Hamborg t/r på 3 dage

Hamborg t/r på 3 dage – kom med!

Det er påske. Mange bliver hjemme og lader op og fylder sig med påskebryg og lam. Andre gør som os – tager på tur. Hamborg t/r på 3 dage – kom med!

Lobbyen i Hotel Kempinsky

Der er så meget at se og lave i Hamborg, jeg bliver lige overrasket hver gang, vi er der. Også selvom der er ting, vi ser om og om igen. Denne gang var 4.gang i Nordeuropas Venedig. .

Vi havde indlogeret os i 5-stjernet luksus, og vist var hotel Kempinsky tjekket og lækkert, men mindre kan virkelig godt gøre det. Spaen var ikke noget at prale af – der har vi set bedre mange andre steder – også i Hamborg. Men det var lækkert og servicen var helt i top. Værelserne var kæmpestore, og der var ild i pejsen og live pianist i den flotte lobby.

Jeg har samlet lidt input til alle Jer, der overvejer Hamborg i løbet af foråret. Så læs videre, hvis du føler dig fristet.

Hamborg t/r på 3 dage

3 rejsekammerater, jeg holder af. Min søn, min veninde og hendes datter

Turen rundt i Hamborg starter på en eller anden måde altid ved Rådhuset, i hvert fald når man bor i den ende af byen, som vi gjorde – nær Binnenalster-søen. Det ligger smukt og imponerende midt i byen og er ikke til at undgå. Vi plejer egentlig bare at gå forbi og tage de obligatoriske tårnbilleder. Det gjorde vi ikke i år, der slog vi et smut indenfor.

Og det var virkelig tiden værd. Det byder nemlig på en imponerende rådhushal. Derfra kan man forsætte videre ud i gården, som byder på et smukt springvand og flotte udsmykninger. Og er man særligt interesseret er der rundvisninger, ligesom der er gratis udstillinger.

 

Hamborg t/r på 3 dage

Busrundfart

En Bus- og havnetur lugter virkelig af turisme, men det er faktisk en kanon måde at lære nye byer at kende på. Vi har som sagt været i Hamborg 3 gange før og været på havnerundfart en enkelt gang, men først denne gang fik jeg ordentlig styr på geografien. Vi fik set dele af byen, som vi ikke anede fandtes – f.eks det luksuriøse og smukke Rotherbaum kvarter med ejendomme i millionklassen  (10-15.000 euros Per kvadratmeter… tag den). Her fik vi også en fornemmelse af udelivet i parkerne og langs Alster. Der vil jeg gerne tilbage.

Vi hoppede af, hvor vi startede busturen – ved Rådhuset. Og herfra tog vi turen til fods fra til Hafencity og Speicherstatt. Vi stoppede lige op ved Nikolai kirketårnet, som er det højeste i Hamborg og det eneste, der er tilbage af kirken, der blev sønderbombet under 2. verdenskrig. De unge var ret uinteresserede her – men vi syntes, det var imponerende, og lod os lige forevige, som du I kan se på det øverste billede.

Hamborg t/r på 3 dage

Speicherstatt og Elbphilharmonie

Det er er must at se Elbphilharmonie, som var så mange år under vejs og det nye kvarter omkring den. Her Langfredag var der virkelig et leben – ja, nærmest en folkevandring. Hvis man vi have en fornemmelse af, hvordan de nye havne kvarterer i København med tiden kommer til at leve og se ud, skal man tage forbi der. Det var helt fantastisk også selvom Elbphilharmonie måske ikke er det smukkeste bygningsværk i byen.

Vi gik videre langs vandet til Landungsbrucken, der hvor man kan hoppe på alverdens havnerundfarter. Man kan endnu ikke gå hele vejen, fordi konstruktionen af det nye bolværk stadig er i gang. Der er altid mange mennesker. Men det er ret imponerende at gå langs Elben og se havnen og de enorme containerskibe. Og man får et godt vue over byen, skibene og de nye og gamle bygninger.

Hamborg t/r på 3 dage

Dock 3

Har man gode ben kan man forsætte lidt forbi den gamle Elbtunnel, hvor bilerne stadig bliver hejst ned fra gadeplan i store elevatorer. Man kan gå under Elben. Det er ret sjovt, vi har gjort det før – men ikke denne gang. Men fortsætter man forbi, har man kurs mod det berømte Fischmarkt i Altona. Det er endnu ikke lykkedes os at se den gamle auktionshal indefra. Fiskemarkedet nemlig er kun åbent om søndagen og til særlige event – så det skal lige planlægges hjemmefra.

Til gengæld har vi så taget et pit stop i nogle af de strandklubber, der ligger langs floden. Der er fx Strand Pauli og Dock 3 med sand, liggestole og palmer! Her tog vi lige en Aperol spritz.

Man kan shoppe sig fattig i Hamborg. Og med 2 teenagere som rejsemakker skal man holde tungen lige i munden og binde kreditkortet til pungen. Der er alt fra shopping i luksusklassen langs Neuer og Alter Wall til de kreative og flippede butikker på Marktstraße  i Karolinenviertel – og så selvfølgelig den lange Moenckebergstrasse med alle de store konceptbutikker og stormagasiner.

Hamborg t/r på 3 dage

På strandbar Dock 3

Og er man virkelig hardcore,  så kan man stoppe i det store designer Outlet i Neumunster på vejen ned eller hjem. Det er blevet tradition for os – ikke mindst fordi jeg altid har en taske, jeg skal bytte eller købe. Et godt tip i Hamborg er Secondella, der sælger lækkert secondhand designertøj, hvor meget aldrig har været brugt. Jeg købte de fedeste Prada sko til 50 euro!

