Sanne Salomonsen gør det. Flere af mine veninder gør det. Og jeg selv er lige begyndt. Mine sønner griner lidt overbærende i krogene. Så nu tænker jeg: Er man gammel når man strikker karklude??
Det er næsten blevet et tilløbsstykke herhjemme i stuen. Jeg sad og nørklede med min første klud, da min ældste kom op med sin kæreste og en ven: se min mor strikker ! De kiggede vantro på mig og smilede.
En karklud er jo noget man køber i supermarkedet – bruger et par gange og smider væk. Ikke noget man selv laver og genbruger.
Derfor blev jeg helt glad, da Danmarks rockmama No 1 med et højlydt grin væltede ud af højtalerne i min radio med en strikkeopskrift på karklude. Sanne Salomonsen strikker nemlig som jeg!
Mine veninder har snart længe produceret de hjemmelavede klude og bruger den gavmildt som værtindegaver – jeg har selv fået en og er pænt glad for den. Den er måske ikke helt så nem at vride og den skal vaskes. Men de kommer i smukke farver, der passer til indretningen. BUM!
Nu tilbage til spørgsmålet : Er man gammel når man strikker karklude?
Nej ikke det fjerneste, hvis I spørger mig. Jeg oplever det mere som terapeutisk hygge og mental afslapning om aftenen i stedet for at sidde med iPad eller IPhone , som det ofte ender med. Når pindene taler, og maskerne skal tælles: ret, vrang, ret, vrang – så lukker hjernen af for teknikken og er i strikkepindenes monotone vold. Og jeg blir så dejlig træt !
Der er også noget produktivt over det. Vi køber efterhånden bare alt. Jeg husker hvordan min mormor og ex-svigermor strikkede sokker og vanter. Og faktisk strikkede jeg selv både trøjer til mig selv og små dragter til min søster, da hun var lille. Og på en eller anden måde går der noget tabt, når man aldrig mere får eller giver den lille hjemmelavede gave. Jeg drømmer om at få strikket lidt julegaver til både min nevø og min lille familie. Også selvom jeg godt ved, at hjemmestrikkede sokker nok ikke står øverst på ønskesedlen.
Jeg ved godt det lyder gammeldags og tantet. Men så må det være sådan.
Så hop med på vognen og bliv en “strik”.
Opskrift:
Køb bomuldsgarn og pinde str 3.
Slå 57 masker op, og strik 4 pinde ret.
På 5. pind strikkes 4 ret og derefter 1 vrang, 1 ret, og spinden slutter med 4 ret.
6.pind ret.
Og derefeter skiftevis som pind 5 & 6.
Der afsluttes med 4 pinde ret inden maskernes lukkes af, når kluden har størrelse som en firkant !
(Tak for opskriften Tine!)
57 kommentarer
Linda Simmelhag
15/12/2020 at 15:32Kan se, at dit “skriv” om at strikke er fra 2017:) I mellemtiden er mange helt unge begyndt at strikke, og hjemmestrikkede strømper er faktisk blevet et hit igen – se: hverdags-/søndags- og flæsesokker fra Petiteknit – god fornøjelse:)
Birgit Vesterlund
28/10/2020 at 09:22Hej Line
Jeg har strikket, siden jeg var barn. Er nu 74. Strikkede rigtig meget, da mine piger var små. Så har det ligget stille i en del år, men da landet lukkede ned i marts pga corona, fandt jeg garn og rundpind frem igen. Smed de mikroplastfyldte engangsklude ud og gav mig til at strikke karklude. Mønstrene fandt jeg på Pinterest og fandt det lækreste bomuldsgarn, Rainbow 8/4, i Hobbii.dk
Jeg har siden foråret strikket mere end 100 karklude og kan ikke stoppe 😂 Bruger dem bl.a. til værtindegaver, og begge mine døtre er også glade aftagere. De strikker ikke selv.
God fornøjelse med fortsat karkludestrikning. Jeg kender et par piger i gymnasiealderen, der er ivrige strikkere, så strikning er for alle – unge som ældre 😊
Svend Mellhorn
31/07/2020 at 15:50Kære Line
Karklude, det er et interessant emne. Mange har kommenteret og det vil jeg ligeså.
Min moder 92 år, er i gang med at strikke/hækle karklude til mig.
Mern, det går lidt langsomt. Hun startede i 2017, men jeg er tålmodig og venter stadig på hun får dem færdige.
Glæden ved at minde hende om at hun gerne må skynde sig lidt, griner hun lidt af.
Bedste hilsner
Svend Mellhorn
Helle Bakke Sørensen
07/09/2020 at 18:29Jeg bruger din opskrift. Mine to voksne “unger” har bedt om flere. Så jeg vil gå i gang med det og strikke så de er klar til en lille ekstra gave til jul 😜
Elisabeth borlsmand
02/05/2020 at 14:18Kære Line.
