Hvorfor er en kvinde som dig single?

Hvorfor er en kvinde som dig single?

Er der eet spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet, og som gør mig ufattelig træt i betrækket, så er det det her: Hvorfor er en kvinde som dig single?

Hvorfor er en kvinde som dig single?Jeg skrev en klumme om det i BT i går, og jeg har fået rigtig mange reaktioner fra andre singlekvinder, som oplever det samme. Derfor synes jeg, at jeg vil dele nogle af tankerne fra klummen med jer her. Jeg har igennem mine snart 30 år som offentlig person fået ufattelig mange spørgsmål om alt muligt. Men de senere år er det altså det spørgsmål, som oftest trænger sig på.

Selv min mor (der selv er single) og mine børn spørger mig med jævne mellemrum: Skal du ikke snart ha’ dig en kæreste.  At være kvinde midt i 50’erne uden en mand synes at være en tilstand, som enten er lidt mystisk eller i værste fald synd for kvinden. Der må jo være et eller andet i vejen, siden ingen vil have hende!

Jeg kender mange andre singlekvinder. Enkelte begræder deres ’situation’. Men langt de fleste nyder livet og den frihed, der er forbundet med at være single. Det handler ikke om friheden til at date og knalde til højre og venstre. Nej, vi nyder bare friheden til at bestemme over og i vores eget liv efter mange år som gift, som småbarnsmor, karrierekvinde bundet op på familielivets stramme vilkår.

Jeg synes egentlig, at spørgsmålet er underligt påtrængende. Dybest set kommer det jo ikke nogen ved, hvorfor jeg eller andre kvinder er singler. Det kunne være jeg ikke gad have en kæreste. Det kunne være jeg havde nok i mig selv. Var blevet menneskesky. Mandetræt. Eller bare midaldrende, magelig, kræsen og småkedelig. Og det er vel min sag?

Jeg har været single i – ja vistnok 5 år. Jeg kan dårligt nok huske det, for tiden er fløjet afsted, og mit liv har taget mange drejninger på vejen. Jeg har lært mig selv bedre at kende. Og jeg har øvet mig i at vælge og fravælge i det store udbud af singlemænd på markedet. For ja, det er sgu et marked derude. Et marked hvor alarmklokkerne bør ringe, så snart en bejler netop går med ring – og er potentielt gift. Eller nyskilt. De er lige ’farlige’ og uforudsigelige.

Hvorfor er en kvinde som dig single?Hvis jeg skal komme med et godt bud på, hvorfor flere og flere vælger singlelivet, så tror det skyldes, at de ikke orker starte forfra, gå på en million kompromisser i forhold til nye partnere, eller de føler sig tiltrukket at et liv, hvor de selv sætter dagsorden og ikke skal spørge andre (læs en mand/kone/kæreste) om ’lov’.

Jeg elsker at være mig selv. Jeg elsker mit eget selskab. Jeg elsker at kunne prioritere mit liv og min familie først. Og i det regnestykke skal man(d) virkelig være one-of-a-kind. At være single er hverken synd eller skam. Det er for mig som for mange andre kvinder et aktivt valg. Det betyder ikke, at vi har lukket døren for den-eneste-ene, blot at vi ikke begræder vores situation men snarere nyder den. Og det aktive valg må andre lære at acceptere og forstå uden at mistænkeliggøre singlerne som selvtilstrækkelige mennesker, der har udviklet sig til kræsne, sære individder, der stiller umulige krav til en partner.

Når det er sagt, så tror jeg, der er stor forskel på mænd og kvinder. Mange mænd er langt hurtigere til at finde ny partner efter et forlist forhold, mens vi slikker sårene lidt længere og tager sig tid til at lære sig selv at kende og mærke efter, hvad vi virkelig ønsker os.

Du kan læse hele klummen i BT her…. Og del i øvrigt gerne din mening med os andre!

