• Home
  • /
  • Familie
  • /
  • New York here we come – og ikke et ord om Trump !
New York

New York here we come – og ikke et ord om Trump !

Jeg har gjort noget vanvittigt. Næsten ligesom amerikanerne. Vi sad midt i aftensmaden og valgdækningen på TV og fantaserede os langt over Atlanten til New York klædt på til vinter og snart jul.

Jeg greb mobilen og klikkede ind på min Momondo og tjekkede straks priser på fly til the city that never sleeps. Og en, to, tre vupti – så var billetterne til mig og mine 2 drenge købt og betalt ! Jeg ved knap nok, hvor pengene skal komme fra.

”Du er tosset mor” sagde min ældste, mens den yngste var helt rundt på gulvet, havde hjertebanken og gentog flere gange ” ej, er det sandt… skal vi til New York”. Og ja, det skal vi – mor må ha drukket af potten – men flysæderne fanger.

Jeg havde ellers inviteret mine veninder til fødselsdagsfest – for jeg bliver ligesom 55 år den 8.december (ikke at jeg kan mærke det !), men sådan ser den kronologiske virkelighed nu engang ud.

Nu skal jeg fejre den i New York med dem, jeg elsker allermest. Og vi har en plan. For midt i den vanvittige aftensmad fik vi en ide. Vi vil lave historier til bloggen – til Jer – om nogle af de danskere, der gør og har gjort noget for at realisere en drøm eller bare prøve noget nyt midt i livet. Min ældste er superdygtig til at filme. Den yngste er skrap til at lægge billeder og ting op på de sociale medier. Så nu laver vi en kombineret for sjov, blog, arbejdstur… Jeg GLÆDER mig. Tænk at have et projekt i gang, som hele familien synes er spændende og gerne vil være en del af. Det føles rart langt ind i hjertet. 

Så nu begynder jagten på de gode navne og historier… Lige nu har vi kokken Claus Meyer, ex-modellen og erhvervskvinden Malena Belafonte , journalisten Sofie Rud og forfatteren Christian Mørk på listen… Og Malena har allerede sagt ja.

I har måske også nogle navne på skønne mennesker – mænd eller kvinder – som I kender eller har hørt om, der har gjort lige præcis det, vi andre bare drømmer om !

Måske kender I også nogen, der har en lejlighed vi kan leje i en uge ? Den detalje har jeg nemlig ikke styr på endnu !

Nogen gange skal man bare gøre det ! Og håbe på det bedste. Ligesom vi i øvrigt må gøre med fremtidens præsident i USA.

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

21 kommentarer

    • Line Baun Danielsen

      09/11/2016 at 10:56

      Hej Iwona.
      Jeg ved ikke, om hun bor i New York. Men tak for forslaget – jeg tjekker!
      KH
      Line

      Svar
  • Jane

    09/11/2016 at 10:56

    Hej Line,

    Ej hvor fedt at skulle fejre din halvrunde fødselsdag i New York, både tillykke med dagen og en rigtig god tur til jer. Og nej – endelig ikke et ord om Trump…Mr. President…”grab them by the pussy…gud fri mig vel, hvordan kommer det til at gå?

    Svar
  • Hanna

    09/11/2016 at 11:33

    Hvad med ejendomsmægleren Bettina Schriver; så kan I måske slå 2 fluer med eet smæk 🙂
    God tur!

    Svar
  • Gitte Carlend

    09/11/2016 at 13:10

    Kære Line

    Sikke dejligt, jeg elsker NYC <3

    Tag fat i Kim Qvistorff, som har boet mange år i NY og har gjort det godt i Finansverdenen. Derudover er han formand for Danish American Society, og kender nok alt, der er værd at kende på de kanter 😉 Du kan evt. finde ham blandt mine kontakter på facebook.

    Rigtig god tur 😉
    Kh Gitte…..som er klar til at donere tasker til turen <3

    Svar
  • Lis

    10/11/2016 at 11:32

    Hej Line
    Hvor sejt. Jeg er selv sådan en som skal have det hele planlagt på forhånd. Glæder mig til at følge med på jeres tur.

