Sorry mænd, I må ikke tage det ikke personligt. Og nej, jeg er ikke i gang med at springe ud ! Men jeg er i øjeblikket på fitnesscamp 45+ i Marbella med 20 andre kvinder. Sjove, seje, friske og dejlige kvinder, som er nysgerrige og åbne. Jeg elsker bare kvinder!

Der steppes

Vi siger ofte, at kvinde er kvinde værst, og jeg har selv skrevet blogindlæg om det før. Og måske gælder det i andre sammenhænge end her. For det er som om, der sker noget magisk, når kvinder samler sig om noget for sig selv, langt væk fra den daglige og travle trummerum.

De ydre lag er skrællet mere eller mindre af: Vores titel, makeup, vores vante tøj. Vi ser mest hinanden i træningstøj og bikini. Vi kampsveder sammen. Vi kæmper sammen, vi spiser og sover sammen. Og selvom vi egentlig ikke kender hinanden, så lukker vi op for posen og snakker ’kvinde-ting’ uden at tænke på, hvad de andre mener eller tænker om os.

De fleste er her alene – enkelte med en veninde, og nogle stykker har mødt hinanden på vores første camp i maj tidligere i år. Men alle er kommet med JA hatten på. Ja, til at gøre noget for sig selv. Ja, til at gøre det sammen med andre kvinder på nogenlunde samme alder. Ja til det at dele generøst ud af personlige tanker, bekymringer og erfaringer ved at være kvinde 45+.

Der rulles dæk

Vi er fx alle på vej eller i eller midt i overgangsalderen. Vi er næsten alle færdige med at have små børn og krævende hjemmeboende teenagere. Vi har alle issues, vi kæmper eller arbejder med ligefra stress til tanker om, hvilket liv, vi egentlig ønsker os her omkring de 50.Både arbejdsmæssigt og privat.

Det er intet mindre end en gave at være på fitnesscamp 45+. Vi tænker kun på os selv og de andre kvinder. Dagen er tilrettelagt. Maden bliver lavet og serveret. Træningen ligger i et fast skema. Hjernen kan slås fra, og vi kan slappe 100% af og nyde det på den fysisk hårde måde. Og vi bliver lidt klogere, når vi som i aften hører foredrag om kvinder, hormoner og livsstil.

I dag lå vi og diskuterede ved poolen (mellem træningerne), hvad det er, der sker, når vi rykker sammen i et fællesskab, som dette? Jeg tror, der sker det, at vi opdager, at vi ikke er alene. At andre har samme tanker, skavanker og udfordringer, som én selv midtvejs i livet. At der er mange og andre måder at tackle livet på og løse problemer, som man selv føler sig fastlåst i.

Der findes løvinder

De fleste kvinder har stærke sociale netværk. Men alligevel er der mange ting og emner, vi aldrig rigtig får vendt ærligt og grundigt med hinanden. Måske ’flover’ man sig lidt, hvis man tror, man er den eneste blandt veninderne, der har fx har mistet lysten til at hoppe på manden, derhjemme. Den eneste, der kæmper med nattesved og søvnløse nætter. Eller den eneste der drypper i bukserne, når man hopper eller danser. Og så holder vi det hellere for os selv og skammer os lidt.

Her blandt fremmede er det intet i klemme. Der er ingen, vi kan sladre om til hinanden. Vi kan tale frit fra leveren og blive klogere sammen på livet.

Der swinges og kastes

Mange af kvinderne på campen i denne uge rejser og gør for første gang nogensinde noget alene for sig selv – uden skyldfølelese overfor familien eller andre derhjemme. De har sat sig selv i centrum for at få dyrket noget motion, boostet sit mentale og fysiske velvære og få et spark til nogle måske varige livsstilsændringer.

Jeg ville ønske, at ALLE kvinder over 45 kunne få denne oplevelse. Jeg føler mig i hvert fald mega rig og heldig.

Måske det var en ide til ønskesedlen, nu hvor julen nærmer sig!

Hav en dejlig uge – mens vi sveder her i Marbella!

Der kæmpes

Der konkurreres

Der lyttes til foredrag – her dygtige Maria Steffensen

Der smiles fordi vi har en fest !