Jer, der følger jævnligt med her på bloggen, ved, at jeg i starten af året besluttede mig for, at kaste mig ud i dating-livets ’fornøjelser’. Og jo tak, det kilder i maven og går rigtig godt. Men mange spørgsmål dukker op, når man er på begynderstadiet i dette på mange måder krævende game. Det her er nok et de mere principielle spørgsmål: Nemlig – hvormange må man date ad gangen?
Mads og Monopolet stillede faktisk præcis samme spørgsmål forrige lørdag. Og hvor jeg jo straks tænkte EN…. Så var panelet noget mere loose den lørdag. En ung kvinde, som ovenikøbet hed Line (og nej det var IKKE mig!) bad om panelets holdning. Det vender jeg tilbage til lige om lidt.
Jeg dater kun en!
For lad mig lige få på det rene, at jeg kun dater en! Alt andet ville skabe samme fornemmelse som en tur tekopperne i Tivoli! Rundtossethed og manglende fokus. Jeg kan kun overskue en date og synes, at jeg skylder ham at have mit fokus der alene, og ikke på flere samtidig. Sådan er det bare ikke alle, der har det.
Jeg har singleveninder, som fortæller om, hvordan de selv og de mænd, de dater, har gang i flere ting samtidig – og holder liv i deres datingprofiler, mens de prøver hinanden af, som var det testkørsel af en bil! Kan jeg lide rattet! Kører den, som den skal! Og de er jo hverken mærkelige eller alene om det. Og når jeg tænker tilbage på min egen ungdom og perioder af mit singleliv, blev der sgu også kysset en del frøer undervejs.
Og så vender jeg lige tilbage til Mads og Monopolet. Panelet forrige lørdag bestod af forfatter Sarah Blædel. musiker Søren Radsted og komikeren Jonathan Spang. Og de var stort set enige i spørgmålet, hvormange må man date samtidig?
Så mange som overhovedet muligt – det er jo det, det handler om! Lød det entydige budskab.
Sarah Blædel mente, at den unge Line skulle ’klø på’ og foreslog lidt kækt en swingerklub! Søren Radsted kendte ikke til, at der var et vist antal: ’der står vel ingen steder, at man ikke må date flere.’ Og Jonathan Spang syntes, at Line’s moralske overjeg stod i vejen: ’hun skal søge lidt bredt’! Og man behøver ikke fortælle, at man dater flere’.
Det pirkede pænt til mit moralske kompas, fordi jeg tænker, at det ikke er den mest ærlige måde at møde et andet menneske på. De tre var til gengæld enige om, at man skal være ÆRLIG med, at man dater flere, hvis man bliver spurgt. Puha.
Mads Langer reglen
Og så var det, at Mads Steffensen lige fik smidt sin trumf: Det, han kaldte ’Mads Langer Reglen’: Har man været i seng sammen 3 gange, er man kærester! Den huggede Søren Rasted til med kommentaren: ’Der er ingen regler…. Det dejlige ved dating, man bestemmer selv, hvor langt man vil gå. Man skal følge sin mave.’
Og ja, det er jo det man skal. Følge sin mave. Gøre hvad der føles rigtigt for en selv. Sætte sine rammer og regler og finde ud af, om dem man dater spiller nogenlunde samme spil.
Hvad mener du?
Du kan læse mit indlæg om at date her.
20 kommentarer
D.Jørgensen
17/04/2020 at 16:35Er 100% enig i at multi-dating ikke kan undgå at reducere fokus på den enkelte(og iøvrigt let kan give stress, så gør det ikke selv)….og derfor mest giver mening hvis man enten A: ikke 100% søger kæresteforhold eller B: evt. vælger at tage chancen og kaster sig ud i at satse på en person, man forud er ret meget i tvivl om man passer sammen med og måske derfor midlertidigt lader “døren stå på klem” overfor en anden, som har meldt sig på banen sideløbende med dit “sats”!