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

11 kommentarer

  • G

    04/09/2018 at 19:22

    Hej Line
    Hvorfor er nogle mennesker Single?
    Hvorfor er nogle mennesker enten Lesbisk eller Gay/Bøsse eller LGBT eller LGBT+ eller S/M eller Biseksuel eller Heteroseksuelle eller Aseksual eller QUEER eller Intersex eller Panseksueal eller …?
    Og Singel (af alle katagorier).
    Det er en menneske ret – at føle og mærke sine egene følelser og hvad der er bedst i livet for en selv – om man er det ene eller andet her i livet – om man er singel eller ej og hvad for en katagorier som menneske – hvor gælden og følelsen og lykken der findes mest behageligt for en selv (lære sig selv at kende og finde sig selv og det liv der mest behager en selv – at leve).
    Det er jo det vi kalder mangfolkelighed – Vi bestemmer selv hvordan vi vil leve – der hvor vi mennesker føler os bedst til pas og mest lykkelig. Den lykke og glæde har ingen ret til at tage fra os – vi lever dette her liv ( Vi lever kun livet en gang eller ?). Det liv vi har her og nu – det skal vi da leve fuldt ud…og ikke leve på en løgn og andres primiser…Hvad andre gør og hvad andre syntes og mener – skal ikke snære i…hvad…og hvordan man er…og hvor…? Om man er det ene eller andet eller “bare” ønsker at leve som Single.
    Henrik V Blunck du kom med et lærerigt kommentar – Tak. Der hvor du skriver; Der er nogle mennesker vi lære noget af imens vi er i forholdet, men bagefter skal vi måske vidre. Hvis vi HAR lært det vi skulle lære imens vi var sammen med personen. Sådan har jeg haft det gennem livet – til jeg fandt mig selv og har det godt med det liv der leves.
    Line du har ret i det – du skriver – beskrivelsen af Single livet – også om at nyde friheden og bestemme over sit eget liv. Tak.
    Singel eller Ej – lidt sommer hilsner endnu G.

    Svar
  • Henrik V Blunck

    03/09/2018 at 23:17

    Lige siden jeg læste Pernille Melsteds bog Find din passion på 4 uger – og de følgende Udlev din passion på 4 uger m.fl. – så har et princip stået klart for mig: det skal være slut med at nøjes på samme måde som man ikke skal være pausefisk i sit eget liv.

    Ideen om at singler savner en mage er fordi mange er faldet for eventyret om den hvide prins, der redder sin prinsesse, får en masse børn – og så lever de lykkeligt til deres dages ende.

    En vigtig bog i den forbindelse er faktisk Katerina Pitzners bog Sjælens begær. Den forklarer en del om de soul mates vi kan have mødt gennem livet. Der er nogle mennesker vi lærer noget af mens vi er i forholdet, men bagefter skal vi måske videre. Hvis vi HAR lært det vi skulle lære mens vi var sammen med personen. Andre flammer kan pludselig være i nye forhold, og så har man et valg. Så kan man enten surfe videre, eller bare nyde tilværelsen som den er, og lade fremtiden vise om der er potentiale den dag flammen ikke længere er i forhold.

    Det er meget tabubelagt at sige, for så får man straks svaret: jamen, hvad nu HVIS ikke det sker? Ja, helt ærligt, så var det bare ikke ment til at blive til noget. Men guderne forbyde, at man fik startet noget op, og så – midt i et nyt forhold – fandt ud af, at den pågældende var ude af et forhold. Så står man alligevel i en situation hvor man enten skulle gå bag om ryggen på en anden eller skal bryde op. Uanset er der nogen, der bliver såret, så hvorfor starte noget, man ikke har hjertet med til at fuldføre.

    Det var en meget kryptisk måde at skrive denne kommentar, men jeg håber alligevel det giver mening. 🙂

    Svar
  • Susanne Andersen

    03/09/2018 at 18:37

    Hej Line
    Godt indlæg😃Jeg nyder også mit singleliv. Blev skilt i ‘12 efter 19 års ægteskab, var single i et par år, fandt en kæreste som jeg havde i 3 1/2 år, men brød forholdet da jeg ikke syntes, at det fungerede godt længere. Lige nu nyder jeg bare, at jeg kun skal koordinere min egen kalender og selv bestemmer det hele, så der er plads til spontane aftaler med veninderne. Jeg savner ikke en mand lige nu, for det kræver også utroligt meget energi at tage en mand+bagage i form af familie ind i ens liv. Så lige nu nyder jeg bare livet – som single😃Men hvis min soulmate skulle dukke op en dag, så skal han da være velkommen😉. Hilsen Susanne