Nyd strikkeriet og en sød lille gave mulighed . Strik dem lidt faste , 70 m og kvadratiske. Og lav så mange kludde – 30-40 stk- at de fylder en hel vaskemaskine på 60 ° , tørretumbler og du har de lækkreste karklude og skift dagligt . Rent og hygiejnisk.
Svend Aage Nielsen
28/04/2018 at 18:15Det er aldrig forsent, at få syet en lap på.
Elsker når en grydelap bliver syet på som en erstatning.
Den både kradser og giver liv i bollerne.
Line Baun Danielsen
01/05/2018 at 15:23Hej Svend Aage.
Den forstod jeg ikke helt !
Dbh Line
Jette Møller
27/09/2017 at 15:46Og vil følge med i koret, man er ikke gammel fordi man strikker, har strikket siden jeg var 7 år, og kan stadig i en alder af 59, finde på nye ting at kreere. Og har også bevæbnet hele familien med karklude lige siden det kom frem med microplast i havene. Så håber du bliver så glad for at stresse helt af med pindene, så du måske vil strikke dejlige varme vintertrøjer også. God vind.
Henrik V Blunck
18/09/2017 at 14:22Han er nok for længst glemt af de fleste, men journalisten Pedro fra Ekstra Bladet var også en dygtig strikker. 🙂
Jeg ville selv strikke et forhæng til mine reoler da jeg var en 7-8 år gammel, men da projektet mislykkedes da jeg både kunne sætte masker ind og trække andre ud, så droppede jeg ideen, og har for længst glemt hvordan man gør det den dag i dag.
Dog sender jeg altid en høflig tanke til min afdøde mor når morgenbrød eller lasagne tages ud af ovnen for de to sæt grydelapper har godt nok været til stor hjælp når et ildfast fad skulle ud af mini-ovnen. 🙂
Så nej, intet galt med at strikke, og dine drenge vil sikkert sende dig samme venlige tanker når de en dag får grydelapper og skal have noget ud af deres ovne.
Line Baun Danielsen
20/09/2017 at 22:31Pedro var min gode ven og kollega på TV-programmet Mors Hammer.
En skarp debattør, TV anmelder og kok.
Henrik V Blunck
25/09/2017 at 16:23Jeg blev da lige nysgerrig, og måtte tjekke ham ud på Wikipedia, for jeg huskede godt nok det var længe siden jeg havde set noget fra ham, og så, at han bl.a. har udgivet bøger, og været ghostwriter for Poul Nyrup. Helt enig: en dygtig herre. 🙂
https://da.wikipedia.org/wiki/Peder_Christoffersen
Gerda
17/09/2017 at 22:29Hi Line,
Jeg var lige gået igang med din opskrift som starter med 4 masker, og nu kan jeg ikke finde den igen 🙁 ! Er det muligt at gentage den her!
Line Baun Danielsen
17/09/2017 at 23:01Hej Gerda.
Opskriften står nederst i blogindlægget om at strikke.
KH
Line
Kirsten Broch
31/12/2018 at 03:55Jeg har strikket mange karklude i forskellige mønstre så kan du også bruge det til mønster når du strikker bluser. God terapi og når man er på kur
Dorte
14/09/2017 at 21:52Søg Børns tanter på Facebook og se hvordan du/I kan strikke karklude til fordel for Børns Vilkår et mega godt initiativ at støtte
Lone Winther
14/09/2017 at 18:31Kære Line
Nej, du er ikke gammel – strik løs for pokker. Nyd det!!
Der er faktisk mange som siger, at det at strikke er godt for stress.
Jeg får helt lyst til at hive pindende frem igen, tak for opskriften.
Tjek linket her:
http://magasinetliv.dk/krop-og-velvaere/frem-med-strikkepindene-derfor-er-det-sundt-for-dig-at-strikke
Diana Hende
14/09/2017 at 10:22Hej Line
Der er mange fordele ved rundpinde kontra jumperpinde.
Du bliver mindre øm i arme og skuldre
Du generer ikke sidemanden med strittende pinde
Hvis du som jeg strikker når du er passagerer i et køretøj, så skal du ikke ned på gulvet og lede efter pinden du tabte. Den er jo stadig på strikketøjet. Det har jeg haft gavn af mange gange 😍
Fortsat god fornøjelse med strikningen.
