Jeg bliver tit spurgt om, hvordan det er at være et kendt, offentligt ansigt og komme til alverdens fester og premierer. Nu er der normalt ikke så megen glamour over det, og jeg kommer heller ikke til så mange premierer. Men enkelte gange er der fest og røde løbere. Derfor får I denne behind the scenes på en kendis fredag.

For en uge siden var der den årlige TV Guldfest, som Billed Bladet har holdt i snart 30 år. Jeg husker ikke helt, hvor mange fester, jeg selv har været til. Men det er blevet til nogle stykker. Det er den ene TV-fest om året, hvor alle møder og i gallakjoler og mændene i smoking eller i hvert fald mørkt tøj. Stemningen er fantastisk og rammerne på hotel d’Angleterre i København er med til at holde stilen på en højt niveau. Denne aften føler man sig egentlig som en Hollywood-stjerne.

Foto: Emil Baun Bartram

Det er aftenen, hvor mange aktører fra hele tv-verden bliver inviteret – for her bliver man “inviteret” til festen. Nye, etablerede, unge og ældre værter, producenter, producere, tilrettelæggere. Og der uddeles priser til de værter, som SEERNE mener, er de bedste. Lige præcis det, at det er seernes valg, betyder rigtig meget, det betyder jo netop, at det er dem, der SER tv-programmerne, der bestemmer.

Så det er festen, hvor mange af os gør lidt ekstra ud af det hele. Man låner, lejer eller køber en ny kjole. Man får sat håret og måske lagt en professionel make-up. Det er et helt dagsarrangement at blive klar til sådan en fest!

Foran Stasias smukke butik

Jeg havde i år fået lov til at låne et lækkert outfit hos den dygtige københavnerdesigner Stasia. Og allerede en måned før festen var jeg til ”prøvning” på tøjet, hvor vi talte om hår, sko smykker og det, der hører til. Det er en mega luksus at opleve sådan en fitting, hvor alt bliver rettet til og bare passet til ens krop. Og hvor man får lov til at prøve 15 forskellige gallakjoler i alle afskygninger.

I år besluttede vi, at det skulle være lidt frækt og anderledes. Så valget faldt på en cremefarvet corsage og et par sorte pailletbukser med en lille fiks lynlås nederst – for som Stasia siger: Det får benene til at se længere ud, end de er ! Det kan vi lavbenede jo godt lide. Stasia anbefalede en afdæmpet makeup og håret tilbage – så den opgave blev givet videre til min frisør – som også er makeup artist. Det lyder altid så krukket, når man siger ”min” make up artist. Men jeg lærte Louise at kende på TV2 Lorry, og hun både klipper mig og lægger make-up, når jeg skal noget særligt som i fredags. Det er dyrt – og alligevel ikke. For det betyder, at man føler sig sikker på, at håret holder, at make-up’en sidder, og det er en dejlig tryghed, både når man er på TV og til en stor gallefest med fotografer alle vegne.

Make up hos Louise Block Nygaard

På selve dagen skulle jeg møde kl 15.30 hos Louise. Jeg havde begge mine drenge med, fordi de elsker at tage billeder. Min yngste hjælper mig med Instagram, den ældste er mester for billederne her. På den måde er de også en del af et sjovt mediecirkus – uden egentlig at være det. Det er en god kur mod reality.

Louise startede med håret – jeg ville ikke have det alt for højt, men jeg gav hende frie hænder, fordi det er sjovt at prøve noget nyt en gang i mellem. Jeg var lige kommet hjem fra solferie, så både hud og hår havde fået en gang farve. Louise valgte et ”fugtigt” look på huden, lyse og brune farver på øjnene med lidt shine – lidt skarp sort streg over øjet a la Amy Winehouse og en diskret læbestift. Det tog en time at komme fra 0 til 100 !

“Maleren” og hendes “lærred”

Louises salon Vanity ligger på Gammel Mønt i København, derfra skulle vi  gå ned til Store Strandstræde og klædes på hos Stasia. Det var skønt vejr, og håret holdt hele vejen over Kgs. Nytorv.

Hos Stasia var tøjet, smykker og sko hængt frem lige klar til at hoppe i. Vi var usikre på smykkerne, og dygtige Søren, som arbejder hos Stasia foreslog sammen med min søn et smykke om halsen, som han syede på stedet med 2 små firben på. Bare tæer i skoene – 10 cm høje hæle, som faktisk var helt behagelige at gå i. Selvom jeg dagen efter var smadret i benene efter at have danset og gået en hel aften.

Min ældste fulgte med tilbage over Kgs. Nytorv til Hotel d’Angleterre, og holdt sin mor pænt under armen over de toppede brosten. Ved det smukke d’Angleterre, hvor fotografer og nysgerrige stod og betragtede de mange tv-stjerner på afstand – fuldstændig som i Hollywood. Min ældste smeltede ind i billede af fotografer og tog de billeder, I ser her, da jeg indtog den grå løber sammen med min gode veninde.

Indenfor ventede en flot fest med champagne, 3 retter med fine vine, optræden og dans – og så selvfølge lig de mange kåringer af gode kolleger. Jeg var så heldig at få de skønne bordherrer: Min gamle nyhedskollega Poul Erik Skammelsen og kommunikationsmanden Henrik Byager.

Tak for festen og tak for dansen – måske var det den sidste for mig.

Fotocredit: Emil Baun Bartram & Rasmus Baun Bartram