Morgenmad på hotellerne kan være både røvkedeligt og dyrt, hvis ikke det er inkluderet i prisen. Det er smart lige at google lidt og finde de små billige steder – det bugner fx med små lækre bagerier og cafeer. Man kan også tage en brunch og spare frokosten. Det gjorde vi. Fx på Cafe Paris i Rathausstraße – en fransk institution i Hamborg og al ventetiden værd. Så husk lige at bestille bord i forvejen.  Eller på Vlet på Jungfernstieg, hvor man spiser lækker morgenmad i vandspejlet fra Alsteren.

Hamborg t/r på 3 dage

Heritage med både lækker mad og udsigt

Vi har som sagt været I Hamborg mange gang. Vi har ikke altid været lige heldige med at finde de gode spisesteder, men denne gang havde vi forberedt os. Første aften sad vi med den vildeste udsigt over Alster og nød lækre cocktails og middag på Heritage. Restauranten ligger på toppen af Hotel Meridien, men den er alt andet end hotelagtig. Prisen er ok, servicen kunne have været skarpere, men de havde fernisering og var måske lovlig undskyldt.

Anden aften spiste vi på den kendte Die Bank – som er hvad navnet lyder: En tidligere ban. Mega flot sted med moderne brasserie stemning og et tilsvarende menukort. Jeg fik klart turen bedste måltid her: Havtaske med risotto.

Hamborg t/r på 3 dage

Fantastisk udsigt fra skybaren 20Up

Tredje aften havde vi planlagt skulle være omkring Reberbanh – I ved Hamborgs Red Light distrikt. Vi startede på skybaren 20Up – og det er simpelthen et must at besøge den. Der er også restaurant, så den kan besøges på alle tider af døgnet. Vi var der lige omkring solnedgang, så vi fik hele pakken med det store vue over byen, solen i horisonten og månen der stod op over byen.

Vi gik ad det skarpe Hjørne forbi de mange prostituerede omkring Reberbahn til Restaurant East, hvor vi skulle spise. Jeg har været der før med mine drenge – fedt hotel, fed stemning og lækkermad. Min og min søns mad var ikke helt så god denne gang, men min veninde og hendes datter var ret tilfredse med deres sushi.

Nu sidder jeg så hjemme ved skrivebordet og samler de bedste ting til Jer. Der er jo meget mere. Men det er hvad I får nu.

Nyd resten af påsken – og se så at komme af sted en anden gang!

 

Hamborg t/r på 3 dage

Paris i Hamborg

Hamborg t/r på 3 dage

Karolinenviertel

Hamborg t/r på 3 dage

På vej mod Landungsbrucken

Hamborg t/r på 3 dage

3 på tur – den 4. tager billeder

Hamborg t/r på 3 dage

Rådhusgården

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

13 kommentarer

  • Erik Balk-Møller

    22/07/2018 at 20:23

    Sidste weekend var jeg i Hamborg, hvor jeg sammen med 42.000 andre så og hørte Helene Fischer give den vollgas på Volkparkstadion, Hamburger S.V’s hjemmebane, på Die Stadion Tournee, Spürst Du Das?, Dein Sommer Event! Et fantastisk show i verdensklasse.
    Samtidigt var der angiveligt både WM i triatlon og WM i schlager(Schlager Move), så der var godt gang i byen den weekend.
    Alt gik godt, men vi nåede aldrig ind i centrum, hvor jeg specielt gerne ville have oplevet miljøet omkring Hafencity med Elbphilharmonie o.s.v.
    På vejen var vi dog forbi Friedrichstadt, Hollænderbyen, med kanaler, kunst, roser og små hyggelige stræder og huse. Super hyggelig og afslappet.
    Hamborg – auf wiedersehen!

    Svar
  • Bet olsen

    30/04/2018 at 13:33

    Tak for de gode ideer til hvad man kan se i Hamborg . Er på vej hjem og har næsten set alt det du foreslog. God dag
    Bet

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      01/05/2018 at 15:18

      Hej Bet.

      Det glæder mig virkelig, at du kunne bruge vores tip ! Jeg lægger ud igen næste gang, vi tager på tur.

      Bedste hilsner
      Line

      Svar
  • Rike Jørgensen

    02/04/2018 at 23:30

    Tak Line for en dejlig rejsebeskrivelse, og inspiration! Jeg skal da love for at I får set noget på jeres mini ture😊 kh Rikke

    Svar
  • Marianne Bruun

    02/04/2018 at 11:49

    Tak Line
    Sikke en inspirende rejsebeskrivelse👍 Er enig med dig i, at det er en god ide med en busrundtur. Vi gjorde det i Berlin, og her kom vi vidt omkring. På turen fandt vi ud af, hvad vi ville se nærmere på.
    Næste storbyferie kunne meget vel blive Hamburg🤔
    Mvh Marianne

    Svar
  • Erik Balk-Møller

    02/04/2018 at 10:58

    Fint input og gode billeder.
    Jeg skal derned til en Helene Fischer koncert, lørdag den 14. juli med afgang kl. 08:20, og retur allerede igen dagen efter, den 15. juli med hjemkost ca. kl. 20:15.
    Med så kort tid i byen, hvad ville du så prioritere??
    KH Erik

    Svar
  • Janne

    01/04/2018 at 18:33

    Tak for skønne input Line 😊
    Vi skal derned med et par gode venner næste weekend.
    Nyd det sidste af påsken. 😊🐥☀️
    Kh. Janne

    Svar
  • Lise Haavik

    01/04/2018 at 14:27

    Tusind tak Line
    Rart med noget inspiration. Synes Hamburg er stor og uoverskuelig, men skøn 🙂

    Kh Lise

    Svar

Skriv et svar