Gæsteblogger: Den 17. januar i år flyttede jeg til Las Vegas i Nevada. Jeg rejste herover for at flytte sammen med min ungdomskæreste Joe – og vi sagde JA til hinanden to måneder senere den 2. marts. For gammel kærlighed ruster aldrig!
Vi har ramt den første søndag i september, og denne måneds gæsteblog står i kærlighedens tegn. 4 kvinder deler deres fantastiske og vidunderlige kærlighedshistorier med os. Som inspiration til alle – for hvorfor bliver nogle par sammen for evigt? Hvad er prisen for at følge sit hjerte? Og mange andre vinkler kommer vi rundt om.
I første kærlighedsblog skal vi en tur til USA. For her bor Helle, der om nogen har taget et kvantespring for kærligheden. Det er historien om karrierekvinden i store, korporate virksomheder, som sadlede om for få år siden og uddannede sig til sexolog og parterapeut for at få mere tid til sin søn, der i dag er 22 år. En søn, hun har måtte efterlade i Danmark i kærlighedens navn. Læs Helle Fjord Hudsons opløftende fortælling, der handler om et helt nyt liv og 2 mennesker, der aldrig blev færdige med at elske hinanden.
Helle’s fortælling:
’Joe er amerikaner og oprindeligt fra Queens i New York. Han er 62 år og jeg er 53. Vi mødte hinanden første gang på et diskotek i Herning i 1988. Jeg var 23 og Joe var 32. Han var udstationeret i Tyskland for det amerikanske flyvevåben, og han rejste med jævne mellemrum til Karup nord for Herning på TDY (Temporary Duty = midlertidig tjeneste).
Vi var kærester i knapt 4 år, og forskellige årsager drev os fra hinanden i 1992. Og sådan var det indtil oktober 2016. Vi fik igen kontakt med hinanden, og kort tid efter besluttede vi os for at ’go for it’. Joe friede til mig på mors dag, den 14. maj 2017 ved Lake Mead’s bred få hundrede meter fra Hoover Dæmningen.
At flytte efter kærligheden
Mange spørger mig, hvorfor jeg er flyttet efter kærligheden. Og det korte svar er: Fordi vi aldrig blev færdige med at elske hinanden dengang.
Vi var kærester fra jeg var 23-26 år. Jeg troede faktisk ikke 100% på, at han elskede mig. Fordi når han ikke viste mig kærlighed på den måde, JEG mente, jeg skulle have den, var det nok fordi, kærligheden ikke var der.
I dag har jeg kontakt til mig selv på et dybere niveau. Og jeg ved, at jeg er værdig til at modtage kærligheden, sådan som Joe viser og giver mig den. Og nu TROR jeg også på den, fordi jeg har sniffet til så meget grønt græs på den anden side af hegnet til at vide, at græsset gror bedst der, hvor jeg selv vander det!
Jeg valgte at flytte til Las Vegas, fordi vejen til en arbejds- og opholdstilladelse i Danmark for Joe er langt sværere og mere tidskrævende, end det er for mig den anden vej. Og så er det faktisk noget sjovere at genoptage vores fælles liv i den varme ørkensol i Nevada!
Kærlighed og savn
Det er en kæmpe gave at finde kærligheden på ny. Kærligheden til sig selv og til et andet menneske. Og så endda i helt nye omgivelser. Det er en spændende rejse at opleve alt det nye omkring lige fra sproget til kulturen og hverdagens små udfordringer som fx strømmen og den anderledes støvsuger.
Jeg savner mest af alt min søn Markus, som desværre fik afslag på sin visumansøgning, da vi gik i gang med 2. runde af processen. Det er hårdt ikke at kunne kramme ham og besøge ham jævnligt og være hans base med tryghed og omsorg, som vi alle har brug for uanset alder.