Venlig hilsen Diana
Lone Kamper
14/09/2017 at 08:58Du får den pæneste kant, hvis du på alle pinde gør sådan her:
Første maske (ret), tag løs af
Sidste m
Lise Nielsen
14/09/2017 at 04:55Hej Line! Forstår fuldtud din passion for karkludestrikning. Jeg har selv kastet mig over at sy, og gør det fordi jeg nyder processen og slapper af med det. Jeg syr primært kjoler, og det er godt nok ved at tage overhånd, for der kan snart ikke være flere kjoler i mit skab. Lige nu er jeg på kjole nummer tre inden for en uge. En del af kjolerne går jeg faktisk med, andre havner i skraldespanden efter utallige omsyninger. Men jeg føler at jeg hele tiden lærer mere om at bruge de rigtige teknikker, om stof og stil etc., og jeg nyder når det lykkes at skabe noget brugbart. Det skal siges, at jeg har al den tid, der skal til, fordi jeg ikke er i arbejde pga. en kronisk sygdom. Jeg syr primært af billige stofrester eller genanvender stof fra tøj fra genbrugsbutikker. Mine omgivelser synes vist det er lidt mærkeligt, at jeg er så besat af én aktivitet. Men jeg nyder som sagt det terapeutiske aspekt, og overvejer i øvrigt at gå i gang med at strikke 😊 – Om man er ung eller gammel, om man strikker eller syr … det er vel ikke så væsentligt, hvis man selv er glad for det, man laver. Og jeg synes bestemt ikke, at du er gammel!
Sussi lippert
14/09/2017 at 01:28Der er rigtig mange store Facebook grupper med strik også en del med klude. Og rigtig mange der strikker, jeg er selv 44 år og strikkede mig ud af stress for 5 år siden idag strikker jeg altid og strikker alt muligt 🙂 bliv ikke overrasket hvis de strikkede sokker gør lykke 🙂 der er iøvrigt strikkefestival på Fanø i denne weekend og i Kbh sidste weekend i september. Jeg skal selv til Fanø med 12 andre damer 🙂
Marie Rølling
14/09/2017 at 00:43Hej Line.
Ung eller gammel, det er lækkert at strikke – møj lækkert! Tillykke med at du har fundet ud af det 😜 Jeg strikker klude hver dag – mange klude! Klude med kærlighed ❤️ Så hvis man ikke er den strikkende type, eller bare ikke kan følge med på håndstrikkefronten, så kan man købe mine klude. De er lækre, bløde, nemme at vride og så er de strikket i økologisk bomuld.
Kh Marie aka KludeMarie 😜 kludemedkaerlighed.dk
Nanna
13/09/2017 at 22:00Nej! Jeg er 22 og startede med at hækle som 21 årig. Det er blevet til mange karklude både til gaver og mig selv 🙂
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:38Hej allesammen.
Hvor er det bare fantastisk med alle de mange strikkehistorier og tilkendegivelser….
Jeg sidder og småklukker over, at vi nærmest er en hel strikkehær og tænker: Yes det her er en hel bevægelse !
En karklude bevægelse.
TAK af hjertet for alle kommentarerne..
KH
Line
Madam Bæk
13/09/2017 at 21:25Gammel? Er ordet gammel ikke bare en følelse? Jeg strikker ikke selv, men jeg hækler, og jeg nyder det. Især når min datter og venner spørger om jeg ikke liiiige kan lave et par klude til dem. Og ja det er meditativt. Timerne flyver bare afsted uden man ved af det. 😀
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:39Ja, lige præcist…. Jeg havde bare helt glemt effekten!!
KH
Line
Malene
13/09/2017 at 20:37Nej Line, det er man ikke. Jeg er lige fyldt 30 og jeg har strikket i 7 år. Det er afslappende, jeg kan udfolde min kreativitet og jeg kan strikke fede bluser, trøjer, kjoler og tilbehør til mig selv som passer perfekt. Udover det så hjælper det på min ADHD, som studerende kunne jeg bedre koncentrere mig til forelæsningerne hvis jeg havde strikket i min pause. For mig er det meditation, jeg kan ikke meditere på den måde man normalt gør det, men strik hjælper.
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:39Hvor er det fantastisk, at det også virker på ADHD…
Men ja det giver god mening, at det kan skærpe koncentrationen. Respekt Malene !
mormormedstiletter
13/09/2017 at 20:30Nøjj, hvor er det lækkert at det er blevet ‘stuerent’ at strikke igen:-)
Jeg er smugstrikker (efter at have strikket i det åbne i masser af år mens børnene var små og der ligesom var en gyldig grund til det). Nu her for et par år siden indrømmede jeg det på min blog og fik en masse dejlige positive tilkendegivelser og NEJ man er ikke gammel når man strikker, men når man nu ikke ryger for at afstresse, så er strikkeriet da virkeligt harmløst og så giver det et afkast modsat rygningen;-)
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:40Hørt og tak for linket..
Trine
13/09/2017 at 20:12Jeg hækler selv mine karklude og jeg vil aldrig nogensinde skifte dem ud. Forresten er jeg 23 år 💪🏻😉
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:41Bliv endelig ved Trine….
Denne kludebevægelse har også et miljøformål..
