Nu vil jeg for alvor gøre et forsøg!

Nu vil jeg gøre et forsøg for alvor!

Jeg har lige gjort det – oprettet mig en datingprofil. Denne gang er det ikke for sjov, men fordi jeg har brug for at finde ud af, om jeg nu virkelig ønsker at være single ’for life’, som jeg går og fortæller mig selv. Så ja: Nu vil jeg gøre et forsøg for alvor!

Vi talte om det nytårsaften til det selskab, jeg var til: Hvor man egentligt finder sig en partner – en livsledsager. Altså ikke bare en knalde-ven. Men en for livet. Statistisk set møder langt de fleste hinanden på jobbet. Det har jeg aldrig selv prøvet, og mit arbejdsliv som selvstændig indebærer jo ikke ligefrem kollegaer. Og kunder skal man holde sig langt fra.

Hvor finder man ‘Mr.Right’?

Jeg bliver sjældent inviteret til middage med blandede mænd og kvinder. Og jeg træner kun med kvinder i det fitnesscenter, hvor jeg kommer. Ligesom mine camps i Marbella også er ’kun for kvinder’. Så hvor er det lige ’Mr.Right’ findes, hvis det ikke det er på dating-centraler som Cafe Victor, Pangea, Lusso, eller hvad de nu hedder ’in-stederne’ for voksne her i København og omegn!

De fleste singler, jeg kender, har opgivet at finde kærligheden ’in real life’, selvom jeg da kender enkelte, der har mødt kærligheden ved køledisken i Irma, på golfbanen, eller på lufteturen med hunden. Nogen har held på Instagram, Facebook eller LinkedIn, hvor jeg også selv oplever at få (mest useriøse) henvendelser ofte fra unge mænd. Og ja ja, det er da bekræftende at vide, man stadig har seksuel tiltrækning på han-kønnet – men hvis det nu er kærlighed og en livsledsager, man søger, så er det jo ikke løsningen.

Hvis Sharon tør, tør jeg også!

Jeg oprettede sidste år en profil på Match.com (det kan du læse om her), fordi jeg ville se, hvilke mænd, der tog kontakt og høre om deres oplevelser i dating-verden. Det var ikke kønt! Det blev historien om falske profiler, og mænd der på ingen måde matchede de ønsker, jeg havde. Omvendt har jeg flere veninder, der med stor succes har datet og fundet kærligheden på nettet.

Nu vil jeg gøre et forsøg for alvor!

Profilbillede fra min allerførste datingprofil!

Jeg læste forleden, at den amerikanske skuespiller Sharon Stone var på dating og netværksportalen Bumble.com. Hun var blevet blokeret, fordi man troede, det var en fake profil. Hun skrev selv om det på sin Instagramprofil, og jeg tænkte: Wow, at hun tør!  For dette med at turde er jo en reel udfordring – ikke mindst når man er kendt.

Jeg husker for mange år siden, at en veninde oprettede en Tinderprofil for mig, hvor vi postede et profilbillede med ryggen til!! Et par dage senere ringede en anden veninde og spurgte mig: ’Er du på Tinder? Monte Carlo-drengene på DR har lige fortalt, at de har matchet en vært på Tv2 Lorry’!’ Jeg fik både koldsved og kvalme og slettede min profil promte! For hvor fedt er det lige. Det var dog ikke mig, men jeg har faktisk ikke turdet for alvor siden.

Men hvis Sharon Stone tør – så jeg sgu også! Men hvor jeg gør det og hvornår, det holder jeg for mig selv.

Du må meget gerne dele dine dating erfaringer med os – hvad virker, hvad virker ikke – og hvor har DU fundet kærligheden!

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

28 kommentarer

  • Øyvind Fagerstrand

    03/02/2020 at 11:24

    Kære Line,
    Du kan ikke løbe fra den du er. En offentlig kendt person og det er uanset om du søger lykken på café Victor, Tinder, Partner med niveau mv. Det åbner i midlertid op for flere interessante dilemmaer. Tør mændene henvende sig til dig? Er der nogle mænd der skræmmes helt væk? Er der mænd der alene af kendisfaktoren drages?
    Og så skal din eventuelle kæreste kunne leve med det faktum, at du er den du er.