Jeg savner naturligvis også min store, dejlige familie og mine vidunderlige venner. Men vores digitale muligheder i dag er jo fantastiske, og jeg taler heldigvis med min søn stort set hver dag på WhatsApp og med familie og venner flere gange om ugen
Jeg har fundet RO i Las Vegas
I dag har jeg har fundet ro og frihed. Jeg må ikke arbejde, mens min visumproces er i gang. Og det er en gave, fordi jeg i årevis har pisket mig selv og arbejdet 70-80 timer om ugen. Jeg har opdaget, at det mest handlede om min egen forestilling om, hvad jeg troede ’man’ forventede af mig. I dag forsøger jeg at begrave den illusion.
Utroligt at jeg skulle flytte 10.000 km væk for at få det på plads. Men der er min fantastiske mand en klippe. For han giver mig ikke lov til at have dårlig samvittighed over, at jeg ikke kan bidrage med en indtægt. Tværtimod støtter han mig i at gøre gode ting for mig selv, såsom at meditere, gå til yoga, netværke rundt omkring i byen og tage på ekskursioner for at se landet.
”We’re good, Helle”, siger han. ”Because this is what we want – remember? A happy wife is a happy life”
Og hvad så med kærligheden – 7 gode råd!
Starten var svær for os med den store afstand både i kilometer og tid. Indtil jeg fik mit visum og kunne rejse ind for at bo sammen med Joe, kunne vi jo ikke mødes og fysisk røre hinanden, når vi havde lyst. Vi skabte i i stedet et nærvær over Skype og Messenger på bestemte tidspunkter på dagen, der tog hensyn til den 9 timers tidsforskel, der er mellem DK og Nevada. Vi lærte at lytte bedre til hinanden, og vi lovede hinanden at blive ved med at være nysgerrige på, hvordan vi hver især tænker, agerer og handler.
Som parterapeut og sexolog ved jeg, hvor vigtigt det er, at vi har styr på fortidens kærlighedshistorik. Man skal ikke trække dårlige referencer med ind i mødet med et nyt menneske. Send i stedet en tak bagud til den/de partnere, du har haft. Lad ikke vrede, frustrationer, had, jalousi fra det gamle forhold smitte dit syn på din nye partner. Så giver du en straf videre, der ikke er berettiget og slører fokus på din nye partners skønhed og dejlige værdier.
Her til sidste får du min 7 bedste råd til et godt kærlighedsliv:
1)Dyrk det, I er gode til sammen og vælg fra tid til anden en ting I sammen gerne vil blive bedre til ( samtaler, sex, rejser, ølsmagning)
2)Brug IKKE dit parforhold som losseplads. Hav fokus på det, der vedrører JERES kærlighed, samhørighed, intimitet og erotik sammen.
3)Hold fast i dine egne mål, udvikling og selvindsigt. Lad være med at projicere skidt over på din partner, der hører hjemme hos dig. Din succes, læring og fejltagelser er dit eget ansvar.
4)Giv kærlighed betingelsesløst uden henblik på at få. Føl dig velsignet for det, du ved, du er god til at give. Det kommer tifold tilbage til dig helt af sig selv – måske på en endnu bedre måde
5)Vær nysgerrig og åben på at lære mere og nyt om din partner.
6)Svesken på disken. Hvis det seksuelle ikke fungerer mellem jer, så lad være med at tie det ihjel. Svesken på disken og fortæl hvad du oplever i dig selv (ikke hos den anden, for så bliver det en gang fingerpegning). Sex, især god sex, er for mange baseret på myter og illusioner som ikke har en sandhed i virkeligheden. Vores kroppe forandrer sig gennem livet, og hvis vi ikke selv opdaterer vores viden om og kærlighed til vores egen krop, kan vi heller ikke forlange at vores partner skal gøre det. Definér dit sexliv på ny, og lad være med at vente på at det I gør nu, ikke fungerer. Vær ikke bange for at sadle om. Sex er meget mere end erektion, penetration, orgasme og udløsning. Dyrk din egen måde at definere x’et i sex og lad det tage den tid, det tager. Og stop med at find svarene i ugeblade! Din lyst og seksualitet kan af gode grunde kun defineres og italesættes af dig
7)Leg og grin sammen. Boks med hinanden, rul rundt på gulvet, kild hinanden, spil brætspil, byt tøj, tag parykker på, dril hinanden, overrask hinanden, dans , skriv kærlige, sexede, frække beskedder, hav en nøgendag derhjemme indimellem.’
