortset fra det, er det tydeligt, hvor du har de gode udseende fra. Din mor er vel nok en fin ældre dame!
Line Baun Danielsen
08/08/2019 at 08:23Hej Deborah.
Ja, man bliver både vred og mismodig – for hvad venter, når det store ryk af nye ældre kommer??
Tak for deling på LinkedIn.
Kh Line
Susanne Andersen
07/08/2019 at 14:17En grim oplevelse for din mor – og ikke forsvarlig, først og fremmest fordi hun ikke følte sig tryg! Det er vigtigt med tryghed. Tror ikke nødvendigvis at det altid handler om ressourcer men også om alm. omtanke. En lille god hospitalsoplevelse: Min egen mor fik en blodprop i hjernen i foråret. Hun formåede selv at ringe efter et familiemedlem, som bor tæt på hende og han ringede 112, da hun allerede var begyndt at tale sort. Falck folkene kørte hende på Bispebjerg, hvor hun med det samme blev scannet og kom i Trombolyse behandling. Både min søster og jeg kom efterfølgende til og mødte et FANTASTISK personale, som gav sig god tid til at forklare og kom til, hvis man ringede efter dem. Hun blev hurtigt frisk og kom hjem dagen efter. Jeg synes, det var lidt hurtigt, men hun ville selv, idet hun ikke ville videre til Herlev, (som vi har dårlige erfaringer med), og naboen i sengen ved siden af snorkede :)(Ja undskyld, men det var hendes argument for at tage hjem). Hun følte sig helt tryg, og vi besøgte hende de følgende dage. Hun er kommet sig helt og klarer sig selv. (Hun bliver 86 i denne måned).
Line Baun Danielsen
08/08/2019 at 08:24Hej Susanne.
Dejligt der også findes gode historier.
Kh Line
ex.korrespondent Lonny
25/10/2019 at 17:38Vi, sidder her i “velfærds-Danmark ” Og, modtager dagens mad af søde studiner ! MEN, alligevel er vi verdens ulykkeligste mennesker !! Så ! Opret mange flere plejehjæm til os ! Så, vi kan sidde og snakke med alle de andre “gamlinge” –Vågn dog op “velfærds-Danmark” –Vi, vil på plejehjæm ! OG ikke sidde mutters-alene i hver vores lejlighed midt i Århus !!
Lone
07/08/2019 at 14:08Rigtig god bedring med din mor.
Desværre foregår det ofte sådan og det er hjerteskærende forfærdeligt og politikerne er tilsyneladende helt uberørte af hvordan de ældre bliver behandlet….udover kommentaren “det er helt uacceptabelt “.
Karina ernstsen skov westermann
07/08/2019 at 11:18Hej jeg er ked af at høre om din mors oplevelse 😢 men det er desværre sådan det ofte foregår da pengene og resurserne bliver brugt grotesk forkert 😡 men ved ikke hvad der skal gøres for at råbe politikkerne op, for desværre skal de nok få en ordentlig behandling hvis de eller deres pårørende skulle komme i kontakt med sundheds systemet…. Ønsker din mor go bedring 😍
Finn Haargaard
07/08/2019 at 11:11Godt skrevet, på tide at der bliver sat fokus på, hvordan sundhedssektoren, herunder de vilkår de får stillet til rådighed, arbejder i vores berømte velfærdssamfund.