’Er han blevet en sløv banan derhjemme? Gider han ikke rigtigt rode rundt på lagnerne længere? Er han faktisk lidt ved at blive en småfed, sur, gammel mand? Tag det ikke alt for ilde op – det er helt normalt. For mænd går også i overgangsalderen. ’ Citat min kloge reklamekammerat Mikkel, 50 år.

Som de trofaste følgere her på bloggen ved, har jeg lånt Mikkel spaltepladsen foreløbig 4 gange i januar. Mikkel skriver og mænd og kvinder – dels set fra en mandlig vinkel – men også fordi han er reklamemand og ved ALT om målgruppen ’kvinder 50+’. Mange mænd har kommenteret, når jeg har skrevet om kvinder og overgangsalder, det også sker for mænd. Her kommer det så. Ovenikøbet fra hestens egen mund!

Mikkel skriver:

’ I læste rigtigt. Mænd kommer også i overgangsalderen. Man hører bare ikke så meget om det. Men faktum er, at mænds testosteronniveau begynder at dale langsomt, allerede når vi runder de 30. Så ligesom hos jer kvinder, så ryger vores hormonbalance lidt ud af kurs, og i vores tilfælde bliver ’fjederen’ slappere. Vi får også dårligt humør. Mindre sexlyst. Lavere energiniveau. Søvnløshed. Vægtøgning. Og nej, nej, det er ikke noget, jeg bare finder på. Det er skam videnskabeligt bevist og alt muligt.

Godt, men skal I så bare acceptere, at manden måske ikke helt er den, han var engang? Lade ham ligge og ’fede’ den på sofaen og høre ham vrøvle mere og mere om, at alting var bedre før i tiden? Aldrig i livet. For hvem kan i længden holde ud at bo sammen med sådan en stodder?

Dermed ikke sagt, at vi mænd ikke må blive ældre, blive en anelse tungere i røven, smide håret og have lyst til andre ting end før i tiden. For der kan også opstå et tåkrummende tab af værdighed, når midaldrende mænd (og kvinder) desperat prøver at være 25 år yngre. Men bare at lade stå til er ingen tjent med -allermindst os mænd selv.

For en eller anden dag har I jo fået nok og er skredet. Tro mig – jeg har set det mere end én gang. Og det er bestemt ikke tilfældigt, at flere og flere kvinder omkring de 50 år forlader deres mænd og får yngre kærester. Så giv os endelig et los bagi. Åbn vores øjne for, at livet stadig har masser at byde på. At vi stadig er fantastisk selskab – hvis vi altså lige strammer fjederen en anelse.

Nu er det ikke fordi alle os midaldrende mænd straks skal melde os under lycra-fanerne og spendere 50.000 dask på en racercykel. Fred være med dem, der vælger dén vej. Især hvis de gider at overholde færdselsreglerne. Det vigtige er i mine øjne, at man bruger tiden og er glad for den alder, man har. For i en verden, der dyrker ungdom, som var det en religion, kan vi hurtigt komme til at glemme alle fordelene ved at være blevet midaldrende. Mere frihed, større viden, bedre overblik og måske også lidt mere omtanke.

Hvad med dig selv, spørger du måske? Ja, jeg er så lige blevet de berømte 50, og det kan jeg hånden på hjertet godt mærke. Mit problem er vist mest, at jeg ikke helt vil erkende, at jeg ikke er 22 år længere. Derfor går min krop nærmest konstant i stykker, når jeg dyrker motion, hvilket irriterer mig grænseløst … En irritation jeg vist nok deler lidt for gavmildt ud af !

Så ligger man dér i sofaen og venter på at blive hel igen, mens man bander over kroppens forfald og sover elendigt, fordi et eller andet gør ondt. Men så kan man i det mindste høre musik fra dengang, hvor musikere rent faktisk kunne spille et instrument. Læse bøger fra dengang forfattere kunne skrive om andet, end deres ulykkelige barndom. Se film fra dengang hvor skuespillere havde en langt bedre udtale og bare havde mere stil og klasse. Overgangsalder? Mig? Neeej da !

Men hvad kan man helt konkret gøre for at forhindre fjederen i at blive for slap? Er der et simpelt trick? Selv kender jeg kun det her. Det er lidt privat, men du får det alligevel.

Når jeg ligger i min seng om aftenen vender jeg lige dagen, der er gået. Bare i et par minutter. Hvad brugte jeg dagen på? Hvad fik jeg ud af den? Og hvis jeg ikke er helt tilfreds med udbyttet – hvad vil jeg så gøre anderledes i morgen? Det skal ikke forstås sådan, at det handler om at fare rundt som flue i en flaske og nå så meget som muligt, før det er en god dag. Det er helt OK også at have taget en slapper-dag. Men hvis jeg aften efter aften når frem til, at jeg egentlig ikke har oplevet så meget andet end at være på arbejde og glo bevidstløst på Netflix om aftenen, så er det tid til at stramme fjederen og bruge livet noget mere.’

Om Mikkel Jønsson:

49 år, gift med Hannah, far til to børn på 18 og 16.

Kreativ direktør på reklamebureauet REPUTATION.

Forfatter til bøgerne Udspring, Trekant og Henning Elsker At Få Smæk.

Vintosse, tennisentusiast, fodboldfan (kun Liverpool), vinterhader