    Jeg er ikke kendt og kender derfor ikke til fordelene og ulemperne herved, når vi taler om dating markedet. Det jeg ved er, at flere offentlige kvinder forsøger at “gemme” sig lidt, hvilket jeg personligt finder lidt trist. Vi er dem vi er. Dejlige mennesker med livsbagage og masser at give.

    Du har en klar pointe omkring flygtigheden på dating markedet. Jeg oplever det selv, for jeg har desværre været for længe en del af det game. Ikke bare fra de kvinder jeg har mødt, men også min egen adfærd er blevet flygtig. Tænker det er særlig udtalt, når man har været en del af det for længe. Det bliver vanskeligere at fordybe sig, gide/turde investere i mange dates med den samme, for at finde ud af om der kan være tale om kæreste potentiale.
    Jeg har holdt pause for at komme væk fra alt dette. Jeg øver mig i at genfinde “alvoren”, at virkelig ville det, glæde mig til at møde HENDE og så tror jeg det bliver nemmere.
    I øvrigt har jeg set din profil og selvfølgelig “likede” jeg dig. Held og lykke Line.
    Kh Øyvind

    Svar
  • Claus Nedergaard Jacobsen

    09/01/2020 at 14:01

    Ja, der er åbenbart en del mænd, som ødelægger det for de seriøse mænd på diverse dating-sites, men det er ikke altid sådan. Ligesom du som kvinde oplever, at overalt, hvor du kommer, så møder du kun kvinder, sådan er vi mange mænd, der også oplever det – blot med modsat fortegn. Rene mandearbejdspladser, sportsforeninger, som ikke har appel til kvinder osv. Bylivet er en mulighed for nogle, men det afhænger meget af personlighed og ydre. Der er jo grænser for, hvor seriøs en samtale man kan føre i nattelivets larm, og hvor man først og fremmest vurderer hinanden på det ydre. Jeg er født og opvokset på landet, og det er fantastisk at se, hvordan datingsites har bragt enlige sammen, som ellers ville være forblevet enlige til deres dødsdag, fordi de simpelthen ikke magter at føre sig frem i bylivet. Som andre har skrevet, så giver de jo netop muligheden for at komme dybt, bag om facaden, ligesom den gang man skrev kærestebreve til sin udkårne i årevis, inden noget så uskyldigt som et kys kunne komme på tale. Jeg kan bekræfte det, som G. siger: Vælg betalingsites – jo dyrere, jo mere seriøse kandidater. Selvfølgelig til en vis grænse. Jeg kan virkelig undre mig over, hvordan en attraktiv kvinde som dig kan have svært ved at finde kærligheden, men det handler jo nok netop om det: at du bliver vurderet på dit ydre og din facade og bliver mødt af mænd, der også kommer med en facade. Held og lykke med det.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      10/01/2020 at 11:25

      Hej Claus.

      Præcis – og sådan er det jo ofte at ballademagerne ødelægger det for andre. Og du har også ret med bylivet – det ER ikke der, muligheden for dybe samtale er. Og du aner heller ikke om folk er gift, i forhold eller andet. Men hvor er det ærgerligt, at det er blevet så svært for mennesker at mødes. Og ærgerligt, at datingkulturen er blevet en swipe og videre kultur, hvor man hele tiden tro, der findes noget bedre i næste swipe.

      KH
      Line

      Svar
  • G.

