Historien om TV2 er for altid ødelagt. Fortællingen om kanalen, der brød monopolet og med kæmpemæssige seersucceser blev danskernes foretrukne ligger i ruiner. Som en af dem, der var med fra starten, gør det ondt langt ind i hjertet. Kort sagt er metoo på TV2 en uskøn affære, der på et år har smadret stationens image, brand og historie.

Hykleri og dobbeltmoral

Jeg har i mine mange år på TV2 aldrig oplevet sexisme. Det betyder ikke, at det ikke er foregået. Det har vi set og hørt det seneste år. Jeg har oplevet en kontant tone fra både mænd og kvinder. Men aldrig følt mig krænket.

Og det, der skulle have været en kæmpe oprydning i fortidens synder, er nu blevet et stort, utroværdigt miskmask, præget af hykleri, dobbeltmoral, kønskamp og kollektivt hukommelsessvigt. Det bekræfter afsløringen af fremtrædende kvindelige TV2 medarbejderes gøren og laden til fester og på lagnerne. TV2 og opgøret med en usund sexistisk kultur har fået sig et ordentligt hak i troværdigheden.

Praktikant sex og klask i røven

Først kom en gammel jubilæumsvideo fra 2014 med kælne og numsevrikkende kvindelige værter, en kvindelig chef og en kvindelig direktør i front. Den var produceret til internt brug, men dukkede pludselig op af glemslens tåger. Videoen viser i al sin morsomme plathed en kultur og et syn på kvinder som ‘fuckable’ – understøttet af de profilerede kvinder, der dermed bliver eksponenter for den kultur, de kæmper imod.

Så kom historien om TV2 direktør Anne Engdal Stig Christensen, der ved flere festlige lejligheder opfordrede medarbejderne til et klask i røven – vel at mærke i hendes egen. Og så var der uddelingen af kondomer til medarbejderne med teksten: alt det vi deler! En historie direktøren behændigt havde glemt – ligesom det også synes glemt, at hun som ung TV2 elev selv indledte en relation til en mand, der både var gift, chef og stjernevært på kanalen. Altså en relation af den karakter, direktøren selv har indledt et hårdhændet opgør imod.

Og de seneste dage er de profilerede nyhedsværter Cecilie Beck og Karen Helene Hjort kommet i modvind, fordi de begge indrømmer, at de SELV har haft sex med unge mandlige fotopraktikanter på TV2.

Alt dette samtidig med, at de spiller en fremtrædende rolle som krænkede og kritiske frontløbere i opgøret mod den sexualiserede kultur på TV2. Et opgør, som i sit udgangspunkt kritiserer ULIGE magtforhold i seksuelle relationer mellem to ansatte på arbejdspladsen.

Dokumentaren om de grelle tilstande på tv-stationen efterlod via deres beretninger et billede af TV2 præget af en grov, sexistisk kultur, styret af småliderlige, magtmisbrugende mandlige chefer. Og derfor er nogle af mændene blev straffet og fyret for øjnene af hele Danmark.

Kvinderne var så bare ikke helt så uskyldige selv, da det kom til stykket. De var faktisk en del af det.

 Man skal ikke kaste med sten

Man skal – som et gammel ordsprog siger – ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus. Og selvom, jeg synes det er synd for Cecilie Beck og co, at de også skal trækkes igennem sølet, så kan det ikke være anderledes.

For når en (og i virkeligheden flere) mandlig kollega mister sit job og udsættes for en massiv offentlig udskamning for noget, der minder om det samme, så må der logisk set gælde de samme regler for de omtalte kvinder.

Man kan ikke på den ene side gå til kamp for, at f.eks. praktikanter er en særligt sårbare gruppe ansatte, som skal beskyttes mod magtfulde lederfigurer (som chefer og værter), og så selv være en af dem, der dyrker sex med yngre praktikanter. Eller jo, det tyder det på, man kan, da det tilsyneladende er omkostningsfrit for kvinderne. Det virker både dobbeltmoralsk, hyklerisk og dumt.

Troværdigheden halter

Kvinderne har i øvrigt haft et helt år til at fortælle TV2 og producenten af sexismedokumentaren om deres sexuelle relationer med mandlige praktikanter. Det valgte de ikke at gøre – men gør det så nu, tvunget af Ekstra Bladets oplysninger. Og i dag forsøger de at forklare sig med, at der i deres tilfælde var tale om ’gensidighed’ og dermed ikke et ulige magtforhold eller -misbrug.

Hermed foretager de et skifte i argumentationen for metoo-opgøret. For nu er det ulige magtforhold ikke længere forkert i sig selv. Der skal OGSÅ – må vi forstå – foreligge en anmeldelse om en krænkelse.

Som kommunikationsrådigiver synes jeg, det klinger hult. For hvordan kunne deres mandlige kollega, der havde sex med en kvindelig praktikant for 20 år siden, vide, at der ikke var ‘gensidighed’, når kvinden kom frivilligt på besøg – ikke en gang men flere?

Senere lånte kvinde gentagne gange den enes lejlighed til sig selv og en ny kæreste. Og i 2007 bad hun tilmed om hans hjælp til at promovere sit forfatterskab på en bogmesse. Dengang var hun ikke kommet i tanke om, at den mandlige vært havde krænket hende. Det gjorde hun så 20 år senere – og ifølge hendes egne oplysninger i dokumentaren, fordi hun fik en henvendelse fra en tidligere kollega på TV2. Måske den mandlige praktikant engang gør det samme – det ved vi ikke.

Alt dette in mente, så halter troværdigheden omkring TV2’s metoo opgør gevaldigt. Og  i stedet ligner TV-stationens såkaldte kulturkamp mere en klapjagt på mænd.

Lige nu er der ingen vindere i TV2’s metoo sag. Alle de snavsede underbukser kommer til offentlig storvask. Det er både grimt, trist og ødelæggende for den TV-station, der indtil for et år siden, var kendt for at lave fremragende TV til danskerne.

Nu er TV2 blevet til ’krænker-kanalen’, og historiebogen er for altid skrevet om.