Jeg har skiftet ud i citaterne på min tavle. Det skete efter det seneste møde med min kloge coach. Egentlig handler vores møder om, hvordan jeg optimerer min forretning og min tid – men forretningen er jo MIG og samtalerne handler derfor om MIG. Forleden så hun mig dybt i øjnene og bad mig sige: Jeg er perfekt som jeg er!
Perfektionisme er mange kvinders værste fjende. Det er i hvert fald en af mine – også selvom jeg samtidig opfatter det som en af mine store styrker. I alle mine 28 år på TV levede jeg efter parolen: ’Du er aldrig bedre end din sidste præstation’. Det gør jeg desværre stadig: Jeg er altid velforberedt til fingerspidserne. Jeg går aldrig ud ad døren, uden der er ryddet op. Jeg reder min seng hver dag. Jeg retter puderne i min sofa, og jeg kan bedst lide, at kanterne på min græsplæne er snorlige! Som en veninde engang sagde: -Selv mælkekartonerne i dit køleskab står i alfabetisk orden !!!
Og sådan noget er farligt, fordi man risikerer at gå ned med stress (præcis som jeg gjorde). Men det har også en anden pris, som min kloge coach Charlotte Mandrup forsøgte at forklare:
’Jo mere du anstrenger dig for at være perfekt, jo nemmere er det at fange dig i en fejl. Jo mere perfekt du er – jo mere skrøbelig er du’.
Jeg lyttede, nikkede og noterede på min blok. Og jeg forstod godt det kloge budskab. Det handler jo også om, at vi aldrig overrasker positivt, hvis vi altid leverer det perfekte. Vi kan næsten kun blive fanget i en fejl, hvis vi altid er … perfekte. Men det er voldsomt grænseoverskridende at give slip og stræbe efter det uperfekte, hvis perfektion og velforberedthed netop er en del af det BRAND, man har bygget op, eller ligger dybt i ens DNA.
Så hvordan slipper vi perfektionen og lærer os selv, at mindre er ’godt nok’?
-Du må flytte dine grænser, svarede min coach, som var det lige så nemt som at viske den ud på et landkort og sætte en ny streg!
’Du må flytte dine grænser i forhold til, hvor perfekt ting skal være. I forhold til hvor velforberedt du føler, du skal være. Start med at sige til dig selv: Jeg er perfekt, som jer er! Og sig det til dig selv hver dag.’
Det er ikke en nem opgave. Jeg synes faktisk, det er svært og stærkt grænseoverskridende. Jeg kan godt SIGE ordene højt eller skrive dem – men at GØRE det bevidst: At skrue ned for ambitionerne. At forberede sig lidt mindre. At droppe kontrollen og det at have styr på alting… Puha – jeg får næsten koldsved ved tanken.
Men nu står ordene på min tavle, som en ny lov, jeg skal lære. Og jeg øver mig i mere laissez-faire: Min seng står uredt, den røde kuffert har indtil i morges stået på trappen i dagevis, der er tandpasta i håndvasken, og ukrudt i indkørslen. Jeg har det ikke godt med det. Men jeg træner min tærskel i håb om, at det er ’det nye perfekte’ om en måned.
Jeg skal være stærk – også i min forretning. Og hvis det starter med erkendelsen af, at jeg er perfekt som jeg er, så er det … perfekt!
Hvor perfekt er du?
Ps: Det perfekte billede øverst er taget af den super dygtige portræt fotograf Claus Peuckert
11 kommentarer
Henrik V Blunck
25/06/2019 at 21:32Klog coach. Det ER vigtigt, at lære, at acceptere, at nogle ting bare er som de er. Vi er vores egne værste fjender, og da du selv har været nede med stress, genkender du sikkert også, at vores fejlagtige mønstre genopstår som små monstre.
Vi har et valg: vi kan lade fejl/mangler tynge os, eller netop sige ‘pyt’, og lade det mulige være det nye perfekte.
Tak for endnu et glimrende indlæg.
Sanne
21/06/2019 at 14:42Jeg prøver også at slappe lidt mere af med at det hele skal være i orden altid og styr på alt. Men har det bare bedst med orden omkring mig og i mit hoved. Det er nok en kvindeting. Rigtig go’ weekend. 🙂
Christina
20/06/2019 at 23:41Kære Line
Tak for et af de klogeste blog oplæg jeg har læst i nyere tid. 🙏🏼 Ikke kun klogt, også tankevækkende og lærerigt. Jeg håber, at jeg kan slippe perfektionisten – bare lidt, så det bliver muligt at fokusere på andet end “fejl”. 😊
Mette
20/06/2019 at 13:39Sødeste Line, jeg rammer måske ikke lige ind i “målgruppen”, men til trods for det så læser jeg fra tid til anden dine blogindlæg. Jeg synes nemlig, at mange af dine vinkler på livet kan bruges uanset alder og at din livs-viden med fordel kan bruges af nogle af os unge kvinder <3 Som dette meget fine indlæg, som får mig til at tænke over, at jeg ikke altid behøver rydde ungernes legetøj op, redde 4 senge inden afgang, sørge for at der er nyt indhold i madpakkerne hver dag… Det hele behøver ikke være så perfekt – faktisk så er man allermest i balance, når disse ting kan "flyde", mens man nyder en stor kop mocca på terrassen! Tak for dig og tak for dine dejlige blogs og Insta – jeg nyder at følge dig <3 Knus fra Mette på 33 år
Line Baun Danielsen
20/06/2019 at 15:20Tak Mette for din søde kommentar. ALLE er velkomme her…. Også dig på 33 – det gør mig bare stolt og glad 💃💃
Jane
19/06/2019 at 20:59Fed indslag 👍☺️ Perfektionismen bunder i skam. Skam bunder i frygt for ikke at høre til. Vi er alle i en kultur der tilbeder i én form for perfektionisme, den der polerer vores image iht kulturen (udenfor én selv), frem for den der dyrker hvad man selv er bedst til og best som, uanset om det er “godt nok” udadtil. Det er oftest set hos kvinder. (mænd har, generelt, andre trælse performance issues..)
