Nå, så røg jeg lige en tur i det røde felt og må have lidt luft! En kvindelig kollega meddelte for nogle dage siden på landsdækkende tv, at fodbold er en krig og kun for mænd. Helt ærligt: Selvfølgelig kan kvinder dyrke mandesport. Og krig er hverken for mænd eller kvinder. Kvinden er sognepræsten og tidligere sportsjournalist Sørine Gotfredsen.
Jeg er som de fleste andre danskere mega stolt over, at Danmarks fodboldkvinder spillede sig hele vejen til finalen og en 2.plads ved EM. Og jeg fik den største klump i halsen over den flotte modtagelse, kvinderne fik på Rådhuspladsen i København. Jeg stod der selv som sportsjournalist i 1992, da mændene vandt EM-guld. Og jeg under i den grad kvinderne den oplevelse, og ingen sur sportskommentator skal tage drømmen og oplevelsen fra dem.
Som gammel idræts kvinde, ved jeg godt, at det er sjovere at vinde guld end at tabe sølv – men det er slet ikke der, jeg vil hen. Det er stadig et surt faktum, at der er flere penge i mandesport, flere publikummer og mere medieopmærksomhed. Men hvorfor egentlig – og hvor længe skal vi som kvinder og forældre finde os i det?
DBU har bevidst sat sig for at gøre noget ved kvindefodbolden. Og det er en vigtigt start. Og jeg er mega stolt over at kende den kvinde, der (undskyld udtrykket) har været med til at støbe kuglerne til fodboldkvindernes succes – DBUs kommercielle direktør Katja Moesgaard. Vi har kendt hinanden, siden vi som teenagere og 25 år frem spillede ishockey sammen på både klub- og landsholdsplan.
Hun ved selv, hvad det kræver at dyrke mandesport som kvinde på top plan. Det kræver nemlig det samme fysisk og mentalt som for mænd. Men mændene har et naturligt forspring fysisk, som giver bonus økonomisk og interessemæssigt i medierne, fordi mænd skyder og slår hårdere, springer længere og højere og løbere hurtigere. Set i det lys er fodbold kvindernes resultat og opmærksomhed endnu mere enestående.
Som ung var jeg selv med til at sætte gang i pige/kvindeishockey i Danmark. Dengang måtte vi finde os i klubformænd, der nægtede os at spille , fordi nogen mente, det kunne give brystkræft. Vi måtte også finde os i håbløse træningstider sent om aftenen eller meget tidligt om morgenen i weekenderne. Vi var trænings tidernes skraldespand – indtil vi pludselig begyndte at vise resultater og Team Danmark gik ind i projektet i slutningen af 80’erne. Vi vandt bronze ved EM i 1991. Og Katja Moesgaard var faktisk kaptajn for holdet. Idag kæmper ishockeykvinderne IGEN for deres eksistens i mange klubber. Jeg forstår derfor Katja Moesgaards stolthed over fodboldkvinderne.
Og så tilbage til min harme over Sørine Gotfredsen. I en debat på DR2 mener hun, at kvindelige idrætsudøvere ikke kan forlange ligestilling – og burde holde sig fra f.eks fodbold, fordi det er en mandesport. Ordret sagde hun: “Fodbold er nærmest krig og derfor en sport for mænd”.
Jeg tabte lige skuffen, da jeg læste og så det. For kvinder har efter min mening ligeså meget ret til at dyrke mandesport og kæmpe for ligestilling, som mænd har til at holde barselsorlov på fuld tid. Kvinder spiller ishockey og fodbold på DERES måde. Ligesom kvinder og mænd er forældre på hver deres måde – og kvindelige sportsværter er værter på deres måde. Og vi kan jo ikke sige, at den ene måde er bedre end den anden ?
Krig ønsker mig bekendt ingen – heller ikke at deltage i. Og dem, der gør ,er idag både mænd og kvinder. Min ældste stroppede den hos garderhusarerne i Næstved og boede på værelse med 2 piger. Jeg træner selv med en sej pige, der lige er vendt hjem fra Afghanistan som sprogofficer. Skal vi så heller ikke have kvindelige soldater?
