Jeg har gjort noget vanvittigt. Næsten ligesom amerikanerne. Vi sad midt i aftensmaden og valgdækningen på TV og fantaserede os langt over Atlanten til New York klædt på til vinter og snart jul.
Jeg greb mobilen og klikkede ind på min Momondo og tjekkede straks priser på fly til the city that never sleeps. Og en, to, tre vupti – så var billetterne til mig og mine 2 drenge købt og betalt ! Jeg ved knap nok, hvor pengene skal komme fra.
”Du er tosset mor” sagde min ældste, mens den yngste var helt rundt på gulvet, havde hjertebanken og gentog flere gange ” ej, er det sandt… skal vi til New York”. Og ja, det skal vi – mor må ha drukket af potten – men flysæderne fanger.
Jeg havde ellers inviteret mine veninder til fødselsdagsfest – for jeg bliver ligesom 55 år den 8.december (ikke at jeg kan mærke det !), men sådan ser den kronologiske virkelighed nu engang ud.
Nu skal jeg fejre den i New York med dem, jeg elsker allermest. Og vi har en plan. For midt i den vanvittige aftensmad fik vi en ide. Vi vil lave historier til bloggen – til Jer – om nogle af de danskere, der gør og har gjort noget for at realisere en drøm eller bare prøve noget nyt midt i livet. Min ældste er superdygtig til at filme. Den yngste er skrap til at lægge billeder og ting op på de sociale medier. Så nu laver vi en kombineret for sjov, blog, arbejdstur… Jeg GLÆDER mig. Tænk at have et projekt i gang, som hele familien synes er spændende og gerne vil være en del af. Det føles rart langt ind i hjertet.
Så nu begynder jagten på de gode navne og historier… Lige nu har vi kokken Claus Meyer, ex-modellen og erhvervskvinden Malena Belafonte , journalisten Sofie Rud og forfatteren Christian Mørk på listen… Og Malena har allerede sagt ja.
I har måske også nogle navne på skønne mennesker – mænd eller kvinder – som I kender eller har hørt om, der har gjort lige præcis det, vi andre bare drømmer om !
Måske kender I også nogen, der har en lejlighed vi kan leje i en uge ? Den detalje har jeg nemlig ikke styr på endnu !
Nogen gange skal man bare gøre det ! Og håbe på det bedste. Ligesom vi i øvrigt må gøre med fremtidens præsident i USA.
21 kommentarer
Bente Brandstrup
23/11/2016 at 11:54Super god ide med fælles fødselsdags- projekt- juletur.
Jeg er selv igang med at starte en podcast op (http://www.pigepotentiale.dk/pigepotentiale-podcasten-til-piger/) og min søn på 12, vil nu også igang med at lave podcast. Det er super fedt at have sådanne fællesprojekter i en hverdag hvor vi typisk er optaget af hver vores, og min interesse for Minecraft – og andre computer spil – bliver nok aldrig lige så ægte, som når vi taler om podcast 😉
Så rigtig god tur, jeg glæder mig til at se/læse med.
Venlig hilsen,
Bente
Tille
19/11/2016 at 23:03http://lemonsqueeze.com Mik Strøyberg har klaret sig fantastisk flot og udvider til andre lande nu…
Henrik
18/11/2016 at 12:24Kig lidt nærmere på Connie Morgan. Ung dansk kvinde flytter for mange år siden til New York og gifter sig ind i den stenrige J.P. Morgan familie. I stedet for at læne sig tilbage og nyde livet involverer hun sig i at promote (non profit) skandinaviske designere i USA igennem CFDS – https://cfds-usa.com/
Sej kvinde med overskud.
Jan Buch Andersen
17/11/2016 at 13:10Du skal tale med Gitte (Botero) Pedersen, CEO i Genomic Expression. Bor på Long Island, og har kontor på 5th Ave tror jeg det er. Gitte er en ganske bemærkelsesværdig iværksætter, som har gjort det fantastisk flot. Genomic Expression har en central rolle i at udnytte helt nye metoder i den genteknologiske verden til “personalised diagnostics” som gør særdeles individuel og meget målrettet behandling af især kræftsygdomme mulig. De kan blive meget vigtige på verdensscenen på få år. De har også aktiviteter i Danmark.
Med venlig hilsen
Jan
Lola Lærke Larsen
16/11/2016 at 16:10Hej Line!