    08/01/2020 at 15:52

    Hej Line
    Jeg har nu været Single i 3 måneder – efter jeg gik fra min kæreste igennem 13 år.
    Jeg har tilmeldt mig et seriøs dating sted – det koster måske 300 – 500 KR mere end andre steder – men så møder man også seriøse og spændende partnere.
    Der er ikke alt muligt useriøst skrammel/skod derinde. Det er udvalgte personer – ikke alle kan blive godkendt – det er op til Bureauet at godkende – Ligsom de kontrollere om dine data er rigtige og seriøse – bliver kontrolleret. Og ikke alle billeder bliver godkendt.
    Det hedder.: PartnerMedNiveau.dk
    Du udfylder en masse spørgsmål – nøjagtig – mest udfyldt – du udfylder – jo større chance er der for at finde Mr.Right. Men husk at skriv alder fra starten på den mand du ønsker – tjek at du får det gemt eks.: 30 – 48 så er der en streg man trekker i bagefter gemmer + hvor der stilles spørgsmål.: Hvor vigtig er alderen for dig – hvor du trækker stegen hen til meget vigtig. Der er spørgsmålet hvor langt væk må din partner bo fra 0 – 500 km – så indstillet den afstand – man ønsker – men husk på drømme manden – kan også bo i Jylland.
    O.s..v får man div. Spørgsmål om rygning m.m…
    Du kan i første omgang lade være – at sætte et billede i – og Bureauet kan finde på – at kontakte dig – for at der ikke er nogen som misbruger dit navn – så må du bare sige – at du ønsker at være Askepot som søger prinsen på den hvide hest. At mænd ikke skal tage dig fordi – du er kendt. Det er klart den vil de kunne forstå. (De vil helst have vi har et billede eller flere).
    Du får gratis opret – hvor du udfylder din profil korrekt og nøjagtig.
    Så får du tilsendt omkring 10 – 20 mænd – som er nøje udvalgt specielt til dig – som vil passe til din profil – derfor er det vigtig at udfylde alle spørgsmål – helt korrekt ud til finger spidserne – for at de kan sende den rigtige Mr.Right ind til din profil.
    (Eks. Spørg Mr.Right efter et billede – kan du svare sødt – det kommer senere – først lære mig at kende – uden billede.
    På dating dagen kan han få sig en overraskelse – der hvor I skal mødes. Man kan sagtens skrive jeg går med en mode kjole og jeg går meget i dyrt mode tøj – jeg går op i at se godt ud m.m…så kan han allerede danne sig lidt et billede af dig som kvinde. Opføre han sig ikke ordentlig – bliver han smidt ud af dating siden – af Bureauet og du kan blokere ham og give besked til Bureauet – de tjekker op. Det er et seriøs sted hvor der skrives pænt til hinanden og tonen er pæn. Du kan også pænt slette/blokere ham – hvis det ikke er lige din type-noget for dig. Og så bliver der måske plads til en ny pæn seriøs mand.
    Man må ikke reklamere og heller ikke for din blog. Ellers bliver man smidt ud af dating siden.
    Efter gratis oprettelse – er der filter på mændende – du ser et sløret ansigt – men kan læse om dem på deres profil.
    Så kan du vælge Premium hvor du betaler – 1 gang om måneden eller 3 måneder eller 1/2 år.
    Så bare rolig – Jeg bliver ikke din konkurrent 😁derinde- for jeg har valgt PartnerMedNiveau dating Kvinde❤️Kvinde.
    Ønsker dig rigtig god fornøjelse – ønsker du finder Mr.Right et eller andet sted…
    Dating hilsen😊G.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      08/01/2020 at 23:24

      Hej Gitte.

      Tak for din mail, som jo er skøn inspiration og god viden for andre, der overvejer dating, og hvilke sites man skal gå på.

      Pøj, pøj til dig. Det er spændende, hvad der kommer ud af det.

      KH
      Line

      Svar
    • Line Baun Danielsen

      08/01/2020 at 23:22

      Hej Sanne.

      Det er der faktisk flere, der har foreslået. Eller en singlecamp for både mænd og kvinder !

      KH Line

      Svar
  • Birgitte

    07/01/2020 at 11:13

    Hej Line,
    Jeg har selv prøvet diverse dating sites, inkl. Tinder. Jeg må bare indrømme, at jeg ikke orker almindelige dating sider, da alle kan skrive til en. Og selvom man skriver, at man søger kærligheden, er aktiv, træner osv. og ønsker en partner der er det samme, så får man bare så mange useriøse henvendelser.
    SÅ jeg droppede alle dating siderne, og tilmeldte mig en gruppe for singler på Facebook. Jeg tog mod til mig, og oprettede en event. Vi var kun 4 ialt der mødtes til spisning, og jeg har set den ene af dem siden da. Så jeg tror mere på, at man kommer ud og mødes med andre singler.
    Held og lykke med det.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      10/01/2020 at 11:28

      Hej Birgitte.

      Jeg har også fået helt ondt i maven ved tanke. Og har sneak-peaket lidt på forskellige sider og tænker, åh nej!
      Jeg har fået flere henvendelser her på FB. Dem starter jeg lige med.

      Men tillykke til dig. Hvor er det skønt.

      KH
      Line

      Svar
      • G.

