• Home
  • /
  • Livsstil
  • /
  • Nu er vi for alvor igang, og det gør ondt !
Så er vi for alvor igang, og det gør ondt!

Nu er vi for alvor igang, og det gør ondt !

Jeg har taget hul på anden uge af mit nye liv. Nu er vi for alvor igang, og det gør ondt ! Der er nærmest ikke en eneste muskel i min 55-årige krop, der ikke er bare lidt øm.

Nu er vi for alvor igang, og det gør ondt!

Chinups – ellers armhævninger på stang.

Min nye og super dygtige coach Marie Louise Cramer havde mig under kærlig behandling i sit træningstudie i mandags. Og der blev gået til den. Marie Louises plan var i første omgang at se, hvor jeg står fysisk og se, hvilken teknik jeg har har i forhold til de øvelser, vi skal lave. Jeg har ikke trænet rigtig hårdt siden september, så jeg var godt klar over, at det ville blive sejt både under træningen – og efter ! Og lad mig sige det, som det er: Jeg kan næsten ikke rejse mig fra min stol!

Første uge i vores vores fælles projekt, hvor jeg vil investere i min krops fysiske balance mentalt og fysisk havde især fokus på søvn. Jeg sover, som jeg beskrev i mit indlæg i sidste uge ad H til, og Marie Louise havde derfor sat mig på en noget skrap søvnkur.  Jeg skulle blandt andet slukke TV, computer, mobil og Ipad efter klokken 21 og sigte på en sengetid klokken 22. Det er svært for een, der er vant til at se nyheder kl. 22 og 22.30. Der var også dømt nul vin hele ugen, og ingen kaffe eller sødt efter klokken 15. Puha ! Men det gik over al forventning.

Jeg har fulgt planen næsten til fulde, undtagen onsdag, hvor jeg var i Sorø og holde foredrag om aftenen. Lidt svært at komme tidligt i seng der. Jeg snød også med et glas vin den aften. FY ! Hvordan sov jeg så ? Mandag og tirsdag frygteligt – onsdag og torsdag måtte jeg tage en halve sovepille. Siden er det gået nogenlunde. Søndag sov jeg faktisk som en drøm og vågnede klar og veludhvilet. Men jeg ved godt, det er en lang proces at lære at sove ordentligt igen.

Mandag skulle jeg have den første store tur – fysisk hos Marie Louise Cramer. Som I kan læse på både mit og Marie Louises blogindlæg  fra sidste uge her og her skal jeg styrke både arme, ben og ryg . Og ja, vi skal forebygge mormorarme og hæve rumpetten lidt.

Jeg lagde ud med 500 meters roning i maskine på tid. Jeg havde glemt, hvor hårdt det er.

Nu er vi for alvor igang, og det gør ondt!

Squat for bagdelen med 35 kg

Derefter så programmet sådan ud:

4 runder af:

Squat med vægtstang (Her går man helt ned i knæ med en vægtstang på ryggen), vi sluttede på 35 kg. (8 rep)

Armhævninger i stang ( man kalder dem chinups). Dem troede jeg ikke, jeg kunne. Men det gik faktisk ok. (5 rep)

3 runder af:

Lunges med en 12 kg kettle bell i hver hånd ( 8 rep). En ren “tortur”øvelse for bagdelen ! Men den virker.

Skulder pres med 8 kg vægt ( 8 rep) – hjælper bla. på mormorarme.

Nu er vi for alvor igang, og det gør ondt !

Planke med 10 kg og strakte arme pga min dårlige skulder

3 x 30-60 sekunders planke med 10 kg vægtskive på ryggen. Den styrker både ryg og mave.

Og så sluttede jeg helt umenneskeligt med en intervaløvelse på en cykellignende maskine, for at forlænge forbrændingen efter træningen, som Marie Louise forklarede. Jeg smagte jern i munden bagefter. Jeg klappede mig selv på skulderen, da jeg gik.

Nogen af Jer tænker måske: Det gider jeg ikke – men I skulle prøve, det er sjovt at udfordre sig selv. Jeg er godt nok øm i dag. Men jeg har det så godt, og jeg ved det er godt på den lange bane. Nu skal jeg træne selv resten af ugen, og Marie Louise har sat et nyt fokus på vores træning: Vædske.

Jeg synes, der er svært med at få drukket nok vand i det daglige. Dels skal man rende på toilettet i tide og utide, hvis man skal drikke de 3 liter, de kloge hoveder siger, vi skal indtage. Marie Louises råd er 1,5 liter om dagen – 2 på de dage, hvor jeg træner. Og kaffen må gerne tælle med.

I den kommende uge skal jeg føre skema både over min søvn og mit vædske indtag. Det bliver spændende.

Er du med på vognen ?