TAK for din skønne historie Har. Har du lyst til at dele din kærlighedshistorie med os – hvad enten den er smertefuld eller helt igennem videnunderlig. så skriv til mig på : line@lbdkommunikation.dk
Du kan læse de tidligere gæsteblogs i serien Kvinder og Alder og Kvinder og karriere på min blog.
11 kommentarer
Hanne
11/09/2019 at 11:36skøn skøn fortælling fra det virkelige liv 🙂
Helle Fjord Hudson
16/09/2019 at 21:38Kære Hanne. Beklager mit sene svar. Det er først nu jeg har opdaget, at der var kommentarer under blogindlægget på Line’s side. Mange tak for det. Dejligt du skrev.
Henrik V Blunck
08/09/2019 at 15:29Genial historie, og gode kærlighedsråd.
Det er så livsbekræftende, at I har fundet jeres vej. Stor tommel-op til det, og fortsat god vind med <3
Helle Fjord Hudson
16/09/2019 at 21:37Kære Henrik. Beklager mit sene svar. Det er først nu jeg har opdaget, at der var kommentarer under blogindlægget på Line’s side. Tusind tak fordi du skrev – det glæder mig du læste med.
Carsten
05/09/2019 at 12:00Sikke en livsbekræftende historie der er her. En af livets små perler, man bliver bekræftet i at livet og vejen i livet er fyldt af oplevelser. Jeg er specielt vildt med at parykker bliver taget frem – for hvad sker der lige præcis ved at tage en paryk på 🙂
Helle Fjord Hudson
16/09/2019 at 21:35Hej Carsten. Beklager mit sene svar. Det er først nu jeg har opdaget, at der var kommentarer under blogindlægget på Line’s side. Dejligt du skrev, mange tak for det. Parykker er virkeligt fantastiske, fordi man går ind i en anden rolle og det kan nogle gange løsne op for nogle gemte fantasier og man træder ind i en forestillingsverden og kan aktivere nogle nye dynamikker sammen. God fornøjelse med det, når/hvis du kaster dig ud i det.
Carsten
09/10/2020 at 14:27Hej Helle
Så er det min tur til at finde frem til denne blog igen. Det er helt sikkert en vild verden, som jeg kun havde kendt meget lidt til da jeg skrev herinde sidste år. Nu har jeg arbejdet med det i mere end et år, og jeg må sige, at det er en stor verden at begive sig ind i. Der er mange aspekter man ikke tænker over i dagligdagen…
De oplevelser vi har her ved https://parykker.dk/ – kan være skelsættende.
Dorthe
04/09/2019 at 22:00Fantastisk historie Helle! 😊💕Livsbekræftende og rørende! Tak for dine gode råd og for at dele ud som du gør! Kh Dorthe ❤️
Helle Fjord Hudson
16/09/2019 at 21:32Kære Dorthe. Beklager mit sene svar. Det er først nu jeg har opdaget, at der var kommentarer under blogindlægget på Line’s side. Mange tak for det. Dejligt du skrev. Jeg er selv ved at lave en blog på dansk og engelsk og glæder mig til at skrive om de mange fantastiske ting jeg oplever hver dag herovre.
Sanne
03/09/2019 at 12:05Åhr, den slags historier smelter mit hjerte! Og tak for de gode råd. Al mulig held og lykke fremover. 🙂
Helle Fjord Hudson
16/09/2019 at 21:31Hej Sanne. Beklager mit sene svar. Det er først nu jeg har opdaget, at der var kommentarer under blogindlægget på Line’s side. Mange tak for det. Dejligt du skrev