Skønne følgere – vi har lige rundet 100.000 unikke besøg. Det betyder, at over 100.000 forskellige mennesker har være forbi bloggen, siden den gik i luften den 26.oktober – altså for lidt over 4 uger siden.  Jeg er mega glad, stolt og taknemmelig! For det er jo takket være Jer.  Lige nu forsøger jeg at finde ud af, hvilken type historier, I primært tænder på – der er jo ingen grund til at spilde hverken min eller Jeres tid.

Jeg fejrer det iøvrigt i Paris hos en veninde, der holder housewarming i byernes by. Hun mødte kærligheden i en hoveddør på 4.sal  i Paris’ centrum forrige sommer. Sammen med sin familie var hun et smut forbi den franske hovedstad og havde booket en lejlighed via Airbnb. Da de trætte ankommer til destinationen og ringer på døren, så går den op – og der står han, MANDEN. PRINSEN. DEN GUDOMMELIGE.

Jeg har lovet ikke at udlevere min veninde og hele historien her – selvom jeg har flere gange sagt til hende, at de burde sælge den til Airbnb. Min veninde er dog beskeden, og kærlighed i en moden alder er også noget, man skal passe på og værne om. Den kommer jo ikke som metroen, hvert andet minut.

Men for nu at springe et par kapitler over i kærlighedsnovellen, så flyttede hun til Paris sidste år. Forlod sit arbejde, sin familie, venner og alt det trygge og fulgte sit hjerte. Uden at kunne et eneste ord fransk tog hun af sted. I dag taler hun flydende fransk – bedre end jeg, der har studeret sproget på universitetet – og hun har startet sit eget franske firma.

Det kræver virkelig mod at gøre det, hun har gjort. Og jeg spørger tit mig selv: Ville jeg turde ? Og hvad skulle der til – eller rettere hvad skulle han have at byde på

Jeg mødte manden fra den franske hoveddør for første gang i sommer. Og som den ene af mine sønner sagde, da jeg viste ham et billede: Det er da lidt af en scoring, hva! Men ikke nok med, at min veninde (som i øvrigt selv ligner en gudinde) har fundet en ægte, maskulin, flot  og nobel franskmand – så har hun fundet en mand med humor og vid. Hvor heldig har man lov at være, tænker jeg bare.

Nu er de så flyttet fra den lejlighed, der bragte dem sammen til en ny og større, der kan rumme en sammenbragt dansk-fransk. Og i aften ‘c’est la fête.

Jeg vil pynte mig med blonder og høje hæle og lade som om, jeg er en lækker fransk ‘femme fatale’ for en aften og se. hvad der sker.

Vive l’amour. Vive la France.