Perfektionisme drejer sig om de andres meninger om os. Person(ligheden) bliver vel usynlig, når man er “perfekt”. Så er man perfekt som kvinde ifølge de hel gamle normer som agerer stadig i skyggen igennem uskrevne regler. – Der er også den klassiske: jeg vil gøre min far/mor/forældre stolte så de elsker mig eller ser mig og generelt “all of the above” . Men igen er det følelsen at høre til, med, accept og kærlighed man stræber efter. Ofte ubevidst.
— Laisser faire er nok ikke noget der skal dyrkes all round når man er perfektionist. Man skal vælge sine områder at give den fuld skrald på, så som sit arbejde. At være velforberedt ar jo afgørende for at opleve succes og især mærke selvtilliden.
Og man lærer at slappe af med sine kære. Man behøver ikke at servicere 200% og polere sølvtøj etc.. at se dem i øjne og bare give sig tid til at være samme, tale, grine, grine og grine 😉
Line Har du lagt mærke til din tavle er fyldt med ordrer og belastning til dig selv? hvad med:
1/ Jeg er et kærligt og velfungerende menneske (og det er nok i sig selv).
2/som ser lyst på livet, nyder det og
3/ giver plads til mine drømme.
4/ udfordringer er jeg ikke altid herre over men
5/ hver dag er en ny chance
og alt det, er jeg taknemlig for 💝
(bare en tanke jeg fik da jeg så tavlen og ikke yderlige pres håber jeg 😉 )
Kærlig hilsen, Jane 💝☀️
Lone Roger Andersen
19/06/2019 at 20:29Du er jo neto perfekt som du er skriver du… .hvis du er en person, der elsker at der er orden i sagerne….så er det vel ok…det er i min verden at acceptere sig selv som man er, her og nu….Hvis den måde tingene gribes an på belaster os, ja så er det jo også ok at ændre det på en stille og kærlig måde. Tænker at det er vigtigt at lære at mærke efter om vores måde at handle og agere på føles godt og rigtigt. Så hvis vi vælger at kæmpe med vores personlighedstræk så tror jeg at det er vigtigt at huske at være blide, nænsomme og tålmodige med os selv….lidt mindre kamp lidt mere kærlighed.
Dorthe
19/06/2019 at 16:26Jeg er sikker på det nye sort – udover 50’erne og 60’erne – er at turde give mere slip og være mere uperfekt – vi er nemlig perfekte som vi er! 😊
Sagt med andre ord være nærværende i relationer og være os selv. Dette vil også gavne alle vores skønne unge mennesker, der lider under denne stræben efter at være perfekt! Specielt vores unge piger – dette er jeg vidne til i mit professionelle liv. Og det gør ondt! Lad os hylde at være præcis som vi er og det er ok at rode lidt ind imellem 😊😉🌸 Jeg har som mange andre også opdaget at perfektionisme fodrer stress og har derfor også som en anden skriver her, arbejdet med at skrue ned for det 😊😎 Vi kan godt 😊
Britta Jacobsen
19/06/2019 at 12:51Godt emne Line 😃
Hvorfor går flere kvinder end mænd ned med stress – et af svarede er noget med vores niveau og forståelse af, at vi skal være perfekte. Hvem gavner det? Hvem stråler mest? Dem der hviler i sig selv. Ja det kræver træning at være i nuet, ikke at skulle nå al ting og dermed måske ikke nå blot at være og nyde. Line når vi er på vores herlige fitness Camp, så stråler alle. Hvorfor mon – måske fordi vi slet ikke er perfekte der, og vi forventes ikke at være perfekt, vi stiller ikke krav til os selv om at være perfekt. Vi er fuldstændig ok som vi er. Det er vi også alle de andre uger om året.
Gitte Haaning Høj
19/06/2019 at 12:44Kære Line
Jeg er jo en af de heldige som både har drevet virksomhed sammen med dig OG også fået et skønt venskab, så jeg kender dig både frontstage og backstage. Jeg ved derfor hvor professionel du er, hvor velforberedt du er, hvor vigtigt det er for dig at levere varen og jeg synes IKKE at du er god nok som du er!!!! Jeg synes, at du er FANTASTISK OG UNIK som du er – både frontstage og backstage – ikke mindst fordi du netop tør italesætte pointer som i denne uges blog 🙂 Jeg er ikke sikker på, at du nogensinde når dertil, hvor du stiller dig tilfreds med mindre perfektion end nu – det er jo en af de egenskaber, som gør dig unik. Måske i stedet en øvelse i at tage mindre ind – for mange vil jo gerne inkludere dig i løsning af forskellige opgaver. SÅ… i stedet for at gå på kompromis med kvaliteten (som oftest ligger et godt stykke over 100%) – så måske i stedet takke nej lidt oftere 🙂 Bare ikke til mig naturligvis (griner).
Så – Line – DU ER PERFEKT, uanset hvad du selv mener 🙂
tina/mormormedstiletter
19/06/2019 at 11:13Klog coach du har der:-)!
Jeg arbejder med præist det samme som du og har egentligt gjort det i 4-5 år nu.
Det virker!
Jeg er ikke nær så uptight omkring alting, som jeg var engang og det har gjort mig meget mere rummelig og afslappet.
Jeg er simpelthen perfekt nu!! 😉
Svært at sige og skrive højt, men nødvendigt.
Jeg håber, det lykkes for dig også, for du er nemlig allerede PERFEKT:-)