        23/01/2020 at 15:33

        Hej Line
        Nu har jeg været på PartnerMedNiveau.dk i over 3 uger.
        Jeg har aldrig prøvet denne her dating form før. Jeg har ikke lyst til de kvinder ude i byen – på kvinde/gay barerne – da der ikke er noget for mig – der ude i det miljø.
        Men ved at blive rigtig matchet – så må jeg da kunne finde min soulmate – spejle mig selv i min match date – måske kommende livsledsager.
        Jeg var lidt skeptisk i starten – med at lave en profil gratis – men jeg kunne jo hurtig slette igen – skulle lige ind og sneak-peek. Min profil var lidt oprettede – der væltet ind med kvinder på profilen men med sløret ansigter – men kunne godt igennem slør -fornemme hvordan de så ud – kunne læse kvindernes profil.
        Så åbnede jeg op og betalte – for at komme på – satte billeder ind og udfyldte min profil perfekt.
        Har ikke været skuffet endnu.
        Har fået ca. 28 kvindlige forslag – som match’er mig 69 – 100% – seriøst.
        Jeg havde også stillede krav…tastede det ind og tastede det ind som jeg ønskede…
        Kvinderne havde jeg valgt skulle komme fra hele Danmark. I en alder jeg ønskede.
        Der var 3 kvinder – som ikke var match’et rigtig til mig – de blev straks slettet. Resten virkede til at matche mig.
        Det var svært at vælge – derfor kunne jeg også være kritisk/kræsen…
        Jeg gik alle grundig igennem…så billeder af kvinderne – læste profilerne grundig…igennem…følte/mærkede efter…
        2 kvinder har slettet mig – men jeg har ikke nået at have kontakt med dem. Jeg har slettet ca. 23 kvinder – så nu har jeg 3 tilbage – de alle 3 kommer fra Jylland – (Kvinderne fra Fyn og Sjælland -Stor København var ikke lige de rigtige kvinder – jeg følte for… der tænder…mig).
        Dater 3 kvinder nu – skriver med dem – stiller spørgsmål og det samme gør de til mig – jeg vil lære kvinderne rigtig – at kende – 2 har fået min mail – da den ene sender sit hobby arbejde med billeder til mig o.s.v…og 1 har fået mit mobil nr. da jeg nok føler “måske” – det er hende jeg søger.
        Jeg trækker den i Max. 3 måneder og god tid at skrive sammen og tale i mobil. Så kan der først komme en live date ud af den (Jeg har ikke lovet de 3 kvinder noget).
        Hvis kemi opstår ved live date – med 1 af dem – kan det ende med – at det bliver et langdistanceforhold. Så må det være det i 1 års tid eller mere…En ender med at tage beslutningen og rive alle rødderne op – og flytte (Jeg selv står åben for det – vil gerne være flyttebart for kærligheden). Selv om jeg har en 91 m2 stor dejlig lejlighed i København – som jeg så må sige farvel til.
        Mit spørgsmål er – kan jeg date 3 kvinder? (selvfølgelig uden sex).
        Jeg har ikke erfaring med den form for dating. Men jeg er interesseret i dem alle 3 lige nu – de alle 3 kender ikke hinanden og bor i hver sin by – men jeg ønsker at finde den rigtige der passer til mig – så det er blevet svært…nu – når jeg er kommet så langt – vil helst ikke såre en af dem – måske der også er en eller 2 som springer fra – når vi live dater.
        Jeg kan også frygte de står der alle 3 og vil mig.
        Hvad har andre af erfaring – med lige det her med 3 data’s
        Ønsker dig Line og andre herinde – Held og Lykke
        😊G.

        Svar
  • Tina Jakobsen

    06/01/2020 at 13:54

    Kære Line,
    Held og lykke ! Jeg fandt selv min m e g e t søde kæreste på Dating for 8 år siden. Jeg var om muligt mere kristisk end dig, men kunne ikke se hvor jeg i en alder af (dengang lidt over midt i 40´erne) skulle finde en kæreste.
    Jeg fik mange useriøse hilsner, men også mange hilsner fra seriøse og søde mænd. Læs mellem linjerne og vær kristisk når du får hilsner.
    Pøj pøj.
    KH Tina

