Et år hvor vi igen brød tabuet!

Et år hvor vi igen brød tabuet!

Reklame for TENA: Da jeg for over to år siden begyndte at blogge, var der en mening med det. Jeg ville række ud efter andre kvinder 45+ og samtidig tage fat i nogle af de emner og problematikker, som rammer os her midt i livet. Singlelivet, jobovervejelser, børn der flytter hjemmefra, inkontinens, knibeøvelser og overgangsalder. Og kære kvinder: 2018 blev et igen år, hvor vi brød tabuet!

Et år hvor vi igen brød tabuet!

TENA, Karen Brøgger og jeg har introduceret et nyt 3-ugers knibeprogram

Jeg har flyttet mig – og jeg fornemmer også, at I har flyttet jer. Det, der var meget tabuiseret før, er knap så tabu nu. Jeg oplever, at andre kvinder i dag helt naturligt kommer og fortæller deres historier om, hvordan de lever med inkontinens, og hvordan de tackler det. Men der ER stadig et stykke vej at gå. Inkontinens er kvindernes modstykke til mænds impotens. Noget mange desværre stadig opfatter som flovt – selvom det jo ikke er selvforskyldt.

Hele efteråret har for min del stået i knibeøvelsernes tegn. Fordi inkontinens og en stærk bækkenbund er hemmeligheden bag et godt kvindeliv for os alle. Jeg er kommet så langt, at jeg selv kalder mig ’knibe-Line’. Og mit mål blev egentlig, at kvinder skulle kigge på mig og tænke: Åh, jeg skal lige huske at knibe! Jeg ved godt, jeg ikke er i mål, men jeg bliver glad, når jeg modtager en kommentar som denne på bloggen fra Lotte:

’Du er lidt i mål. Jeg tror mere eller mindre, jeg kniber hver gang jeg ser et af dine blogindlæg😊Så nu må du bare skrive hver dag og så nogen lange indlæg😜’

 

Det LOVER jeg… Og så må I også love, at I tjekker det nye 3-ugers program med knibeøvelser, som TENA og jeg har lavet. Hvis ikke I allerede har set det og bruger det dagligt – så gør det. Det ligger på TENAS hjemmeside og på min YouTube kanal.

Fem minutter dagligt gør en forskel!

Et år hvor vi igen brød tabuet!

Jeg kniber, når jeg vasker op, børster tænder eller kører bil

5 minutters knibeøvelser hver dag kan gøre en kæmpe forskel, som jeg har skrevet om snart mange gange. Både når vi taler om at forebygge – men også når vi taler om at begrænse generne af de ’dryp’, som mange kvinder kæmper med. Og så er der jo lige den ekstra gevinst, at en stærk bækkenbund giver et bedre sex-liv. Min svenske ambassadørkollega siger endda, at man kan knibe sig til en orgasme ! Det har jeg sgu til gode.

I efteråret indførte jeg med stor succes faste knibeøvelser på min træningscamp Marbella for kvinder 45+. Og det gjorde, at de 25 kvinder begyndte at tale om det – OG gøre noget ved det. Og det er for mig det allervigtigste – at vi TØR tale om det, der netop er lidt skamfuldt.

I mit eget træningscenter begynder vi nu at lave hold for kvinder 45+ hvor fokus også er på bækkenbund og knogler. Det er stort – fordi det viser, at det er vigtigt og nødvendigt.

Vi ved, hvad vi skal gøre – men gør det ikke!

Desværre viste min lille ’rundspørge’ , som jeg lavede tidligere på efteråret, at der stadig er et stykke vej endnu fra viden til handling hos mange af os.

Et år hvor vi igen brød tabuet!

Spring bare ud i det knibeprogram

 

Jeg gik på gaden med kamera og mikrofon for at høre, hvad kvinder i vores alder VED om inkontinens, og hvad vi netop kan gøre for at forebygge det. Mange troede misforstået, at det kun rammer kvinder, der lige har født og kvinder over 60 – og det er desværre forkert. Det kan ramme ALLE kvinder også yngre. Men fødsler og overgangsalder spiller en stor rolle.

Alle de kvinder, jeg talte med, vidste godt, at knibeøvelser er vejen frem. Men kun en ud af de 10 kvinder, jeg talte med, lavede deres knibeøvelser.

Så kære dejlig kvinder. Nu banker jul og nytår på døren. Lad det være et konstruktivt nytårsfortsæt, at knibeøvelserne bliver en del af vores daglige rutine. Når vi børster tænder, vasker op, sidder i bilen eller ligger og flader ud på sofaen. Styrke-, udholdenheds-, og hurtighedsknibet.

Knib med mig og knib med TENA.

Her får du det hele på en lille videohilsen:

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

En kommentar

  • Alexander Amargós Petersen

    26/12/2018 at 03:30

    Som mand synes jeg det er vildt at der har været et tabu omkring dette emne om kvinders inkontinens og jeg synes det er meget ærgerligt at mange kvinder ikke tør sige det til deres mænd for at virke svage eller sårbare. Der er absolut intet at skamme sig over! Det samme gælder mænds potensproblemer og præstationsevne. Jeg tror det bedste man kan gøre er snakke om tingene i sammen med ens partner. Man behøver ikke at snakke om det hele tiden men i det at man ligger ord på tabuet føles det pludselig anderledes . Det er naturlige processer vi har at gøre med, og hvis man tabuiserede disse emner eller tror at de ikke findes,så ville det være som at tabuisere den fornuftige viden om sex ,som i mine forældres barndom i 60erne eller som i middelalderen jhvor man troede at menstruationsblod var heksekunst. Sidst men ikke mindst, så går den her ud til mændene-Drenge! Vi bliver ikke mindre mænd i at tage del i vores elskedes problem eller situation
    . Vi bliver tilgengæld mere maskuline i det vi tager hende seriøst og viser at vi er der for hende og hjælper så meget vi kan. Lad os bryde tabuet sammen- allesammen.
    Alexander

    Svar

Skriv et svar