Åh, hvor jeg elsker hende. Fandenivoldske, selvstændige, modige, skøre, stærke, sjove og selvsikre Pippi Langstrømpe. Hun fylder 75 i år. Og dette indlæg er en hyldest til alle verdens Pippier, og til alle os, der måske har glemt, at vi er det på livets konforme vej. Dyrker du din indre Pippi?
Jeg var som barn lidt mere Pippi end den velopdragne, forsigtige Annika i huset ved siden af. Korthåret, altid sår på læben eller knæene. Jeg klatrede i træer, tog på cykeludflugter, lavede falske hundelorte af havregryn og kakaopulver. Tumlede i halmballerne hos min skolekammerats morfar. Og legede gemmeleg på sygehusets lange, uhyggelige gange, på den anden side af vejen. Måske var det også min indre Pippi, der sendte mig på skøjtebanen som ishockeyspiller og ikke som skøjteprinsesse i tyl og pailletter.
Pippi rødstrømpe
En skarp anmelder skrev forleden i min morgenavis, at Pippi var rødstrømpe, før rødstrømpebevægelsen overhovedet var opfundet! Bogen blev udgivet første gang i 1945. Og når man tænker på de egenskaber, som Astrid Lindgren udstyrede sin Pippi figur med, så er det jo ikke helt forkert.
Pippi kunne klare sig selv helt alene i huset VillavillaKulla, hvor hun boede med aben hr Nilsson og den prikkede hest på verandaen, som hun easy-piecy kunne løfte over hovedet, som var det et kosteskaft. Hun var overladt til sig selv med en stor sæk guldmønter, mens farmand Efraim Langstrømpe levede som skibbruden sømand og ’negerkonge’ (jo jo det skriver Astrid Lindgren) på en øde ø langt væk. Og moren var død i barselsseng. ’Hvem fortæller dig så, når du skal i seng?’ spørger velopdragne Annika en dag? ’Det gør jeg selv’, siger Pippi. ’Først siger jeg det en gang meget venligt. Og hvis jeg ikke adlyder, siger jeg det en gang til, meget bestemt. Og hvis jeg alligevel ikke vil lystre, så vanker der klø’!!
Jeg elsker det! Pippi frygter ikke noget eller nogen, og hun møder udfordringer med mindsettet: ‘Det har jeg ikke prøvet før. Så det kan jeg sikkert godt.’ Det kunne mange kvinder og forandrings forskrækkede mennesker generelt lære noget af.
Hvad blev der af din indre Pippi?
Pippi kan alt det friske drenge kunne, inden smartphones, og computerspil tog over: Klatre i træer, skræmme tyveknægte og tarvelig drenge på flugt, lyve og være udspekuleret. Hun beskyttede de svage og gik op mod autoriteterne.
Tænk hvis vi alle fandt vores indre Pippi frem og mødte verden og hverdagen med hendes mindset. Smed pænheden og de definerede kvinderoller over bord. Satte nogle af mændene ud af ledelseskontorerne og satte os selv for bordenden !
I Sverige hylder de Pippi med et hav af arrangementer hele året. Koncerter, teaterstykker, OG så er der startet en kampagne i samarbejde med Red Barnet. En kampagne som sætter fokus på piger på flugt fra krig. Du kan læse mere om kampagnen her.
Og hvad er mere oplagt end, at Pippi i sit jubilæumsår støtter piger på flugt fra krig.
Kig dig lige i spejlet og spørg: Dyrker du din indre Pippi? Det har jeg tænkt mig at gøre fra nu! Og måske også stille mig selv spørgsmålet: Hvad ville Pippi gøre, når jeg bliver i tvivl om, hvorvidt, jeg kan.
Hvis ikke – så lad os gøre det. Tillykke Pippi !
En kommentar
Kirsten Henriksen
08/02/2022 at 20:16Kære Line
Du skriver at vi skal kigge os selv i spejlet og spørge hvad Pippi ville gøre, når vi bliver i tvivl om hvorvidt vi kan.
Pippi sagde : DET HAR JEG ALDRIG PRØVET, SÅ DET KAN JEG HELT SIKKERT !!!
For mange mange år siden, da jeg var ung, gik jeg med min mand i supermarkedet, da vi mødte en af mødrene til en af mine legekammerater fra vejen. Hun spurgte min mand : Hvordan er det at være gift med Pippi Langstrømpe. Hun var psykolog. Desværre synes min mand ikke at han genkerndte Pippi i mig. Jeg ville have været stolt, hvis han havde sagt genkendt Pippi i mig.