    Svar
    • Pia Bast

      06/01/2020 at 20:13

      Hey Line.Jeg har lige som mange andre surfet rundt på singel sider. Datet og gået hjem klogere hver gang.Og tænkte, singel livet må være for evigt. Der var ikke noget i vejen med mændene, men bare ikke det jeg søgte. Jeg fik også beskeder jeg stod helt af på af nogle mænd. Føj for den da.
      Så for 14 dage siden kontaktede en gammel kollega mig, jeg var gift da vi arbejde sammen, men var ikke blind. Der var intet imellem os dengang. Vi talte godt sammen og havde mange fælles værdier og interesser.Han spurgte om vi skulle lufte mine hunde, tja hvorfor ikke, vi luftede hunde og så skete der noget jeg ikke lige havde set komme, manden var jo blevet endnu lækre og meget sødere. Tja nu var jeg jo blevet singel og han var også singel. Så hvorfor ikke. HAN er jo lige det jeg har ledt efter og heldigvis er det gensidigt. Det er super dejligt at vi ved en del om hinanden, så det er ikke kun nyhedens interesse. Der er selvfølgelige nogle nyheder vi ikke kendte til.
      Så det kan lade sig gøre, jeg blaffer jo rundt på en lyserød sky og Syntes det hele er fantastisk. Tak for dine gode blogge og indslag. 🥰 Kærligst en meget forelsket Pia.💗🥳

      Svar
      • Line Baun Danielsen

        10/01/2020 at 11:45

        Hej Pia.

        Hvor lyder det sidste bare dejligt…. Held og lykke til jer begge. Godt at vide, at det KAN lykkes!

        KH
        Line

        Svar
    • Line Baun Danielsen

      10/01/2020 at 11:47

      Hej Tina.

      Elsker I deler jeres dating erfaringer… Det er til inspiration OG glæde, når man ser det kan lykkes.

      KH
      Line

      Svar
  • Sisse

    06/01/2020 at 11:29

    Held og lykke Line🤩har selv fundet kærligheden på det der engang hed msn.. er nu gift med ham på 13 år og stadig lykkelig.. havde nok aldrig kigget til hans side ellers.. men en krop kaffe, hvor han kiggede mig dybt i øjnene og gav mig sin tid, viste mig, at skønhed vitterlig kommer indefra😍 jeg havde ikke selv billede på min profil, da jeg var dybt usikker på hvem der så blev tiltrukket🧐 men det kan altså lykkedes🤞🏼Håber du finder kærligheden ❤️

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      10/01/2020 at 11:46

      Hej Sisse.

      Dejligt med succeshistorierne her i kommentarfeltet. Det kan inspirere både mig og andre!

      KH
      Line

      Svar
  • Lisa Thomsen

    06/01/2020 at 11:21

    Hej Line
    Det kan sagtens lade sig gøre …. ja, der er mange med andre hensigter end dine på nettet. Men der er altså også mænd, der leder efter det samme som du. Jeg har fået min andel af byliv, har ikke tid til at møde folk “analogt” og gider heller ikke at gentage nogle af de valg, som man gjorde i sine yngre dage, hvor det ikke altid var baseret på fornuft – men snarere en glad aften med hurtige beslutninger til følge. Det holder ikke. På nettet er der mulighed for at føre en “samtale” og lære hinandens værdier at kende over en længere periode – ligesom fortidens “pennevenner” – lad dig endelig ikke presse til hurtige møder, du ikke er klar til, bare fordi manden bare vil se om der er kemi. Hvis ikke han gider at lægge lidt arbejde i at kommunikere skriftligt, så er chancen for et intellektuelt match nok heller ikke så stort…. Hvis altså det, du søger, er noget der holder mere en 1 nat 🙂

    Svar
  • Lise Kønig

    05/01/2020 at 17:31

    Hej Line
    Giv den gas!!!!
    Har været på 3 forskellige datingsites…. og fandt kærligheden på Dating.dk.
    Det tog tid, energi, vedholdenhed og fokus at finde lige præcis ham, som nu fylder mine dage med glæde, grin, oplevelser og ikke mindst et nyt perspektiv på, hvordan livet også kan være.
    Der er mange søde, dejlige og skønne mænd derude – og også mange, som du vil synes er bøvede. Men en ting er sikkert – de er lige så usikre og modige som dig…. de fleste… i hvert tilfælde. For JA! Mængden ag dick-pics og henvendelser om regulær sex (på Tinder) er enorm – og det skal tages med et smil eller en kæk kommentar, men mængden af mænd, som søger en at være sammen med er mindst lige så stor. Kunsten er at turde sige ja til 1000 kopper kaffe, finde ud af hvad det egentlig er, du søger, og så turde vove at kaste sig ud i det, når det kommer.
    Personligt valgte jeg besvare alle – hver og en – på en respektfuld og ordentlig måde – om han var 64 eller 24 ( for ja – de dukker også op). Hver eneste af dem havde jo modet til at kontakte mig!! Sejt af dem! Derudover er de jo derude i virkeligheden, og man møder dem…. Jeg tror på, at det man sender ud, får man igen….
    Pøj pøj på nettet, kys 1000 frøer og mærk, at du er live fra halsen og ned❤️
    Lise Kønig