Fantastisk historie om dig, dine drenge og New York. Har aldrig selv været der, men metropolen står højt på min Bucket List 😉
Jeg kendte ikke din alder da jeg læste den på forsiden af din imponerende lækre blog, men var sikker på at du havde fået byttet om på rækkefølgen af 5-tallet og 4-tallet. Du er så stærk og så meget i vigør at det smitter helt ud igennem pc-skærmen!
GOD REJSE!!!
Kh. Lola
Line Baun Danielsen
16/11/2016 at 18:09Hej Lola.
Det er jeg vildt glad for at høre – at bloggen er lækker, og engagementet smitter. Jeg synes selv, det er så sjovt og meningsfuldt. Og det bedste er jo, at der er så mange, der øjensynligt gerne vil følge med.
Tak!
glenn maretti
14/11/2016 at 13:43Tillykke med det fødselsdagen. Den 8. dec. i New York er en speciel dag. Du bør på denne dag besøge Dakota Building
Line Baun Danielsen
14/11/2016 at 16:27Hej Glenn… Ja det ved jeg. Det var den triste dag, hvor John Lennon blev myrdet netop der.
Jeg sad selv i et fly på vej til Alaska på min 18 års fødselsdag… Me selvfølgelig skal vi derop mine drenge og jeg.
Tak
glenn maretti
17/11/2016 at 20:31Send John en venlig tanke fra mig. Han er min store helt. Var der selv i 2009
vibeke guldager
12/11/2016 at 16:36Kære Line
Allerførst stort tillykke med din blog, herligt der flere der skriver om kvinder plus 45.
Jeg har selv haft min blog på hobbyplan – byguldager-49 plus er man så voksen. http://www.byguldager.dk
Glæder mig til at følge dig og vil spændt følge med på New York temaet-super fedt.
Hvad med Helena Christensen ?
Al mulig held og lykke.
ps. jeg har været fan af dig siden du startede på TV2 så måske jeg laver et blogindlæg velkomment til dig på min blog og laver et link 🙂
Sharing is caring.
Mange hilsner
Vibbe
Zanne Zerpentine
10/11/2016 at 18:48Hej Line
Kender en pige som er mega sej og lige er flytttet til NY, og arbejde for et amerikansk firma der…
Kontakt míg så kan vi lige finde ud af om det er noget
Kh
Zanne
Lis
10/11/2016 at 11:32Hej Line
Hvor sejt. Jeg er selv sådan en som skal have det hele planlagt på forhånd. Glæder mig til at følge med på jeres tur.
Karen-Marie Lillelund
09/11/2016 at 13:30Du skal da have fat i Katja Iversen som er præsident for Women Deliver i NYC. Hun er en både skøn og beundringsværdig kvinde 🙂
Line Baun Danielsen
09/11/2016 at 14:44Hej Karen-Marie.
Skøn ide… Og jeg kender faktisk Katja og er venner på FB!
Tak
Gitte Carlend
09/11/2016 at 13:10Kære Line
Sikke dejligt, jeg elsker NYC <3
Tag fat i Kim Qvistorff, som har boet mange år i NY og har gjort det godt i Finansverdenen. Derudover er han formand for Danish American Society, og kender nok alt, der er værd at kende på de kanter 😉 Du kan evt. finde ham blandt mine kontakter på facebook.
Rigtig god tur 😉
Kh Gitte…..som er klar til at donere tasker til turen <3
Solvejg
09/11/2016 at 13:06Jeg glæder mig til at komme med jer👍
Rita Pedersen
09/11/2016 at 11:51Du er både sej og skøn 🙂
Glæder mig til at læse om jeres tur.
Hanna
09/11/2016 at 11:33Hvad med ejendomsmægleren Bettina Schriver; så kan I måske slå 2 fluer med eet smæk 🙂
God tur!
Jane
09/11/2016 at 10:56Hej Line,
Ej hvor fedt at skulle fejre din halvrunde fødselsdag i New York, både tillykke med dagen og en rigtig god tur til jer. Og nej – endelig ikke et ord om Trump…Mr. President…”grab them by the pussy…gud fri mig vel, hvordan kommer det til at gå?
Iwona
09/11/2016 at 10:28Hvad med den danske skuespillerinde, mener hun hedder Conni Nielsen ?
Line Baun Danielsen
09/11/2016 at 10:56Hej Iwona.
Jeg ved ikke, om hun bor i New York. Men tak for forslaget – jeg tjekker!
KH
Line