————————————-
Hej Line!! 😉 Lige en lille hilsen fra en “ung” gut på 39, der er lidt små-forelsket i hende tv-værten jeg voksede op med på skærmen(TV2) i mine lidt yngre år….og som lige har opdaget du har en blog! Du holder dig jo siiiindssygt godt idag, kan jeg se! 😉
Deler iøvrigt også din interesse for at holde sig i form og træne….og kan jo se på dig at det lader til at virke hele livet, så jeg regner også med at fortsætte til jeg skal i kisten! 😉 Derudover tænker jeg også, at det med at være nysgerrig på næsten alt i livet…er med til at holde “sindet” ungt også! 😉
Så bliv endelig ved med at være nysgerrig! 😉
*møz*
Sanne
07/03/2020 at 18:12Hmm, der er jeg jo heldigvis slet ikke, men jeg ville nok også sige een ad gangen, af samme grunde som dig. Både at han fortjener det, og at jeg ville blive rundtosset. På den anden side sagde en klog kollega en gang, at man bare skal kunne se sig selv i øjnene. Det synes jeg er en ret go’ regel. Og Mads’ regel er vist forældet, især hos de unge, som har syltet sig selv ind i mærkelige regler og gjort livet besværligt for dem selv.
PS:Swingerklub har da ikke noget med dating at gøre.
PPS:Held og lykke med det hele. 🙂
M som i M&M's
31/03/2020 at 00:25De fleste mænd kan da godt multitaske indenfor få udvalgte områder😉
A little bit of Monica in my life
A little bit of Erica by my side
A little bit of Rita’s all I need
A little bit of Tina’s what I see
A little bit of Sandra in the sun
A little bit of Mary all night long
A little bit of Jessica, here I am
A little bit of you makes me your man (Ha!)
Mambo Number 5! (Ha!)
Helle
29/02/2020 at 23:18Ville ønske, at det var lettere at møde en skøn mand ude i virkeligheden. Men det er jo nærmest utænkeligt lige at ramle ind i een potentiel partner i køen i Netto.
Med fuldtids job, en hjemmeboende efternøler, alt det praktiske og træning osv., så er tiden til overs til ‘mig tid’ yderst begrænset.
Har testet 2-3 forskellige datingsider ud – cirka 2 måneder på hver – over den seneste tid. Det er en lidt mærkelig, kunstig måde at mødes på – mødes uden at mødes. Og hvis man, som jeg, ikke bryder mig selfies og derfor ser latterlig ud på ansigtsfotos a la ‘hjorten fanget i lygtens skarpe lys’ – så bliver man valgt fra af de åh så visuelt indstillede herrer, skævt smil – desuagtet at jeg faktisk ser ok ud i virkeligheden og er både sød og intelligent selskab. Det er der bare ingen, som når at opdage. Og jeg har altså ikke lyst til at ‘score’ en herre i en bar efter 7 1/2 l fadøl en lørdag aften. Så hvad gør man så…? Dette skal ikke opfattes som en klagesang, men blot en konstatering af at det der dating ikke lige er den letteste nød at knække… tror, at jeg prøver et af Minglr’s arrangementer som det næste. Så møder man da trods alt mennesker ude i virkeligheden.
Line Baun Danielsen
01/03/2020 at 00:59Åh Helle, ja virkeligheden er på alle måder bedst. Og jeg forstår så godt dine tanker med manden i baren efter 7 1/2 fad. Og hvis man har gået lidt til halsen, då er dømmekraften jo heller ikke på plads.
Der er flere der nævner nogle single sider på FB… Måske det var noget?
Kh Line
Henrik Kim Nielsen
12/01/2021 at 09:44Kære Line….
Faldt over dit opslag fra nytårsaften på LinkedIn, -… og fik lige et kort øjeblik lysten til at komplimentere dit billede.
Du ser super dejlig ud!
Mon ikke vi er en del frøer, der gerne ville “prøve” kysses 😉
Har iøvrigt kæmpe stor respekt for dine indlæg og blogs, og især omkring kun at “date one at the time”, Meetoo hysteriet… og din støtte til JDP!
Varme hilsner fra Ringsted
/Henrik
Håber kærligheden finder dig i 2021.
G.