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

12 kommentarer

  • Inge

    09/02/2017 at 11:16

    Hej Line.
    Jeg er 70 år, og jeg forsøger at røre mig så meget som muligt. Det bliver ikke den hårde træning som du præsterer. Min mand og jeg går til dans 2 gange om ugen og en gang gymnastik i vores ældrecenter her i byen. En dag om ugen går jeg stavgang, og turen er på ca. 7 km. Det synes jeg er dejligt, for på den måde kommer vi også ud blandt andre jævnaldrende. Når man går sådan en lang tur tænker man ikke over hvor langt man går, når man samtidig får en god snak med de forskellige man går sammen med, om alt muligt der rør sig i tiden. Vi er en gruppe på omkring 20, som mødes hver tirsdag kl 9.30 hele året rundt.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      10/02/2017 at 11:15

      Hej Inge.

      Hård træning eller ej… Du får rørt dig. Din mand og dig passer på jer selv og har det sjovt samtidig… Hvor er det en dejlig historie.

      Tak for at dele den med os.

      KH
      Line

      Svar
  • Sanne Klyver

    08/02/2017 at 19:17

    Hej Line

    Det lyder bare sååå super fedt det du gør for dig selv… og ja pisse (undskyld mit franske🤗🙊)hårdt er det men det betaler sig… hvor mange x om ugen træner du? Du ser fantastisk ud og du får en stor 5 af mig for de chin up’s der🖑
    God træning

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      09/02/2017 at 09:40

      Hej Sanne.

      Jeg træner i snit 3 gange om ugen. En gang hårdt, som beskrevet. En gang løb (3,5 km) og så en gang træning herhjemme med lidt yoga og de vægte jeg selv har.

      Jeg lægger nogle øvelser ud efter næste træning, som I kan bruge hjemme. Jeg synes selv det er rart at man ikke altid skal i fitness centret men kan klare det hjemme med den tid man nu har, og de der chinup.. Jeg troede ikke jeg kunne. Men nogen gange kan man jo mere end man tro – som Peter Plys vist sagde noget i retning af.

      KH
      Line

      Svar
  • Nete Barløse

    08/02/2017 at 16:45

    Hej Line. Jeg er så misundelig på dig iforhold til din energi til at træne og holde det. Kan du ikke sende mig bare lidt af det eller også et godt solidt spark i R…… Jeg har bare så mange undskyldninger og har skiftende arbejdstider, så jeg synes altid der mangler energi og tid.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      09/02/2017 at 09:44

      Hej Nete.

      Jeg kender så godt det med de skiftende arbejdstider, der spænder ben for at det man gerne vil. Man kan ikke rigtig være med på hold, og nogle dage er man træt om morgene efter lange skift.
      Mit eneste råd er GØR det alligevel. De første 5 minutter er onde, men så bliver det rart. Og bagefter klapper du dig selv på skulderen og siger: Jeg gjorde det!
      Hvis du har råd, så prøv en personlig træner et stykke tid. Det er en god måde at komme igang på, Jeg har nogle navne, hvis du vil have lidt hjælp til det. Når du er i gang – så kan man godt køre selv.

      Og husk man FÅR energi af at træne.

      KH
      Line

      Svar
  • Helle Sas

    08/02/2017 at 14:20

    Al din motioneren gør mig helt træt på forhånd. Det er så overskudsagtigt, at jeg ikke ville magte det. En gåtur og få øje på de første spæde forårsbebudere, lidt maveøvelser og et par armstræk – og så tid til bare at være.
    Det er vinter, det er koldt – det er putte-tid.
    Håber du når i mål med dit nye jeg;)

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      09/02/2017 at 09:37

      Hej Helle.

      Det er jo ikke meningen – jeg skriver alene for at motivere andre til at gøre lidt ekstra for sig selv. Der er intet i vejen med en dejlig gå tur. Det gør jeg også med min lille hund. Mit budskab er blot, at de vi investerer i vores krop og sundhed kommer godt igen, når vi bliver ældre.
      Nyd foråret – når sneen engang er væk.

      KH
      Line

      Svar
  • Lisbeth Bjerring Helstrup

    08/02/2017 at 12:59

    Hej Line
    Hvor er du bare sej.
    Jeg træner selv 3 gange om ugen og løber en gang imellem, selvom det er hårdt 🙂
    Rigtig god fornøjelse med din træning og håber du får sovet bedre.

    Kh Lisbeth

    Svar
  • Christian

    08/02/2017 at 11:34

    Lidt af vejen er jeg med dig. Men jeg nøjes med at lave de samme søvnøvelser, for også jeg sover dårligt. Derud over nøjes jeg med at gå til og fra arbejde (som jeg altid gør) samlet 4,8 km, gå et kvarter af min frokostpause 1,8 km og så gå til spinning 3 gange om ugen. 🙂
    God fornøjelse med det hele og sov godt 😉

    Svar

Skriv et svar