• Home
  • /
  • Kvindeliv
  • /
  • Husmorporno, 4 skønne fyre og en pik, der er ok !
Husmorporno, 4 skønne fyre og en pik, der er ok !

Husmorporno, 4 skønne fyre og en pik, der er ok !

Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Denne fredagsblog er et godt stykke under bæltestedet. Jeg har nemlig set Fifty Shades of Grey og Den Nøgne Sandhed denne uge. Så jeg har fået både: Husmorporno, 4 skønne fyre og en pik, der er ok !.

Faktisk har det været en slags ‘womens inspirational week’ her i København, hvor forståelsen for mænd og deres behov har stået højt dagsorden.

Tirsdag var der premiere på den nye Fifty Shades of Grey. Jeg så den første sidste år. Og nej jeg var ikke begejstret hverken på den ene eller anden måde. Den ellers lækre mr Grey var lidt for ung, og hans sexfantasier lige lovlig meget pisk og håndjern for min smag, og filmen var bare kedelig. Og i går var der københavnerpremiere på Den Nøgne Sandhed – klædt af til skindet. For jer, der (som jeg) ikke ved, hvem de er, så er Den Nøgne Sandhed 4 skønne, musikalske, sjove og lækre mænd over 40, der afslører næsten ALT om, hvad der foregår i hovedet på mænd.

Husmorporno, 4 skønne fyre og en pik, der er ok !

Bloggeren Anne Grethe Pettersen var min premiereledsager til Fifty Shades

Jeg havde ikke de store forventninger til den nye ’Fifty Shades i mørket’, men den er ligesom et must see, når man er kvinde. Jeg har godt nok aldrig læst bøgerne, men det har flere af mine veninder, og som en af dem engang sagde: ’Jeg blev sgu lidt våd i trussen !’

Der er ikke den store identifikation at hente hos den lidt dekadente milliardær Christian Grey og hans unge forlagsassistent Anastasia Steele. De er jo meget unge, men de er dælme lækre begge to. Hun med store svulstige røde læber. Han med sine brune øjne og en overkrop, der næsten giver åndenød. Jeg har virkelig noget med veltrænede mandekroppe! Og man får lov at se begge dele og mere til i filmen – tæt på og så alligevel ikke helt.

Der var luget godt ud i mr Greys kinky sexlege – pisk og lak var lagt pænt på hylden. Anastasia fik jo taget mødommen i første film og var derfor knap så uerfaren og uskyldig denne gang. Og selvom historien er fiktion, amerikansk, overdrevet, og nogen synes måske endda kvindeundertrykkende – så var jeg underholdt. Men det er og bliver ufarlig, blød husmorporno. Og hvis man drømmer om at se hele mr. Greys udrustning, så går man galt i byen.

Husmorporno, 4 skønne fyre og en pik, der er ok !

Gordon Kennedy, Farshad Kholgi, Mikkel Schrøder Uldal og Joachim Knop

Det gør man så ikke på Bremen Teater med Den Nøgne Sandhed. De 4 skønne mænd : Joachim Knop, Farshad Kholghi, Mikkel Schrøder Uldal og Gordon Kennedy afslører ALT om mænd, sig selv – og deres koner. Inklusiv deres helt almindelige 40+ kroppe, som vi ser med både ægte og kunstige dingleribs. Jeg grinede non stop i 2 timer og har stadig helt ondt i maven. Jeg troede, jeg vidste alt om, hvad der foregår (eller ikke foregår) i en mands hoved. Men her kom vi helt ind i hjernemaskineriet. Mænd er jo lige så forfængelige og føler sig ligeså utilstrækkelige som os: De frygter håret, de mister på hovedet. Håret der i stedet vokser ud på ryggen. Den lille mave, der dukker op midt i fyrrerne. Og mine damer – størrelsen på deres udstyr! Aftens sjoveste nummer hed ”Min pik er ok”. Deraf overskriften i dag.

Joachim Knop lagde ud med at synge om hans, der var født i Hellerup med fine overklasseløg. Farshad Kholghi stemte i med, at hans var uden overfrakke. Og sådan blev det ved. Plat – måske, men salen rungede af grin, og jeg grinede højst. Eller da den gifte mands liderlighed fik en musikalsk tur med omkvædet: ’Jeg er liderlig – skal vi ikke tage ringen af’. Og nej, det skal vi så ikke, tænkte jeg.

Som min veninde sagde, da vi gik hjem: Nu har du da fået pik nok i denne uge!

Rigtig god weekend.

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

3 kommentarer

Skriv et svar