29/02/2020 at 16:12Uerfaren uheldig “dum” date’er
Jeg har ikke før i tiden…prøvet det her før… med at date på denne måde…
Så med uerfarenhed – Ny Single. Kom der 20 kvinder ind på min date profil – da jeg slettede nogle stykker – som jeg mente ikke var mig – Så kom der bare nye søde kvinder ind igen. Når en kvinde ville i kontakt – så svarede jeg pænt – men pludselig var jeg i kontakt med 18 kvinder i alderen fra 39 – 62 år -fraskilte/enker/singler. Nogen ville mere…andre meget mere…Så “dum” jeg havde vist rodet mig ud i noget…jeg ikke helt kunne bunde i- overskue… indså at jeg måtte pænt – sige farvel til de fleste – ville ikke såre nogen – så gjorde det pænt på – det rigtige tidspunkt.
Må ærligt indrømme beholdt et par stykker – FY – G. (som jeg var i tvivl – om en kunne være den rigtige…)
Men jeg endte også i en hønse gård – (Det var måske godt – for så kunne jeg lære…det…)- flere kvinder – datede flere kvinder – det er åbentbart “normal“ i disse kredse – inde på date – at kvinder dater flere kvinder på en gang – så der fik jeg noget erfaring med at date – at det er “normalt” kvinder dater kvinder mange på en gang.
Jeg var åbentbart så uheldig – at havne der…i en hønse date – hvor – at vi var flere som date’er hinanden – vi havde åbentbart – uheldigt – alle de samme kvinder – på vores profiler – Så jeg vil sige jer – der blev hakket og hakket…hugget-Jalousi-hugget…- Det blev for meget…- så jeg skyndte…mig – meldte mig ud af hønse gården – tog lige…en kvinde med mig.
Jeg beholdt – En kvinde – som faldt rigtig i min smag – men vi bor for langt væk…fra hinanden – så det vil blive et langdistance forhold – men er enige om – at det godt – kan lade sig gøre. Så vi date’er i fred og ro – med hinanden – Jeg bruger kun tid – fokus på hende nu – ser hvad tiden…bringer os hen…
Fy-G.
Tanja Liv
29/02/2020 at 15:47“Kun”at date en af gangen kan altså oss minde lidt om skyhøje forventninger ?! Vi er vel for pokker ikk på udkig efter et nyt smart sæt træningstøj vel… og selv NÅR vi er det, så er det ikke altafgørende om det “kun” er smart st se på ? Eller om det passer – det skal føles godt at ha’ på. Og vi stårda ikke stille i butikken når det første ikke passer vel ? Eller det fjerde ? Vi klør på – for vi har BRUG for et sæt der passer til vores mission 😂 og ALT kan tales ihjel…. der ska’ være “det der” og lige præcis “det der” kan vi ikke se/mærke på et billede eller en tekst. Så date for pokker, og sig det som det er om du blir spurgt. Jeg tror ikke på at vi kan date med en dosmer seddel i hånden ✔️
Lars
29/02/2020 at 06:26En date ad gangen og hold fokus, vær seriøs og ikke mindst – udvis respekt. Mød op på din ud at have paraderne oppe, vær åben og vær klar til at lære et nyt menneske at kende.
Det kræver energi at date, og hvis vi dater flere på samme tid bliver det ikke helhjertet. Det er utroligt nemt at spotte en “seriedater”, og det er utroligt ucharmerende at date på den måde.
Meld ærligt ud fremfor at benche, ghoste eller hvad det nu ellers kaldes her i 2020. Alle kan overleve at modtage eller give en afvisning så længe det gøres ærligt og med respekt. Direkte tale er slet ikke så svært 🙂
Lars
29/02/2020 at 11:17Beklager de små tastefejl – det gik lidt stærkt på min iPhone.
G.
29/02/2020 at 14:54Hej Lars
Kan du forklare lidt mere…hvordan det er utroligt nemt…at spotte en “serie dater”?
Tak – 😊G.
