Jeg har været til møde med en gammel ishockeybekendt. En af dem, der har nået en masse i livet, fordi han kan, tør og ikke kan lade være. Og fordi han forstår, hvad drømme er gjort af – jeg vil leve min drøm.
Vi har kendt hinanden i en menneskealder fra min ungdoms ishockey klub. Og så vi mødtes engang helt tilfældigt på en rulletrappe på Penn Station en julidag i New York. Han var på vej op, jeg på vej ned. Og siden da, tror jeg egentlig, at vi blot har fulgt hinandens liv fra livets og mediernes “rulletrappe”.
Han er en af Danmarks dygtige hjerner, som har gjort landet rigere og åbnet døre udover landets grænser. Med op og nedture til følge. Og sådan er det, når man drømmer og tænker stort. Nogle gange er man på toppen af bjerget og kan nyde udsigten. Andre gange står man for foden af det og kigger op og må tage turen en gang til. Drivkraften er, at udsigten som regel er bedre fra toppen. Det kender jeg selv – og turen op er slidsom men det hele værd.
Min gamle ishockey ven skrev til mig i december, da jeg var i New York med mine drenge for at skrive historier til bloggen. Som han skrev, havde han aldrig forestillet sig, at han skulle læse en kvinde-blog, men det gjorde han altså ! Og grunden til han kontaktede mig var, at han har en masse aktiviteter i NYC, og ville mødes om det.
Min drøm er jo at flytte over there, når min yngste er færdig med gymnasiet. Måske skal jeg åbne en restaurant, der skal hedde Grandma’s Daugter og servere farmormad, som jeg tidligere har skrevet om (https://linebaundanielsen.dk/familie-soendag-tarteletter/) . Måske skal jeg blogge. Måske skal jeg noget helt tredje. Det er om 3 1/2 år. Der er jeg 58. Og hvad så, tænker jeg på de gode dage. Hvis man i en moden alder skal lykkes noget sted i verden, er det vel i USA. Der lider de ihvertfald ikke af alders forskrækkelse. Og jeg vil leve min drøm.
Min ven er med i et projekt, der handler om at opfylde menneskers drømme, før det er for sent – store som små. De har netop åbnet kontor i New York, og stifteren af firmaet, som er halvt blind flytter derover med sin familie til sommer.
Jeg blev så inspireret af historien og ikke mindst af min vens drive, og hans evne til at se muligheder og ikke begrænsninger. Om jeg kan bidrage til noget i det amerikanske”drømme-projekt” vil fremtiden og vores kommende møder vise. Men konceptet er sympatisk og taler så meget til menneskets inderst drivkkraft: Drømmen.
Uden drømme intet håb. Uden drømme intet mål. Uden drømme bliver hverdagen nemt ”sur røv”. Vi skal bare turde. Som der står på min tavle herhjemme : Din drøm er dit ansvar – tyvstjålet fra coachen Kim Boye. Men det gør jo ikke ordene mindre rigtige.
Hvad er din drøm gjort af ? Og tør du udleve den?
18 kommentarer
Anne Toft
29/05/2021 at 09:26Din drømme blog kom lige ad min livets sti…og fik gåsehud da jeg læste om din vens mission om projektet der handler om at opfylde menneskers drømme, vil du dele hvad firmaet hedder?:-)
Elsker din vibe og vilje har altid fulgt din vej fra min årgang ´66 livet sker:-)
Kærlighed og boost til dit livets nu:-)
Laura
16/03/2017 at 11:34Hej Line,
Jeg går til daglig i gymnasiet og har store mål og drømme. Da jeg startede i gymnasiet, var jeg sikker på, at jeg ville noget inden for naturvidenskab! Jeg er dog blevet meget i tvivl, og jeg tænker meget på en journalistkarriere. Grunden til at jeg begynder at tænke i de baner ligger i, at jeg i folkeskolen altid skrev reportager, når jeg kunne vælge de opgaver selv, og altid fik topkarakterer i dem. Derudover fik jeg tit fortalt af lærerene, at jeg havde en god oplæserstemme, og min dansklærer sendte mig sågar til oplæsningskonkurrencer. Dog optog naturvidenskaben mig meget, og den trækker naturligvis stadig i mig, da jeg elsker det logiske og konkrete. Jeg kan dog mærke, at jeg ikke brænder for det på samme måde længere, og er begyndt at tænke anderledes på, hvad jeg vil.
Jeg får fortalt, at jeg er et meget detaljeret og perfektionistisk menneske, og derfor er jeg personligt bange for, at en journalistkarriere kommer til at trække for mange tænder ud! Jeg vil ikke kører død, det er livet for kort til.
Jeg tænker, at du med så meget både god og dårlig erfaring kan fortælle mig om journalistkarrieren er for hårdnakket, når man nu i forvejen hele tiden vil være “up to date” i en konstant forandrende verden? Det er et stort spørgsmål, og jeg forventer ikke noget endegyldigt svar, blot et håb om en lille smule vejledning i en jungle af valg og muligheder, som kan få selv den mest ordenfikseret person til at blive totalt forvirret og rundt på gulvet.
Undskyld den meget lange besked, og tak på forhånd! 🙂
Mvh Laura
Line Baun Danielsen
16/03/2017 at 12:00Hej Laura.