    Svar
  • Zanne Zerpentine

    10/11/2016 at 18:48

    Hej Line
    Kender en pige som er mega sej og lige er flytttet til NY, og arbejde for et amerikansk firma der…
    Kontakt míg så kan vi lige finde ud af om det er noget
    Kh
    Zanne

    Svar
  • vibeke guldager

    12/11/2016 at 16:36

    Kære Line
    Allerførst stort tillykke med din blog, herligt der flere der skriver om kvinder plus 45.
    Jeg har selv haft min blog på hobbyplan – byguldager-49 plus er man så voksen. http://www.byguldager.dk
    Glæder mig til at følge dig og vil spændt følge med på New York temaet-super fedt.
    Hvad med Helena Christensen ?
    Al mulig held og lykke.
    ps. jeg har været fan af dig siden du startede på TV2 så måske jeg laver et blogindlæg velkomment til dig på min blog og laver et link 🙂
    Sharing is caring.
    Mange hilsner
    Vibbe

    Svar
  • glenn maretti

    14/11/2016 at 13:43

    Tillykke med det fødselsdagen. Den 8. dec. i New York er en speciel dag. Du bør på denne dag besøge Dakota Building

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      14/11/2016 at 16:27

      Hej Glenn… Ja det ved jeg. Det var den triste dag, hvor John Lennon blev myrdet netop der.
      Jeg sad selv i et fly på vej til Alaska på min 18 års fødselsdag… Me selvfølgelig skal vi derop mine drenge og jeg.

      Tak

      Svar
  • Lola Lærke Larsen

    16/11/2016 at 16:10

    Hej Line!
    Fantastisk historie om dig, dine drenge og New York. Har aldrig selv været der, men metropolen står højt på min Bucket List 😉
    Jeg kendte ikke din alder da jeg læste den på forsiden af din imponerende lækre blog, men var sikker på at du havde fået byttet om på rækkefølgen af 5-tallet og 4-tallet. Du er så stærk og så meget i vigør at det smitter helt ud igennem pc-skærmen!
    GOD REJSE!!!
    Kh. Lola

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      16/11/2016 at 18:09

      Hej Lola.
      Det er jeg vildt glad for at høre – at bloggen er lækker, og engagementet smitter. Jeg synes selv, det er så sjovt og meningsfuldt. Og det bedste er jo, at der er så mange, der øjensynligt gerne vil følge med.

      Tak!

      Svar
  • Jan Buch Andersen

    17/11/2016 at 13:10

    Du skal tale med Gitte (Botero) Pedersen, CEO i Genomic Expression. Bor på Long Island, og har kontor på 5th Ave tror jeg det er. Gitte er en ganske bemærkelsesværdig iværksætter, som har gjort det fantastisk flot. Genomic Expression har en central rolle i at udnytte helt nye metoder i den genteknologiske verden til “personalised diagnostics” som gør særdeles individuel og meget målrettet behandling af især kræftsygdomme mulig. De kan blive meget vigtige på verdensscenen på få år. De har også aktiviteter i Danmark.
    Med venlig hilsen
    Jan

    Svar
  • Henrik

    18/11/2016 at 12:24

    Kig lidt nærmere på Connie Morgan. Ung dansk kvinde flytter for mange år siden til New York og gifter sig ind i den stenrige J.P. Morgan familie. I stedet for at læne sig tilbage og nyde livet involverer hun sig i at promote (non profit) skandinaviske designere i USA igennem CFDS – https://cfds-usa.com/
    Sej kvinde med overskud.

    Svar
  • Bente Brandstrup

    23/11/2016 at 11:54

    Super god ide med fælles fødselsdags- projekt- juletur.
    Jeg er selv igang med at starte en podcast op (http://www.pigepotentiale.dk/pigepotentiale-podcasten-til-piger/) og min søn på 12, vil nu også igang med at lave podcast. Det er super fedt at have sådanne fællesprojekter i en hverdag hvor vi typisk er optaget af hver vores, og min interesse for Minecraft – og andre computer spil – bliver nok aldrig lige så ægte, som når vi taler om podcast 😉
    Så rigtig god tur, jeg glæder mig til at se/læse med.
    Venlig hilsen,
    Bente

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her