Janne Andersen
13/09/2017 at 19:23Kære Line. Jeg køber garn og pinde i morgen. Har tidligere strikket meget, synes det er afslappende. Tak for opskrift!!!
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:43Det var så lidt … Jeg købte det hele i SØstrene Grene… Det anbefalede min veninde!
Heidi Psulus
13/09/2017 at 19:06Helt bestemt NEJ! Jeg er 51 og har strikket siden jeg var ca. 7 år. For år tilbage var det noget man gjorde bag nedrullede gardiner, men i dag har jeg lært mangen en ung sygeplejerske-kollega at strikke. Det er blevet meget trendy at kunne strikke, og det kan jeg da sagtens forstå – glæden ved selv at producere fede ting, alle med det helt personlige præg. Og så er det simpelthen det mest afstressende, der findes. Så fat pindene og sæt igang.
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:43Jeg strikkede også rigtig meget – men glemte kunsten og hyggen.
Godt du lærer det videre !
Gerda Mikkelsen
13/09/2017 at 19:03Hvad ER det dog der er så forfærdeligt ved at være gammel..?????
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:46Hej Gerda.
INTET – spørgsmålet kommer af, at mine dejlige drenge aldrig har set mig strikke, og forbinder det med søde ældre damer der strikker sokker og huer. Så det var mere et input til ungdommmen, der ikke ved, at man kan strikke i alle aldre !
Hanne
13/09/2017 at 18:49At strikke er mental yoga. Man får renset ud i hjernen- får nye ideer – og man for motioneret sin finmotorik
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:46Samme her !!!
Tak!
Rigmor
13/09/2017 at 17:29At strikke siger ikke noget om at vi er gamle – det siger at vi giver os tid til fordybelse 🙂
Her på Færøerne startede min generation allerede at strikke da jeg var 7 år 🙂 nu er de noget ældre, da alt skal ske så hurtigt 🙂
God arbejdslyst 🙂
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:47Hej Rigmor.
Færøerne er for mig også lig med strik og smukke trøjer. Og jeg kan også se, at der er rigtig mange på Færøerne, som læser dette indlæg.
Tak for hilsen
maiken poulsen
13/12/2019 at 11:39Hej Line,
Du er et forbillede for mange på Færøerne 🙂 især som tv vært 🙂
vh.
Maiken
Yvonne
13/09/2017 at 17:22Jeg er selv efter 30 års pause begyndt at strikke karklude, og nu har jeg startet på gæstehåndklæder😀. Det er en god ide, at lægge det strikkede i koldt vand i 24 timer, så suger de bedre. God strikkelyst😏
Helle Daae Hougesen
13/09/2017 at 17:52Tak for tippet 👍😊
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:46Så lidt Yvonne.
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:48Tak for tippet Yvonne !
Mie Ravn
14/09/2017 at 12:49Jeg hælder en sjat eddike i vandet. Hvorfor ved jeg ikke, men følger bare et gammelt husråd.
Mette G.
13/09/2017 at 17:14Overhovedet ikke noget med alder at gøre 🙂 MEN hvis du vil holde til at strikke rigtigt mange karklude (og dine unger vil komme og tigge om dem på et tidspunkt), vil jeg foreslå, at du køber en rundpind at strikke dem på – frem og tilbage på rundpinden. Dine skuldre vil takke dig for det 🙂
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:49Hej Mette.
Jeg har været i Sæby og holde foredrag her til aften Her strikker de også på rundpinde! Bla fordi det skulle være lidt nemmere!
Pernille Kit Larsen
13/09/2017 at 12:47Nej man er ikke gammel. Der kan alle være med uanset hvad alder… Jeg strikker også lidt ☺️
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:49Endnu en i strikkeklubben – velkommen!
Birgit Jensen
13/09/2017 at 11:46Det er dejligt afslappende at strikke.
Hvad gør I for at kludene får god sugeevne???
Jeg har desværre ikke fundet løsningen endnu.😊😊😊
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:49Yvonne har svaret længere oppe !
Randi
13/09/2017 at 10:44Det har vist ikke spor med alder at gøre 🙂 I øvrigt tror jeg ikke helt på at vores allesammens rockmama strikker karklude – jeg hørte den opskrift, hun gav et bud på i et radioprogram: Hun mente, at man skulle slå 25 masker op og strikke 25 pinde – efter min opfattelse giver det en meget, meget lillebitte karklud 🙂 Men pyt – bare Sanne Salomonsen stadig gider synge for os, så betyder det ikke så meget med den karklud 🙂
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:50Griner… nu du sir det…. Måske er det lommetørklæder !
Ann andersen
13/09/2017 at 10:10Nej vi er ikke gamle fordi vi strikker, du har så ret det er meget afslappende og hyggeligt, så fortsæt endelig.
Line Baun Danielsen
13/09/2017 at 22:51Jaaaa, og man forfalder ikke til dumme ting som mobil og ipad!