    Svar
  • Hanne Rask / Raskeriet.dk

    05/01/2020 at 16:07

    Hvor er det godt Line!
    Jeg har fundet skønne mænd på den måde! Generelt tror jeg dog, kærlighed handler om “noget indre”.
    De “rette” vibrationer, der skal tiltrække den rette partner. Det kan sagtens ske via en datingportal, for der er et udvalg, men i stedet for KUN at tjekke billeder ud, som vi jo gør sådan et sted, så prøv også at mærke efter hvad der sker inden i dig, når du ser et billede!
    Ja, det kan lyde fjollet, men jeg siger det, fordi jeg selv har haft den mest crazy oplevelse med et billede, jeg faldt over på Facebook. Jeg var slet ikke på jagt, men denne mand viste sig simpelthen at være min soulmate. Og jeg tror såmænd ikke det var hans udseende, der tændte noget i mig, mere den fuldstændig uforklarlige følelse af genkendelighed, der opstod i mig, da jeg så ham… Ja, længere historie naturligvis, men blot et input.
    Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke.
    Som et kendt og smukt ansigt som dit – og Sharon Stones – jo er, er det altid en lidt anden opgave…:-). Kæmpe knus.

    Svar
  • Lotte Hindsberg

    05/01/2020 at 15:53

    De 5 min jeg var på Tinder resulterede i en forespørgsel på om jeg var frisk på at blive bollet i røven, var frisk på en trekant og en erklærede mig han kærlighed. Det er bestemt ikke noget jeg skal prøve igen

    Svar
      • Pia

        10/01/2020 at 18:19

        Åh, det datingmarked er en jungle… Jeg har nu stort set været single i 20 år 😳 Jeg dur ikke til dating. Synes det er så kunstigt. Er mere til tilfældigheder, hvor man ser hinanden an i det “skjulte”, og på den måde lærer hinanden at kende. Men nu ikke fordi, det har givet en kæreste 😀 … nok fordi jeg ikke leder og har det jo godt nok. Vi klarer os jo ☺️ Det man/jeg nok savner i vores alder – 50+ – er nærhed, ømhed, respekt og tillid…vi lider lidt af hudsult, som det hedder i dag. Det vil kræve stort arbejde at have en kæreste, hvor man ikke havner i hverdagens tummerum… for det er jo ikke det vi vil… men gerne en livsledsager, bedste ven osv. og man behøver jo ikke bo sammen. Jeg har i hvert fald også brug for alenetid. Så det kræver rummelighed og kommunikation at have en godt parforhold. Men jeg er da klar, hvis han kommer ☺️ Jeg orker bare ikke netdating…er ikke god til det.
        Good luck ☺️

        Svar
  • Janet

    05/01/2020 at 12:20

    Held og Lykke – og pøj pøj.
    Selv er jeg godt afsat, men oplever frustrationerne fra singleveninder, der ligesom dig, har haft yderst tvivlsomme henvendelser og kedelige oplevelser. Kender til gengæld også flere, hvor kærligheden kom online, med efterfølgende bryllupsklokker og lykkeligt samliv. Så… det kan altså lade sig gøre.

    God dating – og mange hilsner fra Janet

    Svar
  • Lars A

    05/01/2020 at 12:14

    Kære Line,
    Kan kun ønske dig alt mulig held og lykke med projektet; men tror ikke at at vil lykkes og det har bestemt ikke noget med dig at gøre.
    Min erfaring er blot at dating sites på nettet er alt andet end seriøse (taler af erfaring)
    Er sikker på at du finder ‘mr. Right’ på den go’e gamle analoge måde, hvis du blot kikker i den rigtige retning.
    Men endnu engang pøj pøj…
    Kh
    Lars (en ‘gammel’ kollega)

    Svar

Skriv et svar