I disse dage for præcis et år siden sad jeg ved min computer for at skrive en mail, der ville ændre mit liv. Jeg tog mit livs største beslutning.

Jeg skrev min egen opsigelse til et TV job jeg dybest set elskede, men som jeg ikke kunne holde til mere. Og hvis nogen dengang havde fortalt mig, hvad jeg havde i vente, ville jeg ikke have troet dem.

Som jeg før har skrevet, må man lukke nogle døre for at nye kan åbnes. Og de sidste 12 måneder har være fuld af døre, der på magisk vis har åbnet sig og vist mig en ny verden – og tilmed nye sider af mig selv.

Medieforedrag for lokalpolitikere

Jeg frygtede for min økonomi. For min arbejdssituation – ja for hvordan det hele skulle gå. Men det er gået over al forventning. Jeg har selv skabt mig en hverdag i balance, hvor jeg arbejder uden at begå vold på den krop, der så tydeligt fortalte mig, at den ikke ville være med mere til de lange seje arbejdsdage med mange deadlines og pres. Og som sagde fra den 10.marts sidste år.

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville stå med en kalender fuld af meningsfulde opgaver, en blog der har åbent et nyt vindue til verden omkring mig, en krop der ikke længere skal have hovedpinepiller og pencillin, og ja en stolthed over at have skabt en arbejdsplads for mig selv, der også gør en forskel for andre.

Min brille -og foredragspartner Lisbeth

Jeg har på ingen måde væltet mig i job tilbud. Faktisk har jeg ikke fået tilbudt et eneste fast job. Og jeg forstår godt dem, der bliver mega frustrerede over at stå ledige midt i livet med rygsækken fuld af viden og erfaring, som ingen åbenbart vil have.

Jeg valgte en anden tilgang. Jeg forsøgte at lægge min egen nye arbejdsvej – og den har jeg nu fået belagt med opgaver, der på utroligte vis er dukket op. Jeg har selv opsøgt nogle, andre er kommet via netværk. Og  andre igen fordi en opgave ofte bringer en anden med sig. Jeg har lært at sige NEJ og JA. Vælge kritisk. Og mærke efter. Men altsammen med afsæt i det, jeg ved jeg kan: Formidle og kommunikere.

I virkeligheden anede jeg ikke, at min journalistiske faglighed kunne bringe mig til nye -lad os bare kalde det højder i en alder af 55 –  mest fordi jeg aldrig selv har følt, jeg kunne noget særligt.

Medie- og præsentationstræning

Idag mange foredrag og medietræningsforløb senere ved jeg, at jeg kan noget og har en viden, der  er nyttig for andre mennesker, og som kan hjælpe og flytte dem. Om budskaber, performance, og journalistik. Og ved I hvad – det tror jeg, vi ALLE har, hvis vi bare ser godt efter i vores faglige kuffert.

Politikere, erhvervsfolk, forskere har tillidsfuldt købt af mine kompetencer – og jeg er så taknemmelig over at kunne dele og udvikle dem. Forleden kom jeg hjem fra en opgave med 2 skarpe hjerner i forskerverden. Jeg modtog en mail bagefter, hvor jeg og min undervisningsmakker blev rost til skyerne Det gør mig ærlig talt både høj, glad og stolt!

Ingen ved hvad morgendagen bringer. Men historien har lært mig, at hvis man tør, hvis man følger sit hjerte og udnytter sit potentiale, så kan man nå langt.

Ordstyrer for Djøf’s lederpris

Jeg havde lidt penge på kontoen. Et netværk. Et navn. Det ved jeg godt. Men arbejdet skal jo gøres, og ideerne føres ud i livet. Det sker ikke af sig selv.

Tak for alle skub og opmuntringer.

Tak for tilliden.

Tak for mit nye liv.

Jeg er så utrolig taknemelig!