    Svar
  • Camilla

    03/09/2018 at 18:08

    Det er sært, som folk – helt uden at skamme sig – mener, at de kan tillade sig at spørge om den slags – det samme gælder i øvrigt når det kommer til til- og fravalg af børn! … Jeg har en idé om, at det især er kvinder der er ramt af den slags manglende pli fra omverdenen – men det kan da godt være, at mænd også bliver spurgt om “Hvorfor har du egentlig ikke en kæreste?”
    Jeg har nogen gange tænkt på, at det aldrig ville ske omvendt: “Hvorfor har en kvinde som dig egentlig en mand?” … eller den endnu bedre: “Har du mødt en mand? bare roligt det skal nok gå over igen” …

    Svar
  • Helle Neel

    03/09/2018 at 17:03

    Kære Line, på et af dine tidligere indlæg skrev og anbefalede du Femarelle . Kan du huske hvor hurtigt du kunne mærke virkningen, lider af mega hedeture og glæder mig til det bliver bedre? Pf tak for svar og dine super gode i skæg iøvrigt
    Mvh Helle Neel

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      03/09/2018 at 17:14

      Hej Helle.

      Det var en glidende overgang. Jeg gik jo fra kunstige hormoner til Femarelle.

      Men jeg ved at der kan gå op til 4 uger, fordi kroppen skal vænne sig til det.

      Kh Line

      Svar
  • Bente Andersen

    03/09/2018 at 16:20

    Kære Line
    Du tror det er løgn. Jeg er 75 år pæn og velholdt. Jeg mistede min 2 mand for 11 år siden, og siden da, er jeg blevet spurgt, om jeg havde fået en kæreste. Min første mand mistede jeg, da jeg var 28 år, der kunne man måske forstå det, men nu halløj, det er manglende pli. De tror, fordi jeg er gammel. At jeg er ensom, det er jeg IKKE, jeg nyder min alderdom, og oplever en masse, og har heller ikke lyst, til at være sygehjælper igen.
    Tak for et godt indlæg.
    Kh. Bente

    Svar
    • Bente Degn

      03/04/2019 at 06:34

      hi – hi Ja det var godt skrevet, rigtig fint. Mistede min elskede som 69. åring, efter 50 år for 2 1/2 år siden. I starten var jeg forfærdet og meget sorgfuld, det er så småt lettet nu og kan begynde at finde rejser til mig selv, godt nok kun i Europa og Dk da jeg hungre lidt efter vores kultur-verden osv. og så foregår det i luksus busser, for at få sjælen med, har jo ikke så travlt mere. Gode teatre forestillinger og opera hører også med. Så jo der er faktisk meget at forlyste sig med, det eneste lille suk jeg har og det er at dejlige få veninder er alle gifte og rejser ikke hjemmefra og det forstå jeg også godt, håber at finde nogle damer til at rejse med engang.

      Svar
  • Charlotte

    02/09/2018 at 19:06

    Kære Line

    Fedt at du deler. Jeg kan SÅ godt følge dig. Tænk ikke at skulle tage hensyn til andre, i en periode🙏❤️
    Jeg tror godt folk forstår dig. Jeg tror bare de tænker.
    En pige som dig er guld værd for en mand. Du fortjener en der er god ved dig og en der kan give dig en masse kærlighed❤️

    Det er ihvertfald det jeg tænker😉
    Men hver ting til sin tid, nyd din frihed👍🏻

    Svar
    • Dennis jepsen

      12/01/2019 at 09:58

      Tror ikke at mænd opfatter line baun som guld værd, der er meget stor forskel hvad mænd og kvinder ser som kvaliteter i hinanden. Jeg er ikke til moderne kvinder der mener de er The Shit. Bare min ærlige mening. Er selv en single mand der ikke er intresseret i kæreste.

      Svar
  • Betina Winkler Kevings

    02/09/2018 at 17:50

    Jeg er gift, 49 år og hvis vi skulle gå fra hinanden, så ville jeg også vælge at være single fordi jeg sætter mig selv, min frihed og selvstændighed meget højt. Og af og til ville det være skønt at ikke tage hensyn til andre end mig selv. Men jeg er selvfølgelig glad for min mand men jeg ønsker ikke en ny, hvis jeg blev alene. Så jeg forstår udmærket at flere og flere vælger at være sig selv ❤️

    Svar

Skriv et svar