Lene
27/02/2020 at 19:00Jeg har ikke den store erfaring med at date, men det vil føles forkert for mig at have gang i flere dates på en gang. Hvis jeg mærker, at vores kemi ikke er der, så er der ikke rigtig grund til, at bruge mere tid på det. Og så vil jeg pænt takke nej til at fortsætte med at have kontakt. Hvis der er potentiale for, at mødes igen er det med at aftale et møde indenfor kort tid, og synes en gåtur kan være super hyggelig, da man så er i bevægelse og snakken går ofte bedre end på en café med masser af mennesker. Jeg foretrækker, at møde en mulig date udenfor en datingside. I stedet via løb / job eller netværk. 🧡🌿
Jannie Müller
27/02/2020 at 16:14Hej
Helt ærligt så ved jeg ikke hvordan man gør. Hvilke sider der er aktuelle. Har nogle kollegaer der er på datingsider. Det virker meget overfladisk.
Er ellers meget udadvendt, men det der med at skrive frem og tilbage. Orker heller ikke det der med at skulle møde en hel masse. Så jeg forbliver nok single.
God dag til alle
Henning Neldeborg
27/02/2020 at 15:51For det første Line. Skal man trække et nummer hos dig??? Dating er vel det, som hver enkelt selv lægger i det. Er det en livsledsager man søger, er det sex og bare sjov og fornøjelser ? Man må finde den Datingside, der passer bedst til ens søgning og f.eks. bugner Facebook jo med masser af Datingsider for alle slags søgninger og helt gratis, så der er ingen grund til at betale andre for den ydelse….. “50-60-70+” – “Det grå guld” og andre indbydende navne har grupperne og de fleste styres af overvågne administratorer, så det eneste minus kan vel kun være, at man IKKE er 100% anonym, fordi det er ens egen facebook-profil man deltager med, men den kan jo indstilles, så ikke-venner kun kan se et minimum af ens personlige profil…… OG JÅW-DA disse sider har også lykkeriddere og skiderikker som alle andre Dating-sider…. Dating er en jungle og afspejler jo virkeligheden, som den er, så jeg tror ikke man er mere udsat DER, end hvis man søger partner de fleste andre steder, hvor det også er nødvendigt at se virkeligheden i øjnene…….. PS Fik jeg et nummer 😉
Line Baun Danielsen
27/02/2020 at 16:16Hej Henning.
Ha ha, træk et nummer. Tak for input – og som jeg skriver, jeg er dater en skøn mand, og dater kun en ad gangen.
DBh Line
Allan Gabet
27/02/2020 at 20:57Hej Line
ja det er nu over 30 år siden i rødovre ishockeyhal
at du lige ville tænke over at være lidt sammen med mig , ja det var den gang og unge tid
og jeg savner stadige at være ved dig , som den gang .
håber du og dan du dater er sød ved dig .
Hilsen Allan
Bente
27/02/2020 at 14:11Et væsentligt spørgsmål er vel så. Hvornår dater man? Er det at mødes til en kop kaffe/en gåtur/en middag eller andet at date? Hvor længe skal der gå imellem hver gang “man” mødes, før “man” dater? Siger du til din date, inden daten, at du forventer at han ikke mødes med andre, hvis han skal se dig igen?
Vh
Bente
Line Baun Danielsen
27/02/2020 at 14:23Hej Bente.
God vinkel… Jeg tænker personligt, at hvis man mødes op til flere gange, så bør man vel forventningsafstemme, så parterne er enige?
Hvad mener I andre??
Kh Line
Kim gundelach
27/02/2020 at 13:25Jeg er af den holdning at man kun dater en ad gangen alt andet er userioest. Hvis man dater mere end en boer man fortaelle det up front,og ikke kun hvis man bliver spurgt. Et andet spoergsmaal er om man skal lukke sin dating side ned?, mens man dater. Nok ikke ved foerste date, men man boer nok goere den inaktiv hvis det er muligt, hvis de foerste par moeder med den samme viser sig positive og man fortsaetter med at moedes.
Line Baun Danielsen
27/02/2020 at 13:31Hej Kim.
Dejligt at høres en mands vinkel. Jeg er helt enig.
Kh Line