Jeg modte din far i Nykobing Falster. Han var en frisk type, som ikke var bange for at rose mine mange artikler om dig som ishockeyspiller i 80’erne.
Han var stolt af dig, Line.

Tankevækkende indlæg. Jeg mistede min far for 26 år siden, men tænker ofte på ham. Det sker ofte ubevidst og uforklarligt. Men sådan har jeg det også med min mormor og morfar og mine 2 onkler på min fars side samt ikke mindst min farfar. Han var en klog og indsigtsfuld mand, og hvis jeg skal træffe et valg, tænker jeg tit på, hvad han ville råde mig til at gøre.
God søndag.
KH, Erik

Tak – for fint – smukt minde – fortælling om din far
Det er rigtig dejligt – du tager dette emne op.

Min far døde for 25 år siden – det var en hård sorg – at komme igennem…
Han led frygtelig- lå i koma til sidst – lægerne sagde – at jeg ikke kunne komme i kontakt med ham – da jeg var alene med min far -men jeg prøvede – jeg kaldte på ham – ind i hans øre – sagde hvis han elskede mig – hans datter G. – skulle han klemme min hånd og se mig i øjene – jeg mærkede et klem – fik 3 klem i min hånd – han kæmpede for at åbne øjene – virkelig kæmpede – jeg så igennem han sprækker i øjene – så dybt ind i hans øjne for sidste gang – jeg sagde – i hans øre – Far jeg tilgiver dig – for alt i livet – Far jeg elsker dig af hele mit hjerte og gav ham et knus – strøj min hånd over hans skulder/kind/hår – Sorgen var lang…varede i ca. 15 år – min far kom tit i mine drømme -når jeg sov og prøvede på – at få mig ud af sorgen.
Når jeg sad med min far’s meget gamle Buddha figur – rødligt træ – grinene/smil/tænder lavet af fint slags ben og smile øjne lavet fint af det samme.
Jeg var ikke troende og religiøs eller medlem af nogen kirke eller andet – troede ikke på noget – ingen ting. Men da jeg arvede hans Buddha figuer – som betød meget for min far – betød Buddhisme mere for mig- og når jeg mediterede med Buddha figuren og tænkte på min far – kunne jeg mærke varme og tryghed – lykke – mærke et stref over min skulder og kind og hår – som er behageligt. Jeg kom over sorgen.
I dag tror jeg mere på Buddhisme (mest Tibetansk). Og Universet (Sender positive tanker og ønsker – mod tager det positive i livet og ønsker). Og “videnskaben”(“Det er sort – der er ingen ting – det er slut”).
Det giver lidt ro i sjælen – at tro på det ene eller andet.
Min mormor døde før min far – der havde jeg en kæmpe sorg – min mormor kom også i mine drømme – når jeg sov. Min far sagde dengang – du kan tage disse ting – som betød mest for din mormor – det kan hjælpe- dig – over sorgen. Jeg tog 2 billeder af min mormor og morfar – som hænger hjemme på min væg – når livet er lidt for hård ved mig – kikker jeg op på billederne – ber om hjælp og ber universet om hjælp – det hjælper – livet går vidre. Min mormor var lysstøber – arbejde i lysstøberi – den fine afdeling og støbte lys til Roskildedomkirke og Kongehuset. Hun havde en stor flot armet lysestage – som havde betydet rigtig meget for min mormor. Når jeg bliver ked af det – griber jeg med mine finger om lysstagen – lukker øjene – kan mærke fred/ro og dufte min mormor – jeg bliver helt roligt og altid ser jeg et billede af hende i mine tanker – hvor hun køre rundt på sin Harly Davidson motorcykel med sit læder tøj på – vind i håret og griner og smiler og vinker til mig – da hendes motorcykel – betød meget for min mormor i 1930’erne.
Da de der kunstige lys – kom frem satte jeg dem i lysstaden og ville tænde dem – kom der kravelende en mindre “hvidlig”/gennemsigt edderkop frem på lysstagen. Shit jeg har edderkopperforbi …- jeg sagde undskyld mormor – at jeg kom kunstige lys i lysstagen – tilgiv mig.
Det er en god ting – at arve en lille ting fra ens nærmeste – som betød noget for personen – og som kan komme til – at betyde meget for en. Men man skal ikke dyrke det hele tiden og hverdag. Man bruger genstanden – når noget går rigtig godt – kan tage den i hånden eller gribe om den – sige TAK. Eller når sorgen presser- på holde om den – lukke øjene – give slip – lade trådene vældte frem og mærke/dufte og finde freden/roen – så får man tit – det meget bedre.
Efterårs hilsen
G.

Kære Line
Er det virkelig 21 år siden -jeg husker stadigvæk da mor og far fortalte det.Husker mange gode minder med din far og hele familien i Hørsholm.Har lige været en tur i Hørsholm idag og genopfrisket minder om min fars barndom og familien for Tobias.Hvor er det en smuk måde du mindes din far på -og ja det var altfor tidligt.
Tanker fra mig.

Glem aldrig den dag min søster død 36 år gammel det er 16 år siden nu men savner hende helt vildt nogen dage mere end andre😢

Tak for dine smukke ord og tanker. Jeg har selv mistet begge forældre.
Vi har jo vores forskellige måder at mindes på. Min mor døede for mange år siden, og min far for få år siden .. tror også jeg var fars pige 😉 Duftesansen er en af minde ‘mindemetoder’. Min far elskede sæben Maja (selvfølgelig fordi han mindedes min mor med den). Jeg har derfor gemt hans Maja-sæbe i min skrivebordsskuffe. Hver gang jeg åbner den kommer minderne frem <3

Smukt af dig at dele dine tanker i dette indlæg:-)
Jeg har heldigvis stadig begge mine forældre, trods sygdom, men tænker ofte over hvordan det må være pludselig kun at have den egen tilbage.
Du har en sund og smuk tilgang til din far, som jeg ønsker at jeg også kan få den dag, det sker for mig.
Tusinde tak for dig og ja, vi skal nyde hver dag som var det den sidste – for man ved aldrig:-)