TK fordi du spørger mig – en gl rotte i faget. Journalistik er jo mange ting, det er politik, underholdning, afsløring, aktualitet, letbenet og dybdeborende – lige præcis det man vil. Det grundlæggende er dog NYSGERRIGHED og en lyst til at formidle og fortælle historier.. har man de to grundelemener i din dna, så er det den vej der er rigtig.
Det er en hård branche, fordi journalistiske er fanget i en ny verden , hvor mennesker søger videnog nyheder på nye platforme. Men det er mange brancher/fag.
Du skal vælge med hjertet (og lidt fornuft). Så tror jeg, du går den rette vej.
Kh Line
Erhvervsøkonom Ole K. Ersgaard MDM, PD
15/03/2017 at 20:16“I you can dream it – you can do it” (Citat – Walt Disney)! Og sådan er det jo!
Maria - livsnyderhaven.dk
23/02/2017 at 16:06Det er en evig øvelse at forfølge sine drømme, for man kan hurtig blive afledt. Lige nu forfølger jeg min drøm hvor jeg bruger AL min tid på min have, på min blog, på at invitere andre ind i min have og det er fantastisk! Livet føles stærkere når man forfølger sine drømme…
mormormedstiletter
16/02/2017 at 21:51Jeg er bare så møg priviligeret at jeg lever min drøm hver eneste dag, kigger mig aldrig tilbage og fortryder eller ønsker mig et andet sted hen – kort sagt jeg elsker mit liv!!
Dejligt, at du er kommet herind i blogland, for vi manglede nogle voksne kvinder, uden botox i ansigtet osv….;-)
Erik Balk-Møller
15/02/2017 at 00:53Som både Elvis og Bruce Springsteen synger “Follow that dream, where ever that dream may lead..”. Personligt ville jeg fx gerne til Memphis og Graceland i år. Dit projekt med evt. at åbne en restaurant i USA er absolut ikke for barberlærlinge, men hvis nogen kan er det nok dig med dit drive. Go for it!(som min kære søster altid siger). Nok citater for i aften og med kærlig hilsen, Erik
Karina
14/02/2017 at 14:57Kære Line
Tak for en fed blog
Valgte selv at forfølge drømmen for knap 4 år siden og åbnede min egen virksomhed – med det jeg elsker og giver mig energi HVER dag – Jeg har aldrig fortrudt et sekundt . ikke engang på de dage hvor det f…… også er op af bakke med at nå i mål med en given opgave
og præcis det var det aller vigtigste – Ikke at sidde som 80 årige og sige – du forsøgte ikke engang – jeg kan såmænd fint sidde der og sige øv, det lykkedes ikke helt som jeg gerne ville – men ikke at have forsøgt – NO WAY
Så bare drøm HØJT og VILDT – vi vokser med opgaven har livet lært mig
😉 Karina
Line Baun Danielsen
14/02/2017 at 22:39Hej Karina.
Du er da for sej ! Som en god kollega engang sagde til mig: Det er de v´chancer vi IKKE tog, vi fortyrder bagefter.
KH
Line
Søren
14/02/2017 at 13:38Hej Line, jeg har også kigget lidt på din blog i ny & næ og er fasineret over alle de gøremål/drømme du har. Er godt nok noget misundelig over dine drømme og energiniveau. Jeg kunne godt trænge til et ordentlig spark bagi, måske jeg skulle tage fat i Katrine Herforth:-). Bh Søren
Line Baun Danielsen
14/02/2017 at 22:40Hej Søren…
Ring straks til Katrine… Men er sikker på du kan sparke dig selv… Hvis du prøver.
KH
Line
Anette
14/02/2017 at 01:23Min drøm er at blive rask, rask nok til at kunne arbejde bare lidt, at møde acept for de hensyn jeg har brug for, så jeg kan leve. På kort sigt at Zorro består sin test, det arbejder vi på, når han har gjort det så må han gå med flere steder, og så kan jeg komme flere steder med hans hjælp.
Line Baun Danielsen
14/02/2017 at 22:41Hej Anette.
Det lyder som om, du har en udfordring med dit syn ?
Jeg håber din drøm går i opfyldelse.
KH
Line
Anette
14/02/2017 at 23:23Line nej ikke mit syn, jeg har ptsd, det kan servicehunde også hjælpe med.
Line Baun Danielsen
14/02/2017 at 23:37Hej Anette.
Åh….. Det lyder ikke rart… Men under alle omstændigheder ønkser jeg dig al mulig held og lykke.
Anette
14/02/2017 at 23:51Tusind tak Line
Katrine herforth
13/02/2017 at 21:03Helt enig Line- drømme er fantastiske og udvikling bliver man aldrig for gammel til. Præcis derfor startede jeg mit coach firma, herforth executive, for at hjælpe andre nå deres drømme. Så jeg håber du åbner den diner i N.Y (som jeg har boet i i 2 år og drømmer om at bo i igen) og så kommer jeg forbi og smager din mad 😀 bh katrine
Line Baun Danielsen
13/02/2017 at 21:23Hej Katrine.
Du er mere end velkommen… Og iøvrigt tillykke med dit firma, jeg har kigget på din FB side og følger med. Det er et rigtig godt set up og initiativ.
KH
Line