Jeg lærte et nyt ord i dag. Det er ikke pænt, men det beskriver en stigende udfordring for mange med ældre forældre: PÅRØRENDEYRDEN. En undersøgelse fra Ældresagen viser, at voksne børn påtager sig flere og flere praktiske opgaver for deres gamle forældre. Opgaver, som hjemmeplejen burde klare men ikke når. Det kan blive mange timer om ugen, som skal tages et andet sted fra, og som giver mange af os dårlig samvittighed: Jeg har altid dårlig samvittighed!
Ældre forældre er fast arbejde
Undersøgelsen fra Ældresagen fortæller, at mange pårørende bruger mere end 3-4 timer ugentligt på at hjælpe en forælder, der modtager hjemmehjælp. Og de hjælper med flere opgaver end i 2015, som undersøgelsen sammenligner med.
De pårørende hjælper med transport, indkøb, rengøring, reparationer, lægebesøg og sørger for, at der bliver betalt regninger. Og 11% flere hjælper deres pårørende i dag sammenlignet med dengang. –Og så er man ikke usynlig, så er man presset, som Bjarne Hastrup direktør i Ældre Sagen siger.
Jeg bruger selv nemt 4-5 timer ugentligt med alt fra praktiske opgaver, bank, læge, hjælp til planlægning oma. Ikke for at klage – men fordi det er fast arbejde oveni alt andet. Og i perioder er det svært at få enderne til at hænge sammen, hvis man også gerne vil have sit ’eget’ liv.
Livet er en stor prioritet
Livet er nemlig en stor prioritet, og når vi prioriterer, vælger vi noget FRA for at kunne vælge andet TIL. Med fuldtidsarbejde, hus, have, børn (voksne, javel), veninder – og for mit eget vedkommende en lejlighed i Paris – er der mange fravalg og benhårde prioriteringer i mit liv. Det betyder, at der venner, bekendte og ja, familie, som jeg ikke ser så tit – og som måske ikke forstår mine valg.
Jeg overvejer faktisk at gå ned i tid til næste år, for at have tid til det, jeg skal og drømmer om. Og det gør g mange ANDRE danskere med plejekrævende forældre: De går ned i tid eller lader sig pensionere før tid – det viser undersøgelsen fra Ældresagen også.
En af mine instagram venner sendte mig for længe siden dette billede af Søren Brun og Nuser, som sidder og filosoferer over livet. Søren Brun siger: ‘Vi har kun et liv’. Og Nuser svarer: ‘Vi dør kun en gang, men vi lever hver dag,’.
Og det er præcis, sådan livet er. Derfor skal vi leve VORES liv hver dag. Det betyder ikke, at vi ikke skal være der for andre: Vores børn, familie og venner.
Men at vi skal få det bedste ud af den tid, vi har. Og måske skal vi også tænke lidt over det engelske ord for menneske: HumanBEING…. Mange af os er humanDOINGS fremfor at være til stede og nærværende.
Livet er DIT ansvar
Jeg er næsten enebarn. Næsten fordi, jeg jo har en dejlig halvsøster. Hendes mor er min søde ekstramor, som er en vigtig brik i mit og mine sønners liv. Men jeg er alene om min biologiske mor, der i dag har brug for hjælp til mange opgaver.
Hun elsker selvsagt, når jeg eller mine drenge kommer på besøg – helst flere gange om ugen. Men det er en udfordring at være den nærværende datter, mor og veninde på en og samme tid, når døgnet kun har 24 timer, og vi har vores egne forpligtelser, drømme og dagsordner.
Mit liv er MIT og mit ansvar. Og jeg vil gerne leve det UDEN dårlig samvittighed. Det vil jeg arbejde på.
Har du også konstant dårlig samvittighed?
5 kommentarer
Pia
10/10/2024 at 18:59Rigtig godt emne.
Jeg har ikke samvittighed til at lade være med at hjælpe. Mine forældre siger “tit” – “når du får tid”, “næste gang du kommer, så”… De værdsætter min hjælp.
Jeg er altid obs på, at have det godt med god stemning, når jeg er hos forældre… ved aldrig om det er sidste gang.
Men ja, det kræver man sætter tid af til det. Det kan nogen gange være lidt samvittighedskrævende, men det er sådan det er.
Vi bliver jo selv ældre og får måske brug for hjælp.
Vi kunne måske også lære lidt af de sydlandske lande, hvor de ældre har en anden plads/respekt i familen.
En dag har vi ikke vores forældre mere, så tiden skal bruges med det gode 🥰
Men jeg er helt enig i dit oplæg. Det handler om at finde balancen…på bedste vis ☺️
Rie
09/10/2024 at 14:06Kære Line, kender det desværre alt for godt! Jeg har kæmpet med konstant dårlig samvittighed gennem 8-10 år, som har været ekstremt udfordrende med krævende, syge og gamle forældre, en meget syg storesøster, samtidig har mine skønne 3 voksne sønner fået samlet 5 vidunderlige børn.
Alt i alt en voldsom rutchebanetur med dejlige livsbekræftende ‘ups’ og voldsomme ‘downs’, hvor jeg mistede min gamle far, søster (alt for tidligt) og i maj min gamle mor.
Så nu prøver jeg at genfinde mig selv og noget overskud til mine skønne børn, børnebørn, svigerdøtre, veninder, job, mand og ikke mindst mig selv.
Ha’ et skønt efterår 🍁
Hilsen Rie
Britt
17/09/2024 at 18:25Åh gud ja, den konstante dårlig samvittighed. Troede det ville blive nemmere, når jeg selv stoppede på arbejdesmarkedet efter 45 år. Men nej. Efter min mors død, har jeg stadig dårlig
samvittighed over det jeg ikke fik gjort for hende, selvom jeg selv var stoppet med mit job.
Ked af den måde hun kom herfra på. Aflastning på plejehjem. Fald, skulder brækket, frygtelige smerter. Og hvad kan man nu gøre ved det. Intet. Øv. Kram Britt💜
Dorthe Christensen
11/09/2024 at 08:29Kære Line. Tak for dit indlæg. Du rammer spot-on på det dilemma og den sandwich vi med store børn og ældre forældre er lagt i.
Min mor blev alene for 1,5 år siden og skulle lære alt m økonomi og IT fordi min far altid stod for det. Det har været hårdt arbejde at være datter. Misforstå mig ikke. Jeg elsker min mor og vil gøre alt for hende, men den tid går fra mig-tiden, der og så er vigtig for min mentale sundhed. Jeg har job, hus og have og min egen familie. Jeg fik helt kuldegysninger da Mette F i foråret ville have de pårørende til at yde en større indsats. Hun er ikke selv det sted i livet og ved derfor ikke hvor meget det fylder at have ældre forældre. Jeg vil gerne give min mor så mange oplevelser som muligt mens hun er her, og det vil jeg da hellere bruge vores tid sammen på end indkøb,lægebesøg, rengøring mv. Kh Dorthe
Line Baun Danielsen
11/09/2024 at 08:34Kære Dorthe.
Jeg forstår dig så godt. Og det er frustrerende, at den kostbare tid, vi har sammen med vores ældre forældre skal gå med pratik og pligter.
Kh Line