Jo, det er mig på billedet. For 8 år siden på hospitalet i Feldkirch i Østrig. Efter en skiulykke, hvor jeg blev ramt af en anden skiløber og slået bevidstløs – kun reddet af min hjelm. Derfor overskriften: Husk nu den skihjelm for dælen!

Jeg har aldrig fortalt historien før – og aldrig vist billederne. Men jeg har netop sendt min yngste afsted på skiferie, og med syvtommersøm forsøgt at banke ind i hovedet på ham: Du SKAL have hjelm på. Mine drenge har altid kørt med skihjelm – så jeg håber, at han ingen risiko tager, selvom mor ikke er med.

Mens alt var godt – og med hjelmen, der reddede mig

Tilbage til den famøse skiulykke i 2010. Det var sidst på dagen. Sidste nedløb på en blå piste – og næsten ingen andre skiløbere. Næsten. For det næste jeg husker er, at jeg hører en infernalsk lyd og mærker iskold sne, der pisker ind i ansigtet. Jeg åbner øjnene og forsøger at orientere mig – det eneste, jeg ser, er et mande ansigt og konturen af min enormt hævede læbe, som ville have gjort Linse misundelig i gamle dage.

Jeg forsøgte at rejse mig, men jeg var pakket ind i en ’banan’ – og manden sagde, jeg skulle blive liggende. ’Ved du ikke, hvad der er sket ?’ spurgte han. Men nej, jeg ANEDE  det ikke. Jeg vidste dårligt nok, hvor jeg var, og jeg spurgte efter mine drenge, som slet ikke var med på ferien.

Fra Quasimodo til Line – hævelsen faldt hurtigt

Men det, der var sket, var, at jeg var blevet ramt bagfra af en anden skiløber, slået bevidstløs og landet på mit ansigt og højre skulder. Mine skibriller var trykket ind i ansigtet og knækket. Hjelmen havde fået et ordentligt tryk – og det samme havde hele mit fjæs. Det var ikke noget kønt syn. Jeg husker kun vagt turen i helikopter, men til gengæld står mødet med lægerne i modtagelsen på hospitalet kniv skarpt.

For noget af det første, de spurgte mig om, var: Havde du hjelm på ? Og det kunne jeg jo kun nikke JA til. Så sagde lægen de ord, jeg aldrig glemmer: ”Det skal du være glad for – ellers havde du ligget i LIGHUSET”.

Jeg blev lagt i en CT scanner, så de kunne konstatere, hvilke skader der var på mit hoved. Og diagnosen sagde rigeligt: Et brækket kindben, en mindre hjerneblødning, en stor hjernerystelse og et ret forslået ansigt. Mine venner kom kort efter på hospitalet. Deres yngste datter brød sammen i gråd – min venindes mand begyndte at grine !

Mine dejlige venner !

Og ærligt, det syn de så, var, som I selv kan se, virkelig kun til enten at grine eller græde af. Så jeg forstod dem godt. Jeg lå en lille uge med hjernerystelse på en afdeling for brækkede ben, hvor snakken gik lystigt. Og jeg havde det mildest talt skidt. Min søster kom og passede mig og hentede mig hjem med hjælp fra SOS. Godt man har familie og forsikringer.

I mere end en måned efter måtte jeg ikke arbejde på computer, køre bil,  se TV, træne, drikke alkohol eller leve nogenlunde normalt. Jeg var tvunget til at gennemføre enkelte foredrag og aftaler – for jeg var lige blevet selvstændig. Og min mor måtte agere chauffør og køre mig frem og tilbage.

Hvorfor så fortælle denne historie nu så mange år efter ? Fordi det halve Danmark rejser på skiferie i denne uge. Fordi min egen yngste er rejst afsted med 2999 andre unge mennesker på skifest i Val d’Isere. Fordi det ikke kan siges mange gange nok: Det er FARLIGT at stå på ski uden beskyttelse på hovedet. I leger med jeres helbred og i værste fald med døden ved ikke at have hjelm på.

Øjet tog tid – og det gjorde nakken, hovedet og kinden også

Det tog mig 4 år at slippe af med de værste efterveer fra skiulykken. Min skulder bliver aldrig god, jeg har en følelsesløs plet på kinden, og piskesmældet driller en gang imellem.

Så kære, dejlige mennesker: PAS på jer selv derude på pisterne. Og vær et godt forbillede for jeres børn: HUSK NU DEN SKIHJELM FOR DÆLEN!