Det er lillejuleaften i aften – den aften hvor rigtig mange børn holder skilsmissejul med den ene af sine forældre. Og i morgen følger så juleaften, hvor ligesåmange skilsmisseforældre må undvære deres unger. Det handler om at få det bedste ud af den.

Jeg er selv skilsmissebarn og kender alt for vel turnussen med skilsmissejul hvert andet år hos mor og hvert andet hos far. Jeg led ikke, men jeg savnede altid nogen. Jeg husker, at jeg drømte om, at vi alle kunne fejre jul sammen. Og jeg tror, at  mange skilsmissebørn deler den drøm.

Da jeg selv blev mor, sagde jeg til mine forældre, at hvis de ville være sammen med deres barnebarn juleaften måtte  de være under samme tag. Sammenføringen gik glat – og vi har holdt jul og højtider sammen lige siden, også selvom min far har været død i 19 år.

Jeg er selv uden mine drenge juleaften i år. Og jeg vænner mig aldrig helt til det – heller ikke nu hvor de er store. Der mangler ligesom bare noget, når de er væk. Og julen er  den højtid, der allermest minder en om, at man som forældre var med til at ‘kuldsejle’ en familie – også selvom mange jo har en ny familie.

Men det nytter ikke at gå til i selvmedlidenhed eller tristesse. Hvis ikke man hører til de få, der stadig kan holde jul sammen trods skilsmissen, så har man sgu pligt til at sende sine børn afsted med overskud, smil og kærlighed – og ja måske endda en gave til papmor eller papfar. Og en måde at markere både over for sine børn og den nye familie, at det er ok.

Her hos os holder vi skrumpejul i år. Vi bliver 3 plus hunden – og dermed det mindste antal nogensinde juleaften. Jeg skal lige vænne mig til det, når man som jeg er en barnlig sjæl, der ser de store juleselskaber med Disneytræ, gaver i bjergevis og latter for det indre øje. Men det bliver også skønt at være den “mindste” og få førstevalg til andelåret og risalamanden. For Disneyjulen findes ikke andre steder end på film. Mange sidder alene præcis denne aften, ikke blor fordi de er skilt, men fordi de ingen familie har overhovedet. Eller ikke er en del af dem.

Så i bedste dronninge-stil sender jeg Jer ALLE en tanke. Jeg skriver hele julen og riposter nogle af de mest læste indslag, det kunne jo være nogen gad læse det igen, mens jeg spiser marcipan og flæskesteg.

Glædelig jul til Jer alle.