For et par uger siden skrev jeg et indlæg om, hvorfor singler var uønskede til parmiddage, der kan du læse her. Og tak skæbne, der er mange, der har reageret og kommenteret. Så her kommer en lille opfølgning på singler og parmiddage vol.2.

Jeg skrev oprindeligt indlægget på opfordring fra en anden single, men jeg må også selv sande, at der sgu er lidt langt i mellem invitationerne til parmiddag. Ikke fordi, jeg ikke gider eller ikke selv inviterer – men fordi der kun er få af mine parvenner, der stadig inviterer mig alene her på mit 10.år som single. Jeg er ikke fornærmet eller ked af – men synes det er interessant TABU at få belyst.

Jeg har intet imod at komme alene til middag eller et selskab!

For det er åbenbart et tabu – det kunne jeg læse mig til i mange af de kommentarer, der er kommet både på Facebook og herinde på bloggen. Tabu fordi de udeblevne invitationer formentlig skyldes alt fra tankeløshed til jalousi, misundelse og frygt. Frygt for at singlelivet frister og smitter. Frygt for at singler nupper de andre mk’ere i selskabet.

Feks. skriver Marianne, hvordan hun oplevede at blive inviteret til polterabend men ikke til bryllup, fordi kun vennnepar og familie var inviteret. Alexander beskriver, hvordan han har oplevet, at singler i nogle sammenhænge bliver opfattet som ”en slange i Paradis”. Liselotte fortæller, at hun VAR blevet advaret om, at det ville gå sådan, før hun blev skilt. Simpelthen fordi singlen udgør en trussel. Maise bringer trusselsbilledet lidt videre, fordi andres skilsmisse måske får vennerne til at tænke: Hvis det kan ske for Jer, kan det jo også ske for os”!

En enkelt har oplevet, at singleveninder simpelthen bliver for opmærksomhedskrævende og anstrengende at være i selskab med, fordi den får max gas på flirte-pedalen eller på ”svine-pedalen” af eksmanden. Begge dele kan være lige no-go. Og Helles indtryk er, at nogle par-venner ikke inviterer af misforstået godhed, fordi de tror, at singlen føler sig udenfor.

…. Men det er altid en fest til tøse-middage!

Men hvad siger så par-vennerne ? Dem der ikke længere inviterer?

Der er ikke helt ligeså mange, der har skrevet. Mest dem, som har god samvittighed, som ikke ser problemet, og som derfor ikke skiller singlerne fra det gode selskab. Til gengæld er der et par singler, der minder om, at vi også skal huske at kigge indad: Inviterer vi som singler kun veninder eller par? Hvis man selv gør det, er det måske ikke så underligt, man bliver glemt, som Karin konkluderer.

Ingen tvivl om, at dette ER et tabu og et problem for singler. At dømme efter kommentarerne og de artikler, jeg har læst i forbindelse med det tidligere indlæg, ja så er det oftere kvinder, der ryger ud af det ’gode’ parfællesskab end mænd.

Men husk: Vi får alle som, vi giver. Så inviter selv – så kommer invitationerne måske godt tilbage.

 Rigtig dejlig onsdag.