Som 55-årig er jeg blevet for gammel til at høre på syge undskyldninger og forklaringer på, hvad kvinder kan og må. Vi kan det, vi vil. Og NEJ kvinder hopper ikke lige så højt og langt, som mænd. Men vi gør det mindst lige så dedikeret og seværdigt.
Og hvem siger, at sport skal måles på hurtigere, højere og længere, som Pierre de Coubertin definerede ? Kunne målet ikke bare være “bedst”? Så behøver vi ikke sammenligne mænd og kvinders præstationer -men blot vurdere resultatet og præstationen.
Sørine, du ødelægger det fordi millioner af idrætskvinder med den holdning. Og bekræfter kun den triste tese, at kvinde er kvinde værst.
Og til alle pigeforældre: Bak op om jeres døtre, der har et hjerte for sport. Kampen er lang men værd at kæmpe.
PS: Jeg ved godt , det måske er selvoptaget med de gamle ishockeybilleder af mig selv og vores gamle hold- men jeg nåede ikke at få tilladelse til at bruge de officielle pressebilleder af fodboldkvinderne fra DBU. Og sådan noget skal man have!
6 kommentarer
Henriette
11/08/2017 at 12:52Fint skrevet. Men hvorfor kalde det “mandesport”? Det er vel bare “sport” – uanset hvem man er.
SportAgnes
21/08/2017 at 15:31Jeg tror, at mange mennesker tror, at hockey er en sport lige for mennesket og derfor kaldes menneskets sport i folks sind. Men jeg er enig med dig. Sport = Sport
Anne Willer
11/08/2017 at 10:42Måtte lige ind og se hvad det var for en debat, og jeg blev nødt til at standse læsningen, for jeg blev helt rystet over de udtalelser. Dit indlæg er super godt, og ja der er forskel på mænd og kvinder, og hurra for det, men lad os nu omfavne alle de seje sportskvinder og mænd her i landet, så de kan være gode rollemodeller for vores unge mennesker og bevise at om man er det ene eller det andet køn ikke behøver at begrænse ens drømme. Moderne ligestilling går begge veje.
mormormedstiletter
10/08/2017 at 19:26Godt brølt, Line:-)
Helt på dit hold og jeg fik da også en chok, da Sørine sådan bare lige midt i skærmen kom med sine udmeldinger….
Lidt friskt af hende alligevel, modig pige – mon hun mener det ind i hjertet, sådan rigtigt??
G.
10/08/2017 at 13:57Godt – Brølll…Line
Du har ret – selvfølgelig kan kvinder spille fodbold o.s.v.
Kvinder kan også arbejde i et – gammel daws “mande” fag. Jeg er en af dem – i “mande” faget – ros får jeg af kunderne – for at være dygtigere og bedre end mændene – Jeg har altid været i mange “mande” fag – har måtte kæmpe hårdt for det – på mange måder – især da der kom udlandske mænd ind i faget – blev det et problem omkring religion og diskrimination – undertrykkelse af kvinder i et “mande” fag – det var en kamp – kvinde kamp mod dem – vi kvinder vandt også kampen – over de udlandske mænd – vise dem – hvem vi er…- seje kvinder bedst.
Selv da jeg spillede pige/kvinde fodbold i mørke Jylland – der ude… hvor kravene vender i 1976 – 1983.
Var vi seje jyder fra bøh landet – at nå med til DM 3 gange med 2 gange – 2 plads og en 3 plads – vandt Jyllands serien og røg op i serie 1 o.s.v…Vi fik betalt vores tøj – træning – hotel ophold o.s.v… vi havde 3 sponsere.
Så opgiv ikke piger og kvinder kæmp – jeres kamp – det er sejt at kæmpe…Jeg har de gode minder fra den tid… og det har påvirket mit liv – at man ikke giver op på nogen måder – men kæmper sin kamp – både i sport og arbejdslivet – kvinde livet.
Så det der “sølle”… – Sørine Gotfredsens snik…- snak pjat. Hun må have en brist med sig selv… – for hun er da ikke en rigtig kvinde. Se tilbage på Lines blog – Hvornår er man en rigtig kvinde.
Seje kvinde hilsner
G.
Tine
10/08/2017 at 10:17Godt broelt ! You go girlS 🙂