Jeg har de sidste par dage fulgt den opildnede debat om kvindelige tv-værter i høje hæle. Som de fleste måbende og lettere chockeret. For helt ærligt: Der må sgu godt være en hæl!
Den gode journalist og tidligere sportschef Rasmus Bech fra Politiken har fået store dele af nationen på nakken. Hans brøde er, at han i en tv-anmeldelse i Politiken harcelerede over kvindelige nyhedsværter i sylehøje hæle. Min første tanke var: Kære Rasmus – hvad er værst: Små sko eller høje hæle?
Rasmus Bech antydede bl.a., at de kvindelige værter mere var klædt på til natklub end til TV.
’Hvad er det egentlig de skal signalere i et nyhedsprogram TV-Avisen? At værten er en stærk feminin autoritet? Vi har en kvindelig vært? Hvis vi skulle være i tvivl? At nyhederne er den rene fest? Eller at værten efter vejrudsigten fløjter afsted til den nærmeste natklubs dansegulv? Ved det ikke, men jeg kan ikke lade være med at tænke det udstyrsmæssigt er noget overdrevet.’
Jeg ved om nogen, hvad påklædningen betyder for en vært. Jeg har selv fået hug for alt fra mine kortærmede kjoler, tænder, stemme, hårfarve, hudfarve, briller – ja sågar størrelsen på mine bryster! Ikke kun af småsure mandlige tv-anmeldere men af helt almindelige danskere m/k. Og ja, der hviler faktisk et stort ansvar på bøjlestængerne i værternes garderober og i deres skoskuffer.
Jeg har tidligere skrevet om ‘Alt det kvinder ikke må’ her på bloggen, ligesom jeg holder foredrag om ’At skabe sig bevidst’. Det handler i al korthed om, hvilke signaler vi sender til andre mennesker via vores tøj, sko, ure, tasker, frisure, hygiejne og kropssprog. Og når Rasmus Bech spørger, om kvindelig autoritet sidder i hælene – så er det hurtige svar JA, det gør den i nogle jobs. Helt ligesom en mands autoritet sidder i slipset.
Forskellen er bare, at mænd yderst sjældent får verbale smæk for slipset og deres påklædning generelt, mens kvinder ret ofte må stå model til lidt af hvert. Mit yndlingseksempel er Helle Thorning – vores første kvindelige statsminister, som for altid må slæbe rundt med prædikatet ’Gucci-Helle’. Kunne man forestille sig, at Lars Løkke fik sat ’Armani-Løkke’ på sit eftermæle? Nej, vel… (forudsat han altså har en Armani i klædeskabet)
Min tv-kollega Nynne Bjerre mente i Berlingske , at det handler om, at kvindelige værter skal have ’fuckability’. Det synes jeg næsten er mere nedværdigende. Og jeg er aldrig selv stødt på chefer i tv-branchens nyheds- og sportscirkus, der tilstræbte ’lækkerhed’ fremfor faglighed. Det handler meget mere om ’likability’: Hvem kan vi som seere lide at være i selskab med. Hvem stoler vi på. Hvem virker troværdige og ægte. I den sammen spiller tøj og sko selvfølgelig en rolle – men ikke hovedrollen.
At invitere sig selv indenfor i danskernes stuer morgen, middag og aften kræver nemlig, at man som vært ikke træder for mange over tæerne i sin samlede fremtoning og dermed forstyrrer for sit budskab. En dygtig vært må gerne have kant og personlighed – så HUSKER vi personen og dermed programmet lidt bedre.
Så kære Rasmus: Af med de små sko … Der må altså godt være en hæl.
PS. Ben og sko på det øverste billede er min – men jeg ville aldrig være så lårkort på tv!
En kommentar
tina/mormormedstiletter
10/04/2019 at 12:21Kære Line, hvor er det godt skrevet!
Sommetider bliver jeg sgu het bekymret over, hvem der har fucket med mænds hjerner – har de kun haft kvindelige rollemodeller og er blevet hjernevasket den vej rundt, lige fra fødslen, eller hvad sker der…?
Som du selv sige, så er der længder på kjoler og nederdele, om kan diskuteres, men hælhøjder kan og bør aldrig blive et diskussions emne, da hæle sender forskellige signaler alt efter om de bæres sammen med kjoler, nederdele (stramme eller løse) eller bukser…
God dag til dig! 🙂